Log ind på medlemssiderne
Indtast venligst adgangskode:


Log ind




Nyeste nummer af AngstAvisen er klar
QR-kode
Opslag

Forskere, jounalister, studerende m.fl. søger angste...

Internetbaseret selvhjælpsterapi mod selvmordstanker

Har du selvmordstanker, og har du lyst til at være med i et forskningsprojekt, som undersøger om internetbaseret terapi kan hjælpe personer med selvmordstanker?

Cool Kids til børn med angst og autisme

- børn søges til effekt-undersøgelse i Midtjylland

Vis din angst
 
Arrangementer
Fri for angstHenrik Tingleff og Maja Schou
Kognitivt Forlag, København, 157 s.
ISBN 978-87-992524-2-8, 200 kr.

Af Susanne Mitchell Lindhard

Bogens forfattere er privatpraktiserende kognitive psykologer, og begge arbejder tillige med undervisning og supervision. Henrik Tingleff er desuden forfatter til bogen ”Kognitiv Terapi – metoder i hverdagen”.

Hjælp-til-hjælp-til-selvhjælpsbog
Bogens formål er dobbelt: Angst skal afmystificeres - og terapi skal afmystificeres. Formålet er at klæde læseren bedst muligt på, således at man dels kognitivt kan arbejde med og forstå sig selv og sin situation og dels bliver kvalificeret til at vælge den bedst tænkelige terapeut at samarbejde med.

Forfatteren skriver i indledningen: ”Vort ubestridte ønske med denne bog er at hjælpe langt flere til den rette behandling langt tidligere. Jo kortere tid angsten har fat, jo dårligere har den fat og jo lettere er den at slippe af med igen.”

Forfatterne lod sig blandt andre inspirere af en ung mand; Lasse, der kom i behandling allerede tre uger efter sit livs første angstanfald. Efter fem sessioner var Lasse klar til at møde verden igen, udstyret med en lang række kognitive redskaber, og han fik sit liv og sin handlefrihed tilbage. Hurtig hjælp er uvurderlig og effekten kan og må ikke undervurderes.

Kognitiv adfærdsterapi
Bogen rummer en meget detaljeret gennemgang af kognitiv adfærdsterapi (KAT). Først og fremmest belyses den kognitive model, som er basis for al forståelse af KAT. Den kognitive model er hele samspillet mellem tanker, følelser, krop og adfærd. I alt hvad vi oplever som mennesker, alt hvad vi står i, spiller disse fire faktorer ind.

Bogen starter med en historie fra det virkelige liv, om en kvinde der oplever et voldsomt og uventet panikanfald i et tog, og ud fra denne case foldes teorien ud. Og sådan er hele bogen bygget op, med historier fra og om angste, citater, små info-bokse, skemaer (der kan downloades), eksempler og råd, samtidigt med en løbende og grundig indføring i alle kognitive begreber og metoder.

Ud fra indholdsfortegnelsen kan teorierne nok føles overvældende, med kapitler som ”Psykoedukation, Dataindsamling, Tankeintervention og Adfærdsintervention”, der faktisk er de fire hjørnesten, som skal og bør indgå i enhver grundig kognitiv angstbehandling, men i praksis er bogen let læst og forstået. Med sikker pædagogisk hånd udfoldes KAT, og man kan hurtig som læser, relatere til ethvert begreb, der bruges.

Hvem skal læse denne bog?
Bogen henvender sig til alle angste, pårørende, behandlere, psykologistuderende og alle andre der ønsker at optimere deres viden om KAT, i såvel teori, som praksis, men hvorfor ikke tage det et skridt videre? Der er skrevet mange bøger efterhånden, også på dansk, om KAT, og jeg har ikke læst dem alle, men næsten, og det der slår mig især ved denne bog, er at den også kan bruges forebyggende.

Man regner med at vi alle har 25 % risiko for at udvikle en angstlidelse i løbet af en livstid! Der findes 539 beskrevne og navngivne fobier. En google-søgning på ordet ”angst” giver 7.800.000 hits! Man kan altså roligt gå ud fra, at rigtig mange mennesker kender til eller vil komme til at kende til angst i større eller mindre grad. Ja, gode gamle Kierkegaard kaldte angst for et menneskeligt grundvilkår. Det er han ikke ene om, men han skrev dog en hel bog om emnet, hvilket var ret usædvanligt i hans samtid.

Min pointe er, at jeg i denne velskrevne, lødige og fængende bog, øjner en mulighed for forebyggende arbejde. Jeg kunne godt forstille mig denne bog som en undervisningsbog på gymnasiet, eller endda på 10. klassetrin. For hvis hurtig hjælp er effektiv hjælp, så må forudgående viden om årsager til angst, samt behandlingsmetoder vel være tifoldig hjælp?

Vi kender udtrykket: ”Angst æder sjæle op”, men gad vide om angst overhovedet ville kunne leve af noget som helst på veloplyste og indsigtsfulde sjæle?

Min begejstring for denne bog skyldes altså, at det er den mest konsekvente, oplysende, detaljerige og læservenlige bog, jeg har læst om emnet angst og KAT, og ikke mindst den med det største forebyggende potentiale.. Det er vel stadig langt bedre at forebygge, end at helbrede?

Jeg kunne godt tænke mig, at ”Fri for angst” blev uddelt gratis på alle ungdomsuddannelser, efterskoler mv. Samfundet ville kunne spare millioner på sygemeldinger i fremtiden, og ikke mindst kunne rigtig mange mennesker undgå chokket ved pludselig at blive ramt af voldsom og uforståelig angst.

Læs den, hvis du vil vide meget mere. Og er du allerede ramt af angst, er denne bog et godt skridt på vejen til at leve uden hæmmende angst og manglende l ivsudfol - delse.

Lad mig slutte med at citere forfatterne: ”Det kan lykkes for dig!”

Vi mangler p.t.
0
0
5
gaver á 200 kr.

HjerteHjælp Angstforeningen, så vi fortsat kan hjælpe dig. Vi har brug for mindst 101 gaver à 200 kroner i 2017, bla. for at gaver til os kan være fradragsberettigede også til næste år.
Bliv medlem af Angstforeningen
Støt vores indsats og nyd godt af medlemsfordelene.

Medlemskab koster 250 kr. pr. år.

Læs mere Læs mere
Angstforeningens forum
Panic App
App til panikangste
Fås i Google Play og iTunes
Copyright © 2010 | Angstforeningen | Peter Bangsvej 5B | 2000 Frederiksberg | tlf. 70 27 13 20 | CVR/SE nr.: 26401739