Velkommen til "læsernes spalte"
Her finder du artikler, kronikker m.m. i relation til emnet angst, som forskellige mennesker har ønsket at dele med besøgende på Angstforeningens hjemmeside. Er der noget, du finder særlig interessant og ønsker at kommentere/debattere, har du mulighed for dette i forlængelse af de forskellige indlæg.

Vi henstiller til, at alle holder en sober tone.

Har du en tekst, som du ønsker at offentliggøre, kan du sende en mail til . Skriv i emnefeltet: Læsernes Spalte. Vi kan ikke garantere, at alle tekster bliver slået op. Tekster som, indeholder reklamer eller kan virke anstødelige medtages ikke.

Teksterne udtrykker ikke nødvendigvis Angstforeningens holdninger og anbefalinger.
Hvad gør diagnoser med menneskers identitet?

Af Karen Sofie Aursand

Ung mand med rødt håndaftryk på brystetDenne artikel tager udgangspunkt i en undersøgelse, som jeg foretog da jeg udarbejdede mit speciale i psykologi i foråret 2011. Her valgte jeg at skrive om, hvad psykiatriske diagnoser kan medføre for menneskets identitet. Baggrunden for studiet var, at der i løbet af de sidste ti år har været en enorm stigning i antallet af mennesker, som fik stillet diagnoser på især angst og depression. Denne øgning er blevet sat i forbindelse med udvidelsen af de internationale diagnostiske kriterier samt teorier om, at der er et voldsomt fokus på sygdom og sundhed i samfundet, som medfører øget diagnosticering. I tillæg anslår WHO i sin rapport fra 2001 at 24 % af alle mennesker vil blive ramt af en psykiatrisk lidelse i løbet af deres liv (WHO, 2001). Der er således mange mennesker i dag som har eller vil få en psykiatrisk diagnose (Rose, 2010).

Jeg har selv i en periode arbejdet i psykiatrien og således fået indblik i den diagnostiske praksis. Endvidere har jeg i løbet af studiet interesseret mig for, hvad diagnoser som begreb og i praksis kan medføre for den diagnosticeredes identitet. Flere teorier har siden 1960-70erne haft fokus på diagnose og identitet (Moosgaard, 2005;2009). De sidste 20 års sociale konstruktionisme har foreslået, at identitet er noget, der skabes i relation til andre ved brug af sprog og handling. Her tales der om, hvorledes videnskaben (psykiatrien) får magt til at definere, hvad der skal forstås ved psykisk sygdom. Teorien problematiserer dermed, hvordan videnskaben får magt til at definere de begreber, som mennesket tager i brug, når det skal udvikle sin egen identitet. Andre alternative definitioner, såsom egen oplevelse af kontekstuelle faktorer i forståelsen af eksempelvis ”angst”, risikerer dermed at blive undertrykt (Foucault, 1980; Gergen, 2005).

Metode
Med udgangspunkt i overstående teori og problemfelt valgte jeg at gennemføre en undersøgelse for at se, hvad diagnoser medførte af mulige forandringer, positive som negative, af identitet og selvforståelse. Kunne det tænkes at man ”bliver diagnosen”, og således identificerer sig blot med det patologiske? Eller medførte diagnosen en øget selvindsigt og forståelse af ens resurser og begrænsninger? Dette var nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv.

Jeg har selv arbejdet som frivillig gruppeleder i Angstforeningen, og tog kontakt til foreningen for at få mulighed for at interviewe medlemmer som havde erfaringer med angstdiagnosen. 5 deltog, hvoraf 3 interviews blev benyttet til videre analyse. Gennem en såkaldt ”tematisk analyse”, fandt jeg tre temaer som var gennemgående for alle deltagere i undersøgelsen og som set i lyset af social konstruktionistisk teori kunne besvare problemformuleringen yderligere.

Umiddelbar oplevelse – positiv og negativ
Det første tema som kunne bruges i analysen, var den umiddelbare oplevelse af at få stillet en diagnose. Her fremkom en ambivalens hos deltagerne. Enkelte oplyste, hvorledes diagnosen var med til at skabe forståelse for de pågående og tidligere problematikker i deres liv. Diagnosen medførte således en lettelse, da den kunne skabe mening omkring deres tilværelse og identitet. Endvidere beskrev de, hvordan diagnosen også medførte, at man kunne identificere sig med en større gruppe mennesker med de samme problematikker. Man fik således mulighed for at have en identitet, som var accepteret af flere, skabte et fælles tilhørsforhold og som tilførte ens vanskeligheder mening.

I modsætning til de umiddelbart positive erfaringer, beskrev en af deltagerne, hvorledes det at blive diagnosticeret blev oplevet som et tegn på svaghed. Noget der var pinligt og man følte sig defineret som en, der ikke kunne ”håndtere” ting i hverdagen. Dette blev set i sammenhæng med dagens samfunds krav og normer om, at mennesket i det moderne samfund skal ”selvrealiseres” og ”klare det hele”. Hvor det at lide af en psykisk sygdom hurtig bliver identisk med det at være en, der ikke lever op til normalstandarden.

