Af psykolog Marie Tolstrup, cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi med børn, og psykolog Marie Louise Reinholdt-Dunne, cand.psych.aut., ph.d. og lektor i klinisk psykologi ved Københavns Universitet
Med udsigterne til en gradvis åbning af landet efter påske vil spørgsmålene næppe dæmpes, men øges. For med en mulighed for at komme tilbage til vennerne, skolen og hverdagen i det hele taget vil ønskerne om at få bekræftet, at dette bliver en realitet, stige. Så spørgsmålene er, hvordan fortsætter vi med at støtte vores børn igennem uvisheden, i mængden af bekymringer, hjemmeskole, og hvad med den sociale kontakt med vennerne?
Disse spørgsmål og flere til stiller mange forældre sig selv og hinanden lige nu. Forældre, som sidder derhjemme med børn, der har tendens til at bekymre sig meget, kan være særlig udfordret i denne situation. Både på grund af COVID-19, men også på grund af de bekymringer, som vil dukke op i kølvandet på et samfund, som gradvist åbner op. For ”hvordan ved vi, at det er sikkert nu, far?”, og ”må vi så godt se farmor efter påske?”.
Børns bekymringer for, at deres familie eller de selv bliver smittet, vil øge deres angst, og give katastrofetankerne frit løb. Måske er forældrene også selv pressede og bekymrede. Både i forhold til at tackle en anderledes arbejdsdag samtidig med hjemmeskole. Men også i forhold til at skulle tilbage på arbejde – eller bekymringen for at miste det, eller realiteten af allerede at have mistet det. At være hjemme i mange uger kan også sætte bekymringer i gang hos forældre til børn, som har, eller tidligere har haft, problemer med at komme i skole – måske har ens barn endda været skolefraværende over en længere periode. Så hvordan tackler vi bedst alle disse bekymringer, så de mentale bivirkninger bliver så små som muligt hos os selv og vores børn?
Helt lavpraktisk, så er en bekymring for at blive smittet med coronavirussen på nuværende tidspunkt helt normal, da langt de fleste på verdensplan har denne bekymring i øjeblikket. MEN selvom det er en normal bekymring, så er det vigtigt, at vi ikke bruger unødvendig lang tid på den og går med på børnenes katastrofetanker ved at prøve at forberede vores børn på det værste, der kan ske – tværtimod. Et forsøg på at forberede dem på, hvad de kan gøre, skulle de selv eller nogle, de holder af eller kender, blive smittet, har nemlig den modsatte effekt. Et sådant forsøg på at forberede sig vil hos børn, som i forvejen har tendens til at bekymre sig, blot føre til yderligere bekymring hos dem. Og i de fleste tilfælde vil det ovenikøbet give dem flere og nye bekymringer. Og når vi bekymrer os, så kommer alle de bange følelser hurtigt med, og angstniveauet stiger. Så hvad kan du som forælder gøre?
Husk på, at det, du taler om, også er det, du tænker på. Indfør derfor et kvarter hver dag på samme tid, fx kl. 17.00, som kan bruges til corona-spørgsmål og dertil relaterede bekymringer, såsom hvornår man skal tilbage i skole. Forskningsresultater peger nemlig på, at det er vigtigt, at der ikke bliver afsat mere tid til at bekymre sig. Det er også vigtigt, at der ikke er for meget hygge forbundet med at tale om bekymringer. Boller og varm kakao skal være på andre tidspunkter. Opstår der bekymringsspørgsmål i løbet af dagen på andre tidspunkter, så svarer du: ”Det taler vi om, når vi har corona-kvarter”. Dermed kommer familien ikke til at bruge unødig lang tid på at tale om corona, og den snak, der er, kommer til at blive begrænset og koncentreret.
