Et år efter første nedlukning
- coronakrisen har forværret angsten
- coronakrisen har forværret angsten
Af Marie Särs Andersen, daglig leder i Angstforeningen
Her omkring et år efter første nedlukning føler nogle mennesker, at deres stressniveau er reduceret. Der er kommet mere ro på hverdagen, mere tid til de nærmeste og nattesøvnen er blevet bedre. Men ikke overraskende føler mange sig også isolerede. De savner kontakten til venner og familie, de savner at komme ud, gå på cafe, handle og tage på rejser. De studerende har onlineundervisning og savner det sociale samvær, mens nyuddannede har svært ved at finde arbejde. Det er de færreste mennesker, der ikke på en eller anden måde er negativt berørt af pandemien uanset, om de har angst eller ej. Men har man angst betyder coronakrisen ydermere, at angsten er blevet forværret i langt de fleste tilfælde. Det viser en lille spørgeskemaundersøgelse, som AngstAvisens redaktion har foretaget blandt 40 kvinder og mænd i alderen 18 – 70+.
Overordnet svarer 62 % af respondenterne, at deres angst er blevet forværret pga. coronakrisen. Heraf svarer 8 % af respondenterne svarer, at angsten ikke bare er forværret, men er stærkt forværret. 26 % svarer, at angsten ikke er blevet forværret, mens 13 % svarer, at deres angst er blevet mindre. En enkelt respondent angiver, at angsten næsten er væk.
Der er for få respondenter (10 ud af 40) der kun har én angstlidelse til, at man kan udlede noget sikkert om, hvordan de forskellige former for angst umiddelbart påvirkes af coronasituationen. Men ud fra kommentarerne tyder det dog på, at især socialfobi bedres på den korte bane, fordi man slipper for sociale situationer. Som en respondent skriver: ”Når angsten er blevet reduceret, er det fx typisk, fordi nedlukningen gør, at man ikke skal deltage i så mange sociale situationer, der er også større afstand og færre folk på gaden og i butikken”. En enkelt nævner, at mundbindet skjuler ansigtet, så vedkommende føler sig mindre sårbar.
Generaliseret angst derimod stortrives i denne tid, hvor en konstant strøm af skræmmende nyhedsoverskrifter bringer masser af daglig næring til bekymringerne.
Hvad panikangst angår, ser pandemien og dens konsekvenser ud til at udløse panikangst hos nogle, mens den ro, som restriktionerne medfører, umiddelbart har en gavnlig effekt på andre.
Adspurgt direkte om helbredsangst, er der ingen af respondenterne, der svarer, at de har udviklet helbredsangst pga. coronakrisen. 13 % af dem, der lider af helbredsangst – og altså allerede led af helbredsangst før coronakrisen – svarer, at krisen har forværret deres angst, mens yderligere 13 % svarer, at krisen ikke har forværret helbredsangsten.
Blandt dem der lider af helbredsangst, er de fleste bange for, at de selv eller at en af deres nærmeste bliver smittet med corona, mens knap så mange er bange for at smitte andre. Kigger vi på dem, der ikke lider af helbredsangst, er færrest bange for selv at blive smittet, lidt flere er bange for at deres nærmeste bliver smittet og flest er bange for, at de selv kommer til at smitte andre.
De fleste respondenter har flere angstlidelser samtidig, og her er det ikke så overraskende, at nogle oplever, at en eller flere angstlidser bliver værre, mens andre bliver bedre i hvert fald på den korte bane:”Min angst er både forværret og blevet mindre. Min bekymringsangst er blevet værre pga. frygt for smitte og frygt for min familie og samfundet. Min socialfobi er blevet mindre, fordi vi ikke ser så mange mennesker”.
Mange er dog udmærket klar over, at den umiddelbare bedring af angsten, som nogle oplever under de nuværende omstændigheder, er en stakket frist, som i høj grad skyldes, at man slipper for mange af de situationer, der normalt trigger angsten. De forventer og frygter derfor også, at angsten vil blive værre, når de på et tidspunkt skal ud i livet igen efter at have levet længe i en beskyttet boble: ”Jeg kommer ikke så meget ud - og så får jeg ikke ”holdt det ved lige”. Har fx svært ved at gå i butikker, til koncert mv. Det tør jeg da slet ikke efter corona, efter den lange pause” og ”Om end hyppigheden er mindre, fordi der er færre sociale situationer, gør isolationen, at det er svært at eksponere og forblive vænnet til at trodse angsten. Den er ikke lige så slem måske, men det er tydeligt, at den bliver det ved genåbning – at det bliver en større kamp at skulle trodse den igen”.
I en tid, hvor angsten for de fleste bliver forværret, er det så meget desto mere uheldigt, at adgangen til effektiv behandling samtidig er forringet. Mange behandlere gør ellers, hvad de kan i denne tid for at holde konsultationer online eller pr. telefon, men metoderne er ikke optimale for alle. Ca. en fjerdedel af respondenterne i undersøgelsen har været i eller er i behandling online eller pr. telefon. Det er et spinkelt grundlag at drage generelle konklusioner på, så her skal det blot nævnes, at alle pågældende respondenter med en enkelt undtagelse fremhæver, at det er utrygt, eller at det ikke har samme effekt som behandling ved fysisk fremmøde: ”Jeg fortsatte mit nystartede forløb online, men opgav det igen pga. dalende kvalitet” og ”Det fungerer ikke særlig godt, da jeg mangler at kunne vise det hele mig”. Den ene respondent, som dog er tilfreds skriver: ”Ja, og min psykiater er god til det. Hun har endda sat mere tid af til mig”.
Der kan som nævnt ikke drages konklusioner på så spinkelt et grundlag, og for god ordens skyld skal det derfor nævnes, at Angstforeningen i andre sammenhænge har hørt godt om og også anbefaler onlinebehandling, fx i Internetpsykiatrien. Man må formode, at der i den sammenhæng er stor forskel på, om klienten fra begyndelsen er indstillet på onlinebehandling, eller om ens fysiske fremmøder pludselig bliver ændret til onlinekonsultationer forårsaget af en globalkrisesituation.
Det bliver en stor opgave både for arbejdsgivere, undervisningsinstitutioner, jobcentre, behandlere, pårørende og også for os som patientforening at yde den hjælp og støtte, som vores målgruppe har brug for både her og nu, og når de på et tidspunkt skal ud i samfundet og træne sig op til at fungere i en ”normal” hverdag igen. Det vil kræve bådeforståelse og tålmodighed fra alle parter. Lige nu efterspørger målgruppen selv både mere behandling, mere rådgivning, flere onlinefællesskaber og i det hele taget muligheden for at dele deres tanker med ligestillede
Tips
Reducer den tid, du bruger på at se nyheder og tale om coronakrisen.