Endvidere kom det frem at diagnoser, og det at blive identificeret med psykisk sygdom, også kunne skabe en følelse af at blive sygeliggjort som menneske. En af informanterne beskrev, hvordan hun ikke så sig selv som et sygt menneske, men at diagnosen hurtig kom til at definere hende som sådan. Diagnosen blev således tillagt en kraft, der medførte, at man hurtig blev identificeret med noget anderledes og som afvigende fra det normale.

Diagnosen i mødet med andre – stigmatisering
Videre i den anden analysedel var temaet hvorledes diagnosen påvirkede de sociale situationer. Flere teoretikere har påpeget, at det især er i mødet med andre at oplevelsen af at blive stigmatiseret og kategoriseret opstår (Goffman, 1963). Her beskrev de forskellige deltagere at de især lige efter at have fået stillet en diagnose, ikke ønskede at dele dette med andre. Blandt årsagerne hertil var troen på at de, ved at fortælle om diagnosen, hurtigt ville blive set på som et svagt menneske og således blive stigmatiseret som værende mindre resursestærke end andre.

Diagnosen – del af identitet?
Den sidste analysedel fokuserede på om diagnosen havde medført nogle forandringer af identiteten over tid. Deltagerne fortalte her primært om positive ændringer. Det vil sige, at diagnosen gav et øget fokus på, hvilke resurser de havde og at dette bidrog til at skabe en større indsigt i, hvem de var og ønskede at være. Desuden pointerede flere af deltagerne, at man aldrig ”blev” diagnosen. Men at den med tiden og via udvikling fik en plads i ens identitet, uden at det nødvendigvis gjorde dem sygere. Denne analyse gav således et billede af, hvorledes mennesket ikke passivt lader sig definere af begreber og etiketter, men at man også selv er aktivt med til at skabe mening i og forståelse af, hvem man er i forhold til diagnosen.

Symptomernes indvirkning
Undersøgelsens diskussion tog fat i, hvorledes ikke bare diagnosen som ”etikette” kunne bidrage til at man følte sig anderledes eller stigmatiseret, men også at dette kunne ses i lyset af den enkelte diagnoses sygdomsbillede. Det vil sige, at det at lide af angst, og de symptomer som knyttes hertil, også kan influere på identitetsskabelsen.

Eksempelvis vil dem der lider af socialangst, ofte føle sig anderledes, fordi deres symptomer gør, at de som udgangspunkt er mere optagede af, hvorledes de fremstår overfor andre mennesker. Det samme gælder for måden hvorpå diagnosen ”bliver en del af en”, da fx angst kan have en gennemgribende virkning på ens oplevelse af det kropslige og fysiske. På denne måde kan det i højere grad være symptomerne, der gør, at man føler, at angsten bliver en del af en, end selve diagnosen som etikette. Diskussionen pointerede således at det ikke blot er det at få stillet en diagnose, som påvirker ens identitet, men at symptomerne også i sig selv medvirker hertil. Dette indebærer, at det ikke alene er en diagnose som sådan, men også hvilken diagnose og hvilke symptomer som knyttes hertil, der indvirker på, hvorledes diagnosen påvirker ens identitet.

Diagnoser på godt og ondt
Specialeprojektet belyste sammenfattet, hvorledes diagnoser kan have både negativ og positiv indvirkning på ens identitet og selvforståelse. Den kan skabe øget mening og forståelse for ens identitet. Over tid og via udvikling kan diagnosen medvirke til øget selvindsigt og selvforståelse. Endvidere medfører diagnosen, at man ikke føler sig så alene med ens vanskeligheder, fordi man får mulighed for at definere sin identitet i forhold til et større fællesskab. Diagnosen kan imidlertid også få en kraft, som betyder, at man identificerer sig med en patologisk identitet og derfor føler sig anderledes og svagere sammenlignet med andre. Et interessant fund og diskussionstema var, hvorledes symptomerne og altså ikke kun diagnosen kan påvirke identitetsdannelsen. Således var det ikke blot etiketten som sådan, men også de symptomer, som er forbundet med ens vanskeligheder, der kunne have indvirkning på, hvorledes man oplevede og forstod sig selv som menneske.

Konklusioner
Konklusionen på specialet er sammensat og viser, hvorledes der altid vil være flere påvirkende faktorer til stede i undersøgelser med forskellige mennesker. Dog kastede studiet lys over et relevant tema, både for den der lige er blevet stillet en diagnose og for de mennesker, som skal imødegå eller arbejde med diagnoser. Det er således væsentlig at fokusere på - og måske fremme - de positive sider, og samtidig være opmærksom på at hæmme de mere negative virkninger, som diagnosen kan have for den enkeltes identitet. Diagnosen skal ses i lyset af og med respekt for den enkeltes oplevelse og forståelse af sin problematik samt den identitet, der er knyttet hertil.

