Dokumentarfilm - Forældre

Vær ikke bange for angsten

I en kortere dokumentarfilm, Vær ikke bange for angsten, skildres to familiers indsats for at tackle hverdagen, da et barn i familien rammes af alvorlig angst. En angst, der på mange måder sætter dagsordenen for familiernes hverdag. Filmen tager hul på en række centrale spørgsmål og temaer som fx familierelationer, samarbejde med skolen, behandlingstilbud og giver gode råd til, hvordan man kan være fælles om at hjælpe og støtte et barn eller en ung med angst.

Dokumentarfilmen henvender sig til alle forældre og voksne omkring børn og unge. Dem, der allerede kender til angst hos børn og unge og dem, der søger mere viden og information om angst hos børn og unge.
Er man i en familie med angst inde på livet, kan det være en god ide at se filmen sammen og få talt om de spørgsmål og løsninger, den peger på.

Dokumentarfilmen kan desuden anvendes i forbindelse med forældremøder, oplæg til forældresamtaler og lignende arrangementer på skolen.

Se dokumentarfilmen, og hør Maja og Victor og deres familier fortælle om livet og hverdagen, når en søn eller datter i familien lider af angst.

Tid: 17:32 minutter

Dokumentarfilmen henvender sig til alle forældre og til alle andre voksne med interesse for angst hos børn og unge.

Debat- og diskussionsoplæg

1. Diskutér betydningen af disse direkte citater fra filmens start:

  • Hele ens hverdag handler om barnet...
  • Når du ser dit barn have det skidt...så bliver man selv ked af det....
  • Det går ikke væk af sig selv...
  • Det er vigtigt at holde sammen, også selvom man er uenig...
  • Det er vigtigt at bevare håbet....

2. Det kan være svært at vurdere, om ens datter eller søn har angst. En forandring hos barnet kan være udtryk for mange ting. Nogle tegn på angst kan være ondt i hovedet, trang til at ville isolere sig, tristhed og udbredt nervøsitet. Hvad kan man gøre, hvis man har en bekymring for et barn i familien?

  • Som forældre?
  • Som søskende?

3. Hvad, tror du, er svært ved at have et barn med angst i familien?

  • Hvem ville kunne støtte dig i den proces? Hvorfor og hvordan?

4. I filmen peger forældrene på vigtigheden af et godt samarbejde mellem skole og hjem, for at barnet kan bevare tilknytningen til skole og venner. Diskutér følgende udsagn og spørgsmål:

  • Tidlig dialog med skolen om barnets angst er afgørende for, at samarbejdet mellem skole og hjem fungerer bedst muligt. Hvad forstås ved tidlig dialog?
  • Hvilke årsager kan der være, når nogle familier tøver med at fortælle skolen om et barns angst eller bekymring derom?
  • Er det en god idé at medbringe informationsmateriale om fx angstlidelser til en samtale med skolen? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvordan kan man som forældre i klassen bidrage til, at et barn i klassen, der har angst, ikke isoleres? Og at barnet fortsat kan deltage bedst muligt i klassens sociale liv?
  • Diskutér ideer til, hvordan man som forældre kan bidrage til større forståelse for elever med angstlidelser og de problemer, der følger med. Fremlæg evt. ideerne for hinanden, eller få alle ideer samlet og delt med de øvrige deltagere ved mødet.

Børn og unge med angst

Se to kortere dokumentarfilm, hvor børn og unge selv fortæller deres historie om et liv med alvorlig angst. Om tanker, følelser, skole, familie og venner. Begge film giver et godt indblik i de problemstillinger, en angstlidelse fører med sig, men viser også veje ud af angstens greb.
Den ene film henvender sig til børn mellem 11 og 13 år. Den anden henvender sig til unge mellem 14 og 17 år.

Der er udarbejdet debat- og diskussionsoplæg til filmene. De kan anvendes i den udstrækning, man selv finder det relevant og aktuelt. Se mere i det følgende.

Børn med angst

Se dokumentarfilmen med Victor og Karoline og hør dem fortælle om angsten i deres liv.

Dokumentarfilmen

Karoline og Victor har begge haft alvorlig angst i flere år. I filmen fortæller de om det at være syg af angst. De fortæller om, hvad det betyder for familie, skole- og fritidslivet, når angsten fylder alt for meget i hverdagen. Men de fortæller også om, hvordan de fik hjælp og støtte til at komme ud af angsten igen.

Dokumentarfilmen henvender sig primært til børn mellem 11 og 13 år. Filmen kan dog ses af alle som et eksempel på, hvordan angst opleves og beskrives i børnehøjde.

Dokumentarfilmen kan ses hjemme og desuden anvendes i forbindelse med forældremøder, oplæg til forældresamtaler og lignende arrangementer på skolen.

Tid: 11:45 minutter

Debat- og diskussionsoplæg

1. Diskutér, hvordan man som forældre kan støtte sit barn i at tackle angsten. Skal man fx undgå at stille krav til sit barn? Skal man støtte barnet i at blive hjemme fra skole, sport osv. ?

2. Diskutér, hvordan skolen kan bidrage til, at barnet kan komme i skole og blive der, til trods for sin angst? Er det fx ok at lave særordninger for barnet? Hvilke ordninger kunne være en god idé? Og hvilke ordninger kunne være anledning til en problematik?

3. Hvordan kan man hjælpe og støtte sit barn i at få fortalt klassen om angsten?

4. Hvilke konsekvenser kan det have på sigt, hvis man vælgerat være tavs om, at ens datter eller søn har angst?

Unge med angst

Se dokumentarfilmen med Calina og Mikkel, og hør dem fortælle om at have angst. Det er en god idé at se filmen sammen med andre. Måske har du brug for at snakke om den.

Dokumentarfilmen

Calina og Mikkel har begge haft alvorlig angst i flere år. I filmen fortæller de om, hvordan angsten kan vise sig, og hvad det betyder for familie, skole- og ungdomslivet, når angsten fylder alt for meget i hverdagen. De fortæller også om, hvordan de fandt ud af, at de havde en angstlidelse. Og hvordan de fik hjælp og støtte af andre til at komme ud af angsten.

Dokumentarfilmen henvender sig primært til unge mellem 14 og 17 år. Filmen kan dog ses af alle som et eksempel på, hvordan angst opleves og beskrives af unge mennesker.

Dokumentarfilmen kan ses hjemme og desuden anvendes i forbindelse med forældremøder, oplæg til forældresamtaler og lignende arrangementer på skolen.

Tid: 14:30 minutter

Debat- og diskussionsoplæg

1. Diskutér, hvordan man som forældre kan støtte den unge i at tackle angsten. Skal man fx undgå at stille krav til den unge? Skal man støtte den unge i at blive hjemme fra skole og fritidsinteresser?

2. Diskutér, hvordan skolen kan bidrage til, at den unge ikke mister konktakten til skolen, kan komme i skole igen og blive der, til trods for sin angst? Er det fx ok at lave særordninger for den unge? Hvilke ordninger kunne være en god idé? Og hvilke ordninger kunne være anledning til en problematik?

3. Hvordan kan man hjælpe og støtte den unge i at få fortalt klassen om angsten?

4. Hvilke konsekvenser kan det have på sigt, hvis man vælger at være tavs om, at ens datter eller søn har angst?