Angst for kræft

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
AnemoneR
Indlæg: 1
Tilmeldt: 08 jan 2019 23:18

Angst for kræft

Indlæg af AnemoneR » 08 jan 2019 23:46

Jeg prøver lige at skrive her, selvom jeg ikke er sikker på, hvor aktivt forummet er. Har simpelthen sådan brug for et godt råd. Jeg er ny her på siden, har den ængstelig/evasive personlighedsforstyrrelse og har de sidste 3-4 måneder været voldsomt hæmmet af angst for kræft.
Det startede med mavepine i september og Jeg fik så en frygt for, at jeg måtte have tarmkræft, googlede mig til en helt masse og jo mere jeg læste, jo flere symptomer havde jeg (mavesmerter - tjek, øget luft i maven - tjek, smerter i endetarmen - tjek, blod i afføringen - ja det mente jeg også, at jeg havde. Osv. Og så begyndte jeg at tænke på min livsstil førhen, som tidligere bulemiker og psykisk syg har mit spisemønster ikke altid været det sundeste, så i mit hoved gav det fuldstændig mening, at jeg nu havde tarmkræft. Efter normale blodprøver og et koloskopi viste det sig heldigvis, at det havde jeg ikke. Desværre fortsatte det bare, hvis det ikke var tarmene måtte det være selve mavesækken. Så var jeg pludselig øm under ribbenene, havde ondt øverst i maven, synkebesvær og hoste. Og jeg så også meget mere bleg ud. Jeg fik en ny kikkertundersøgelse af mavesækken, spiserøret og tyndtarmen - alt var normalt. Derefter fik jeg lavet en gynækologisk undersøgelse med ultralydsscanning, fordi jeg tænkte, at jeg sikkert hele tiden havde taget fejl, at der ikke var kræft i maven eller tarmene, men derimod i underlivet. Det var der heldigvis ikke.

Men min ro holdt kun en måned, i weekenden kom jeg nemlig i tanke om, at jeg har haft et forkølelsessår på munden temmelig længe (tre uger) og blister inde i munden og røde plamager og små pletter i den ene side. Så nu er min frygt for mave-og-tarm kræft erstattet af frygt for læbekræft og kræft i mundhulen. Igen begynder jeg at overbevise mig om, at der virkelig er noget galt. Og tænker på alle de ting, jeg har gjort, der kunne bringe mig i risiko (solarium, da jeg var yngre, manglende solcreme om sommeren, ubeskyttet oralsex med skiftende partnere osv). Det er simpelthen så hårdt at gå rundt på den her måde. Nu har jeg så bestilt tid ved lægen i morgen og tandlægen på fredag. Og jeg håber selvfølgelig, at det viser sig at være noget harmløst, men dog er jeg bange for jeg tænker efterhånden på, hvad det næste mon bliver. Hvis det var tarmene i september og oktober, maven i november og underlivet i december og mund/læber nu, så kan det jo lige så godt være brystkræft om 14 dage og en hjernesvulst i februar :( Jeg vil så gerne ud af det her.

Besvar