Referencer:
Foucault, M. (1980). Truth and Power. In Power/Knowlegde. Brighton: The Harvester Press.

Gergen, K.J. (2005). Virkelighed og relationer, tanken om sociale konstruktioner. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Goffman, E. (1963/1990). Stigma, notes on the management of spoiled identity. Harmondsworth: Penguin.

Moosgaard, J. (2009). Sprogets forførelser. Om diagnoser og andre konklusioner. Fokus på familien, vol 37, 1-18.

Moosgaard, J. (2005). Den sociale konstruktion, Psykolog Nyt, 59, 10-17.

Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende domæne.

I Brinkmann, S (red.), Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser, (s.32-58). Århus: Klim.

WHO (World Health Organization). (2001). Mental Health: New Understanding, new hope. Geneva: WHO.

Kommentarer (4)

Emne: Hvad gør diagnoser med menneskers identitet?
Sort
5/5 (4)
Facebookdel.icio.usStumbleUponDiggGoogle+Twitter
Gravatar
Full StarFull StarFull StarFull StarEmpty Star
lars henrik rasmussen (Sjølund) skrev ...
Har læst artiklen en del gange med stor interesse siden 2015. Efterlyser nu noget tilsvarende med modsat fortegn. Altså hvilken skade gør en fejl-diagnose, som paranoid skizofreni, der fastholdes ved krav til medicinering, for at kunne blive i psykiatrisk regi. Nægtelse er lig med udelukkelse og dermed raskmelding i relation til sygedagpenge. Hvor stor skade / mèn efterlades over min. 4 år, hvor personen er stigmatiseret og lige fra starten har nægtet anerkendelse af diagnosen. Efter ... Læs mere
30 november 2017 16.12
Gravatar
Full StarFull StarFull StarFull StarFull Star
Thomas skrev ...
Tak for en virkelig fin vinkel på emnet.
Jeg har netop selv skrevet om netop diagnoser på min egen hjemmeside - http://www.quest2move.org - og jeg vil smide et link til denne side ind i bunden af indlægget da jeg synes du belyser noget rigtig interessant omkring emnet.

Med venlig hilsen
Thomas
11 marts 2015 10.37
Gravatar
Full StarFull StarFull StarFull StarFull Star
michael skrev ...
godt emne at tage op til speciale og super god artikel Oplever der er en decideres 'kompetance' kultur i vores samfund. Det er som om det at diagnosticere i sig selv er nok. At man bare klistre en diagnose på, og lader folk slæbe på tankerne, konsekvenserne i deres arbejdsliv, den lavere sociale position, selvværdret. Jeg mener at netop selvværdret og selvtilliden tager skade hvis diagnoser ikke fører til behandling der løser og fjerner den lidelse der var. Jeg syntes psykiske ... Læs mere
26 november 2014 21.42
Gravatar
Full StarFull StarFull StarFull StarEmpty Star
monse (København) skrev ...
Superspændende artikel! Jeg har kun oplevet det at få en diagnose som noget positivt, men det kan meget vel hænge sammen med, at jeg er opvokset og har haft angst i en tid, hvor angst endnu ikke fandtes. Symptomerne har derfor været helt alene om at skabe en voldsomt negativ identitet. Der var ikke nogen forklaring overhovedet på, hvorfor jeg var anderledes end andre og ikke reagerede som dem. Hvorfor var de andre børn mon så vilde efter at komme på udflugter og ekskursioner, når det ... Læs mere
18 maj 2012 19.13
Side 1 af 1

Tilføj kommentar

* Skal udfyldes
(offentliggøres ikke)
 
Bold Italic Underline Strike Superscript Subscript Code PHP Quote Line Bullet Numeric Link Email Image Video
 
Smile Sad Huh Laugh Mad Tongue Crying Grin Wink Scared Cool Sleep Blush Unsure Shocked
 
5000
Hvilken farve har en banan
 
Indtast svar:
 
Giv mig besked via mail om nye kommentarer.
 
Husk mine formulardata på denne computer
 
Jeg har læst og forstået privatlivspolitikken. *
 
Jeg har læst og er indforstået med vilkår og betingelser. *
 
 
Commentics

Vi mangler p.t.
0
0
5
gaver á 200 kr.

HjerteHjælp Angstforeningen, så vi fortsat kan hjælpe dig. Vi har brug for mindst 101 gaver à 200 kroner i 2017, bla. for at gaver til os kan være fradragsberettigede også til næste år.
Bliv medlem af Angstforeningen
Støt vores indsats og nyd godt af medlemsfordelene.

Medlemskab koster 250 kr. pr. år.

Læs mere Læs mere
Angstforeningens forum
Panic App
App til panikangste
Fås i Google Play og iTunes
Copyright © 2010 | Angstforeningen | Peter Bangsvej 5B | 2000 Frederiksberg | tlf. 70 27 13 20 | CVR/SE nr.: 26401739