Hvordan bliver jeg ven med mit hjerte?

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
Anne0911
Indlæg: 2
Tilmeldt: 08 mar 2019 10:20

Hvordan bliver jeg ven med mit hjerte?

Indlæg af Anne0911 » 31 maj 2019 16:42

Hej allesammen

I knap 10 år har jeg med mellemrum læst med herinde. Mange af beretningerne, der handler om hjertet, har jeg kunnet nikke genkendende til, og i mange tilfælde har det været til stor trøst at erfare, at jeg ikke er alene.
Nu er tiden kommet til også at dele min historie.

I forbindelse med en stresset periode på mit arbejdede oplevede jeg en dag i 2009, at mit hjerte nærmest væltede rundt i brystet på mig, Jeg var alene hjemme og bange, og jeg ringede 112. Den ene af Falckredderne kunne allerede i ambulancen konstatere, at der ikke var noget galt, men sagde også, at jeg nok gerne ville kigges på på sygehuset.
Der var intet galt - udover at jeg var bange. Mine ben rystede - jeg kunne ikke holde dem i ro.
Ingen sagde ordet ‘angst’.
Jeg blev tilbudt betablokkere, som jeg dog kun to et par stykker af (mine anfald af hurtig hjertebanken har altid været af kort varighed, så de kunne ikke nå at virke, inden anfaldene var ovre.)

Den dag begyndte nu ti års - overdrevent - fokus på mit hjerte.
Jeg oplever både hjertebanken, der sætter ind fra det ene øjeblik til det andet - som at tænde for en kontakt. Ofte kommer der et hårdt ekstraslag først, eller jeg oplever en form for tumult i hjertet, hvorefter hjertebanken sætter ind.
Enkelte gange oplever jeg ‘bare’ at hjertet slår hurtigt (en puls på omkring 112), men at det ikke er hårde slag, jeg ligefrem kan høre!

Fælles for alle mine former for hjertebanken er, at den altid er rytmisk.
Jeg har på intet tidspunkt oplevet at være ved at besvime, have trykken for brystet eller andre ubehageligheder, og efterhånden har jeg lært mig selv at ‘være i det’, mens det står på.
Efter grundig udredning - talrige ekg’er, to Holtermonitoreringer, ultralydsundersøgelse af hjertet og arbejdstest - tror jeg efterhånden på de mange forvisninger om, at mit hjerte ikke fejler noget farligt.
Så alt skulle jeg være godt, men er det ikke.
Som andre med angst - I kender det jo nok - ja, så skal der blot små ændringer til, før end man vakler i troen :-)

Indtil nu er der gået i gennemsnit tre måneder imellem jeg får et anfald. Dertil kommer de enkeltstående ekstraslag, som jeg synes, der er færre af.
Dog oplever jeg typisk nogle dunk op til et anfald, som kan vare fra tre til cirka 10 minutter, hvor hjertet slår tungt og hårdt.
De fleste gange går det tilbage til normal rytme med det samme, andre gange vedbliver det med at slå hurtigt, men ikke hårdt - dog højst et par timer.

Kardiologen på sygehuset mente, at det var en af to arytmier, jeg havde. Jeg skulle ikke bekymre mig om, hvilken det var, men alene slå mig til tåls med, at det ikke er farligt. Sagde han. Lettere sagt end gjort :-) og så sagde han i øvrigt, at han ikke mente, at den hurtige hjerterytme er udløst af angst eller stress, men alene skyldes rod i ledningsnettet.

Indtil han stillede sin diagnose, var det jo netop det, de mange praktiserende læger havde sagt: at det er tanker, bekymringer, stress, etc., der udløser den ubehagelig hjertebanken.
Min egen oplevelse er da også, at det kommer, når jeg bekymrer mig om or mange ting. Og det gør jeg desværre tit.
Lige nu er det alvorlig sygdom mere eller mindre tæt på - en af mine bekendte, tre i min søster omgangskreds, ligesom et par mødre til mine teenagedøtres venner med kort mellemrum er døde af kræft. Den slags sætter sig og er svær at ryste af sig.

Jeg har i den forbindelse oplevet en lang stribe af øvrige angstsymptomer: stivhed i skuldre og øvre ryg, pludselig varmefornemmelse i mine arme, fornemmelse af at være tung i hovedet og i kroppen, stik, tryk og stramhed i halsen, brændende fornemmelse i mind og hals, mundtørhed, ringetone for øret, etc.