Vær i den forbindelse opmærksom på, om du selv har behov for et corona-kvarter med en anden voksen. Det er nemlig vigtigt, at du fremstår, som du taler, dvs. at hvis du fortæller dit barn, at der ikke er noget at være bange for, men selv fremstår utilpas, bange og bekymret, så bliver du en upålidelig kilde i dit barns øjne. Børn spejler sig nemlig i deres forældre og er gode til at aflæse, om deres forældre er bange eller ej. Aflæser de dermed dine reaktioner som værende frygtsomme, vil det ofte forårsage en frygt hos dem selv. Vær dermed også opmærksom på, hvor meget nyhederne og opdateringer fylder hos jer. Vær opmærksom på, at andet skal have plads.
Vær realistiske på, hvad I som familie har mulighed for, og vær helt ok med, hvordan I vælger at udøve det. Det kan godt være, at engelsktimen er Peppa Pig (Gurli Gris på Engelsk), og at historietimen er at se en gammel Far til Fire film. Føler I jer som forældre pressede, så mærker børnene det meget hurtigt og kører med på jeres bekymringer. Det er der ingen, som har gavn af, og de mentale bivirkninger overstiger hurtigt den mulige læring, som stresses ned over barnet, samtidig med at forældre forsøger at holde videokonferencemøder med arbejdspladsen eller lignende.
Er barnet kommet bagefter, i forhold til hvad der står på Aula, så lad være med at dele denne information med barnet. Det kan skabe unødvendige bekymringer hos børn, der bekymrer sig om at være gode nok og gøre det godt nok. Lav i stedet jeres egen rutine med, hvad der er mulighed for at klare, og ros barnet undervejs for sin indsats. På denne måde bliver hjemmeskole til et hyggeligt rum og ikke en stressende situation, som øger bekymring og angst hos både barn og forældre. Der vil være dage, hvor det bare ikke er muligt at hjemmeskole – meld det ud – der er vikar i dag, og vi spiller Minecraft. Her er det vigtigste at huske på som forældre ikke at sidde tilbage med dårlig samvittighed. Det skaber nemlig grublerier og negative følelser, som er helt unødvendige samt mærkes hos børnene. Vær tilfredse med den beslutning, I som forældre tager. Og benyt gerne belønninger til at skabe motivation.
For at mindske de mentale bivirkninger af corona er det også vigtigt at opretholde kontakt til kammaraterne. Det kan sættes på skoleskemaet som ”klassens time” og dermed være en pause fra det mere kedelige. Ipad findes frem, og der facetimes med en skolekammerat. Det kan også være en ide at lave Zoom-møder med hele klassen. Dog kan dette for nogle børn være overvældende, og en-til-en møder er her at foretrække, da det gerne skal være en rar oplevelse at gense sine venner. Ved digitalt at se sine venner mange gange om ugen opretholdes der kontakt til klassekammerater, og det vil være lettere for barnet at gense sine venner i klassen, når skolerne genåbner.
Kontakt til barnets lærere, hvis dette er muligt, kan også være med til at lette mødet med skolen igen om nogle uger. Især hos børn, der er udfordret af skolevægring, er den nærmest daglige kontakt til skolevenner og lærere altafgørende for en god start på skolen, når denne åbner. Er der mulighed for at gå en tur, kan denne også være hen forbi skolen, samtidig med en hyggelig snak om alle de spændende og sjove oplevelser, der venter forude med kammeraterne, når skolen igen åbner. Dette koblet med hyppig kontakt med vennerne vil lette den udfordring, I som forældre har foran jer, når skolen igen åbner.
Afslutningsvis er det vigtigste, I som forældre kan gøre for at mindste mentale bivirkninger hos store som små, at skrue ned for grublerier over alt det, som I ikke nåede i går, lave en realistisk plan for morgendagen, så denne ikke bliver fyldt med bekymringer, der bringer ængstelighed og sure miner med sig – tag dagen et skridt af gangen. Der er ingen af os, som har prøvet dette før, så det er helt ok at være lidt på glatis og opleve tvivl i forhold til, om man gør det godt nok. Husk ikke blot at rose jeres børn for deres indsats, men også jer selv.
