Vejrtrækningsproblemer - HJÆLP

Generaliseret angst er en konstant indre uro og bekymringer i det daglige.
Besvar
NAHVPE
Indlæg: 1
Tilmeldt: 05 sep 2019 14:17

Vejrtrækningsproblemer - HJÆLP

Indlæg af NAHVPE » 05 sep 2019 14:30

Hej alle - jeg er ny som bruger herinde, har dog været inde og læse nogle opslag førhen..

Jeg er en pige på 22 år, som desperat leder efter nogle svar og løsninger!!!
Jeg har, siden jeg var 14 år, haft problemer med min vejrtrækning. Det startede med at være til stede i perioder (ikke nogle bestemte tidspunkter), til nu at være til stede hele tiden UNDTAGEN når jeg sover. Jeg går med en følelse af at skulle hive eller gabe for at kunne trække vejret ordentligt.. det er en meget difus fornemmelse, der er meget svær at forklare, da den viser sig forskelligt.. nogle gange føles det som om det spænder omkring mit bryst, eller nede i maven, og så får jeg følelsen af at jeg bare ikke kan få nok luft ned i lungerne.. det er en meget ubehagelig følelse, jeg føler lidt jeg er fanget i min egen krop, da jeg vitterligt ikke føler jeg kan gøre noget for at det går væk, udover at sove..
Jeg har været ved læge med det, og har både fået taget lungefunktionstest, røntgen af lunger, EKG, astmatest, blodprøver osv.. og alt er normalt.. derudover har jeg været ved hypnose og psykolog, og intet af det hjalp.. derudover har jeg fået konstateret generaliseret angst, og er i behandling med 50 mg sertralin dagligt (det hjælper heller ikke).
Jeg føler mig meget begrænset i min hverdag, da det fylder så sindssygt meget for mig.. jeg føler ikke jeg kan nyde noget som helst. Jeg kan ikke bare ligge og nyde en film på sofaen fordi min opmærksomhed er på vejrtrækningen, og følelsen af ikke at få nok luft ned i lungerne og jeg har lidt en følelse af at gå rundt i en boble med det her problem.. min frygt for jeg skal have det sådan her resten af mit liv bliver større og større for hver dag..

Er der nogen der har oplevet det samme? Nogen der har nogle råd til hvordan man skal tackle det?

PS jeg har prøvet med afslappende musik og vejrtrækningsøvelser, og det virker heller ikke.. føler jeg har prøvet alt :roll: :roll:

Mvh en meget desperat pige, der gerne vil nyde livet i stedet for at føle sig begrænset...

EsbenAndersen
Indlæg: 46
Tilmeldt: 09 maj 2019 20:31

Re: Vejrtrækningsproblemer - HJÆLP

Indlæg af EsbenAndersen » 06 sep 2019 11:42

Kære dig!

Nej du skal da bestemt ikke have det sådan resten af dit liv.

Jeg har selv haft nogle anfald og fornylig hjulpet en ven med panik anfald.
Hvis du har lyst, så skriv en privat besked til mig og så giver jeg en gratis coaching session.

P.S jeg har en baggrund som coach og arbejder med det til hver dag.

De bedste tanker
Esben

Besvar