I forgårs oplevede jeg så endnu et anfald af hurtigt indsættende hjertebanken - det var jo nærmest ventet🙂. Det var ovre efter 3-4 minutter, men det, der så vælter hele korthuset er, at det kom igen i morges, hvor det varede lidt længere.
Ironisk nok kom det, mens jeg lå og lagde mine daglige vejrtrækningsøvelser.

Hos lægen i dag fik jeg taget to ekg’er (så han havde noget at sammenligne med) og blodprøver, ligesom jeg fik en god snak med ham. Han er sød og omsorgsfuld og sagde, at ekg’et var fint og at han ikke rigtig havde andet han kunne tilbyde mig end en henvisning til psykolog.
Det har jeg prøvet for syv år siden, men i mit tilfælde var det uden effekt. Jeg ved heldigvis, at andre har haft gode erfaringer med det.

Jeg er ret bekymret for, at jeg nu har oplevet anfald med kun to dages mellemrum. Jeg ved, jeg burde finde ro i, at jeg er grundig undersøgt, men det er svært.
Især er det svært, når det kommer, mens mine døtre er hjemme, da jeg ikke har lyst til at indvie dem i det, jeg oplever.
Jeg er bange for at gøre dem bekymrede.

Nå, det var en lang smøre.
Hvis nogen af jer, har læst til ende, kunne jeg tænke mig at spørge jer, om I mon har oplevet, at den der hjertebanken pludselig optræder hyppigere og anderledes? Og om hvad I gør, for at jeres følelser ikke skal løbe om hjørnet med jeres fornuft?

I perioder, hvor jeg lever helt normalt uden et hjerte der ‘gør opmærksom på sig selv’, kan I godt få mig til at sige, at jeg ikke tror, at jeg dør inder det næste anfald. Men: når jeg oplever det her til morgen - kun to dage efter det sidste - er jeg ikke længere så stærk i troen ;-)

Jeg synes, aktiviteten her på siden er mindre end tidligere, men håber nogen læser med :-)

EsbenAndersen
Indlæg: 37
Tilmeldt: 09 maj 2019 20:31

Re: Hvordan bliver jeg ven med mit hjerte?

Indlæg af EsbenAndersen » 07 jun 2019 08:32

Hey Anne

Undskyld for det langsomme svar :)

Som jeg kan forstå har du fået konstateret, at dit hjerte ikke fejler noget, så kan vi heldigvis udelukke dette.

Vores krop er så smart designet, at den reagerer på det vi tænker. Så har du usikre/nervøse tanker, så kan vi ofte mærke det i bl.a maven, hjertet banker lidt hurtigere og ved at vi sveder mere. Har vi en oplevelse af vi er i fare, så pumper kroppen cortisol og adrenalin ud i kroppen man mærker ved hurtig hjertebanken, man føler en masse energi løbe rundt i kroppen osv.
Vi tænker hele tiden og ofte ved vi ikke, hvilke tanker vi har, men vi ved nogenlunde hvilke retninger vores tanker går ved at mærke, hvad vi føler.
Så vores krop gør egentlig det den skal, fordi når vi skaber en indre verden af vi er i fare, så skal kroppen gøre sig klar.

Hvis du har lyst, så kan du få et link til en podcast jeg lavede omkring min erfaring med angst anfald :) Det giver nok mere mening end jeg skal skrive det hele igen ^^

Anne0911
Indlæg: 2
Tilmeldt: 08 mar 2019 10:20

Re: Hvordan bliver jeg ven med mit hjerte?

Indlæg af Anne0911 » 12 jun 2019 09:50

Hej Esben

Tak for dit svar.
Problemet for mig som for så mange andre er nok, at vi med vores fornuft godt ved og kan forstå, at der ikke er er noget galt.
Men når hjertet så fra det ene øjeblik til det andet spurter afsted, oplever jeg, at jeg mister kontrollen og jeg begynder at lede efter forklaringer på, hvad der har forårsaget det.
Jeg har som nævnt lært at ‘være i det’, og det er vel et skridt på vejen i retning af, at det ikke må få lov st slå én fuldstændig ud af kurs.
Jeg har oplevet en periode på mere end halvandet år uden den slags hjertebanken. Det vil jeg gerne opleve igen.

Hjertelige hilsener

EsbenAndersen
Indlæg: 37
Tilmeldt: 09 maj 2019 20:31

Re: Hvordan bliver jeg ven med mit hjerte?

Indlæg af EsbenAndersen » 14 jun 2019 12:21

Det lyder som om, at du prøver at genvinde den kontrol du føler du har mistet?

Det er meget svært at hjælpe via beskeder synes jeg :)

Besvar