Hvorfor en Angstforening?

I 2001 mødtes en selvhjælpsgruppe for mennesker med angst på Diakonissestiftelsen, hvor foreningen den dag i dag har hovedsæde. Gruppen var blevet til på initiativ af en håndfuld mennesker, som havde mødt hinanden i forbindelse med et behandlingsforløb på Rigshospitalets angstklinik.

Efter et tæt pakket stormøde om angst på Rigshospitalet i januar kom der endnu flere deltagere til gruppen, som derefter blev opdelt i to. På det tidspunkt lå grupperne i DepressionsForeningens regi, og en del af deltagerne var samme år valgt ind i DepressionsForeningens bestyrelse for at samarbejde. Til DepressionsForeningens generalforsamling havde de stillet forslag om, at foreningen skiftede navn enten til Angst- og Depressionsforeningen eller Depressions- og Angstforeningen. Da forslaget blev nedstemt med et brag, besluttede ”de angste” at danne deres egen forening. Således blev Angstforeningen en realitet den 7. juni 2001.

På det tidspunkt var behandlingsmulighederne til de ca. 350.000 danskere med en angstlidelse som primær diagnose (dvs. angst som selvstændig diagnose og ikke som symptom i forbindelse med andre psykiatriske diagnoser) meget sparsomme. Det var tydeligt, at der var brug for nogen, som kunne kæmpe for bedre forhold og behandlingsmuligheder, og at der også var brug for information, støtte og rådgivning til de mange berørte mennesker og deres pårørende. Der var med andre ord nok at tage fat på.

Siden etableringen er foreningen vokset stødt og roligt. Det, der begyndte med først en og så to selvhjælpsgrupper, er nu blevet til 30 - 35 selvhjælpsgrupper samt grupper for pårørende. Den landsdækkende telefonrådgivning, som også var blandt de første tilbud, er udvidet med en ekstra linje særligt til børn, unge og deres forældre. Foreningens oplysningsmateriale udvides løbende med nye emner i papirform og elektronisk og sammen med OCD-foreningen og DepressionsForeningen er der etableret sociale netværkscaféer.

På samfundsplan har Angstforeningen bidraget til, at der er kommet langt større åbenhed omkring angstlidelser, så det efterhånden føles ok at sige, at man har angst og bede om hjælp. Vi har været involveret i udviklingen af pakkeforløb i psykiatrien til voksne med angst, i udarbejdelsen af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst både hos børn, unge og voksne og i den mangeårige og seje kamp, som har ført til, at alle voksne med angst nu er berettiget til en henvisning til psykolog. Vi har bidraget til, at der de seneste 10 år er kommet større og større fokus på, hvor vigtigt det er, at børn og unge med angst får hurtig hjælp, så angsten ikke bremser deres udfoldelses- og udviklingsmuligheder.

Der er lang vej, før vi er i mål, og alle mennesker med angst kan få den hurtige hjælp, som skal forhindre, at angstlidelser får uheldige konsekvenser både på det personlige plan i forhold til uddannelse, arbejde og sociale relationer og samfundsøkonomisk i form af gentagne lægebesøg, indlæggelser, forløb i distriktspsykiatrien, overførselsindkomster m.v.

Hvis du vil bidrage til vores arbejde, er der flere muligheder. Du kan fx give en hånd med og blive frivillig, blive medlem og bidrage til, at foreningen får større gennemslagskraft eller bidrage økonomisk med en gave.

Vi har brug for hinanden!

Katrine Herbst Ahlquist, formand for Angstforeningen og
Marie Särs Andersen, daglig leder af Angstforeningen