sygdomsangst ALS

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
Falcke94
Indlæg: 4
Tilmeldt: 28 sep 2018 12:29

sygdomsangst ALS

Indlæg af Falcke94 » 28 sep 2018 13:43

Hejsa.

Jeg er en 24-årige ung mand, som lider af sygdomsangst. Nu har jeg læst en masse folk dele deres angst historier herinde, så nu prøver jeg lige, at dele min sygdomsangst. Jeg har lidt af sygdomsangst helt siden 2007 hvor jeg i længere tid havde haft trykken på brystet og vejrtrækningsbesvær. Jeg holdet det for mig selv dengang, hvilket var ret dumt. jeg rente rundt med symptomerne i ca. 4 måneder før min mor en dag lagde mærke til, at jeg nærmest hyperventillerede. Vi kørte så til vagtlægen, og fandt så ud af, at jeg havde en lungebetændelse. Jeg fik noget antibiotika, og mange af symptomerne forsvandt derefter. Men oftes når jeg bliver presset eller bange vender symptomerne tilbage. jeg blev herefter sendt til noget psykolog, som hjalp en smule. Og over en årrække har jeg så lært, at kontrollere det meget bedre, men omkring starten af 2017 begyndte jeg, at opleve nye symptomer. Det begyndte som en lille rysten og muskelspændinger i hele kroppen. Ydermere oplevede jeg synkebesvær i perioder. Jeg stod i en situation hvori jeg skulle ind og opereres i kæben om sommeren. (intet alvorligt, en del af et bøjleforløb) Så jeg skød mange af symptomerne hen på, at det måtte være angst for operationen, og det samme gjorde min egen læge som heller ikke kunne finde noget galt. Efter operationen syntes jeg, at muskelspændingerne blev bedre, dog ikke helt væk, men bedring. Synkebesværet forsvandt også fuldstændigt, og jeg følte mig i bedring. Omkring slutningen af 2017 begyndte symptomerne dog, at vende tilbage. Muskelspændingerne og synkebesværet vendte tilbage, samtidigt med, at jeg også følte en slags udmattelse i hele kroppen, samt tunge arme og ben. jeg begyndte også, at opleve en oftere tissetrang, hvilket også er noget jeg havde oplevet tidligere, især når jeg bliver nervøs. Midtvejs i december bliver jeg så ramt af en blærebetændelse oven på den influenza jeg havde i forvejen. Jeg tog så til lægen og fik lavet et par basale undersøgelser, men hun kunne ikke finde andet galt end blærebetændelsen. Jeg snakkede også med en anden vagtlæge som sagde, at det ikke var normalt, at en person i min alder fik blærebetændelse, hvilket gjorde mig endnu mere nervøs. Jeg begyndte, at få en rysten som begyndte i mit venstre ben. Jeg begyndte, at være bange for, at det kunne være kræft osv. Og selv efter behandlingen af blærebetændelsen havde jeg stadig mindre symptomer. jeg blev så sendt videre til en urolog, som heller ikke kunne finde noget som helst galt, og alt så helt fint ud. Omkring februar begyndte mine symptomer, at forværres. Synkebesværet blev værre, rysten fra benet begyndte over i det andet ben også, delt føltes nærmest som om, at benene skælvede under mig. Jeg tog så til egen læge igen, som lavede flere basale undersøgelser og sendte mig til et par blodprøver. Alt kom tilbage fuldstændig fint. herefter tog jeg til halslægen med synkebesværet, som heller ikke kunne finde noget galt. I starten af Marts vågner jeg så op en morgen med en fuldstændig sovende, nærmest lammet venstre arm. Dette gør mig fuldstændig skrækslagen, og rysten fra benene begyndte herefter også i armene. Og hver gang jeg forsøger, at spænde mine muskler, så ryster de konstant. Jeg får så vækket min arm igen, og lammelserne forsvinder, men herefter har jeg en konstant snurren