Gennem en lang række eksempler eller cases fra sit virke som psykoterapeut og sognepræst kommer forfatteren omkring rigtigt mange facetter ved samvittighedskvaler, skyld og skam. Bogen henvender sig imidlertid ikke specifikt til mennesker med angst.

Men angste rammes selvfølgelig også af dårlig samvittighed, skyld og skam af helt de samme grunde som mennesker uden angst, og her giver bogen et rigtigt godt indblik i, hvorfor disse følelser opstår, hvilke handlingsmønstre de afstedkommer, hvordan man kan komme problemerne til livs – eller acceptere de livsvilkår, som man ikke kan ændre – og i sidste ende tilgive sig selv.

Dårlig samvittighed skyldes, at vi aldrig kan stille alle omkring os tilfredse eller undgå at skuffe nogen. Skyldfølelsen kan derfor ses som den pris, vi skal betale for at være tro mod os selv og have autentiske relationer til andre. Nogle gange er vi bare nødt til at kunne holde ud at være upopulære.

Ingen kommer gennem livet uden nederlag, sorg, kriser og skuffelser, hvorfor vi må regne med et vist mål af skyld som livsledsager. For at skylden ikke skal blive for stor, skal man huske at give noget af den til andre, da flere andre meget vel kan have eller har haft indflydelse på den opståede situation.

Det er – sagt på en lidt anden måde – vigtigt ikke at have alt for høje eller urealistiske forventninger hverken til sig selv eller til tilværelsen. At blive mere venlig overfor sig selv kan meget vel indebære, at man må gå sine leveregler efter i sømmende, så man ikke kommer til at dømme sig selv for hårdt. Nogle eksempler på for strenge regler er fx ”Jeg må ikke lave fejl”, ”Jeg må ikke være til besvær”, ”Jeg skal altid være gæstfri og glad” og ”Jeg skal altid være der for en ven i nød”.

Dårlig samvittighed er vrede, som man retter imod sig selv, men følelsen kan også dække over andre følelser som savn, utilfredsstillede ønsker og behov, vrede rettet mod en anden person eller endog en glæde, som man selv eller omverdenen synes er upassende.

I bogen er der en case, hvor en 52-årig kvinde fortæller om tiden i sit ægteskab med små børn. Hun gik hjemme, mens manden netop var begyndt på sit første job som lærer. Kvinden fandt det dybt uretfærdigt, at manden klagede over, hvor hårdt det nye job var, når han kom hjem i stedet for at hjælpe til med opgaverne i hjemmet. Hun skældte ham derfor ud og nedgjorde ham, så de endte med at blive skilt.

Ti år senere fik kvinden selv sit første undervisningsjob og opdagede da, hvor hårdt det var. Desuden havde hun fået større forståelse for, at mennesker har forskelligt energiniveau. Hun blev derfor flov over den måde, hun havde behandlet sin eksmand på.

Efter endnu nogle år kontaktede hun sin eksmand og over en kop kaffe fik hun fortalt ham, at hun var ked af, hun havde skældt ham ud og gjort ham forkert. Han kvitterede med at sige, at han godt kunne forstå, det havde været hårdt at gå hjemme med børnene. Sårende og ukorrigerede bemærkninger kan nage og danne grobund for dårligt selvværd og Ilse Sand skriver: ”At påtage sig en skyld kan være at give en gave, som har stor betydning, uden at den koster ret meget” (s 92).

Der er mange eksempler og bud på, hvordan man kan komme skyld og skam til livs. Bogen slutter af med en kort gennemgang af dem. Foruden de ovenfor nævnte kan det være, man skal vende noget af vreden udad, undersøge om den dårlige samvittighed overhovedet er reel, stå ved sin skyld, men også lære at give slip på fortidens fortrædeligheder og tilgive sig selv.

Bogen indeholder et væld af øvelser, hvor forfatteren opfordrer læseren til at skrive breve til sig selv og andre. Brevene til andre skal dog ikke sendes, de er kun til eget brug. Man opfordres til at stille sig selv specifikke spørgsmål og skrive svarene ned.

Hvis man fx har svært ved at finde ud af, hvad man egentlig ønsker sig (og ikke får) af en relation, skal man skrive et brev til sig selv. Ilse Sand skriver bl.a. i denne forbindelse: ”Bare lad din fantasi få frit spil, uanset hvad fornuften har af indvendinger. Pyt med, om det er realistisk. Prøv at mærke efter dybt inde i dig selv. Hvad kunne den anden sige, som ville gøre dig glad og tilfreds!” (s 119).

Man kan også forestille sig, at man er sin dårlige samvittighed eller afmagt og så lade den tale ud i skriftlig form. Henrik havde haft besøg af sin ekskæreste, som stadig var meget vild med ham. Hun var mødt op med højt hår og lækker mad. Efter besøget var Henrik udmattet og havde dårlig samvittighed. I sit undskyld-brev skrev han (s 107):

Undskyld, jeg ikke er lige så begejstret for dig.
Undskyld, jeg kedede mig, mens vi var sammen.
Undskyld, jeg ikke er forelsket i dig længere.
Undskyld, du spilder din tid.
Undskyld, jeg er glad, selv om du har det dårligt.

Øvelsen gjorde Henrik klar over, at den dårlige samvittighed var irrationel og skyldtes magtesløshed, fordi han ikke kunne gøre for sine følelser. Han skulle herefter skrive et afmagtsbrev, som fik følgende indhold (s 108):

Jeg ville ønske, jeg var lige så begejstret for dig.
Jeg ville ønske, jeg havde følt mig oplivet og inspireret.
Jeg ville ønske, jeg kunne gøre dig glad ved at gengælde din forelskelse.
Jeg ville ønske, jeg kunne give dig en fremtid med mig.
Jeg ville ønske, vi kunne være glade begge to.

Der er således en rigtigt god portion selvhjælpsbog over ”Venlige øjne på dig selv. Slip dårlig samvittighed”, hvilket understreges af, at værket afsluttes med en test, der siger noget om både en selv og om en nær relation – det være sig en ven, kollega, kæreste eller et familiemedlem.

I det omfang ens problematikker ikke er dybere, end at man formår at analysere sig selv på egen hånd, kan man givetvis godt lære noget nyt om sig selv og sine relationer. Måske kan man også få et fingerpeg om, på hvilke områder i ens liv, man har behov for at få hjælp udefra, hvis der skal skabes reelle ændringer.

Anmeldt af Liza Overgaard

VENLIGE ØJNE på dig selv
Slip dårlig samvittighed
Ilse Sand
Gyldendal,2020