og sovende fornemmelse i både hænder og fødder, samt følelsesforstyrrelser i hele kroppen. Jeg havde også en fornemmelse af konstant svimmelhed. Jeg tager så til egen læge igen, som laver de basale undersøgelser igen, og et par nye blodprøver, men ligsom sidste gang var det samme svar "Alt ser fint ud" Min læge fandt dog lidt vitamin D mangel, så fik et D vitamin tilskud, og så skulle jeg lige se tingene an en måneds tid. Jeg fik det dog ikke bedre, og symptomerne blev bare værre og værre, og jeg begyndte så småt, at tage sagen i egen hånde, og læse en masse på nettet, og hvad jeg fandt frem til var at jeg enten måtte have Sclerose eller ALS. 2 uger efter sidste lægebesøg vender jeg så tilbage, og hun vælger igen, at tage nogle blodprøver som igen ser helt fine ud. Hun vælger så, at sende mig ud på hospitalet for, at få en Neurolog til, at kigge på mig. På hospitalet lægger Neurologen så mærke til, at jeg har dropfod i mit højre ben og nedsat kraft. Samtdigt lægger han også mærke til, at jeg er hulfodet, og at mine hænder ser meget besynderlige ud. Han afviste dog ALS med det samme. Neurologen havde en teori om ,at jeg havde en genetisk nerversygdom som var gået i udvikling. Så han sendte mig til yderligere undersøgelser i form af blodprøver, EP/EMG (Nerveledningsundersøgelser) og MR-scanning. Dette var der dog vente tid på. og i løbet af ventetiden blev mine angst symptomer bare værre og værre. Selvom Neurologen havde afvist ALS havde jeg overbevist mig selv om, at jeg havde dette. Og mit liv gik fuldstændig i stå. Jeg er herefter også begyndt, at lide af social angst, og kan slet ikke holde ud, at være ude blandt mennesker mere. Jeg føler mig også konstant anspændt (stresset) dårlig søvn osv. Og som toppen af det hele begyndte jeg så også, at lide af depression. Alt føltes bare ligemeget fordi jeg havde overbevist mig selv om, at jeg havde ALS og snart skulle dø alligevel. Mine øjne begyndte også, at drille. jeg havde ondt i dem, og oftest sløret eller tåget syn, samt flyvende lysglimt/fluer eller havd man nu skal kalde det. Øjenlægen kunne dog heller ikke finde noget galt. I august måned fik jeg så endelig svar fra de neurologiske undersøgelser via en samtale ude på hospitalet, og konklusionen var, at alle undersøgelserne var helt normale, altså ingen nervesygdom eller noget som helst. Jeg fik så en længere snak med Neurologen omkring ALS, og mine bekymringer omkring dette. Neurologen kigge mig så dybt i øjnene og sagde "DU har ikke ALS, så du kan slappe helt af" :) Neurologen anbefalede dog noget fys får, at hjælpe på muskelspændingerne og en psykolog. Efter denne samtale var jeg ved rigtig godt mod, og en lettelse i hele min krop. Denne lettelse varede dog ikke ved, og allerede ugen efter begyndte jeg, at overbevise mig selv om, at jeg har ALS igen, og jeg er blevet sindsygt opmærksom på min krop. Har mine hænder altid set sådan der ud, har jeg ikke mistet muskel i lægmusklerne osv. dette er bare nogle af de tanker som konstant fylder mig. jeg er begyndt hos både en fysio og psykolog i august måned, men det har ikke hjulpet det mindste endnu, og jeg ved selvfølgelig godt, at det er noget som tager tid alt det her, men jeg kan simpelthen ikke se hvordan jeg skal slippe tanken omkring ALS. Jeg har simpelthen svært ved, at se hvordan alle mine symptomer bare kan være stress og angst.

Så nu sidder jeg her med konstant svimmelhed, ondt i øjnene (synsforstyrrelser), synkebesvær, små vandladningsproblemer, Muskelspændinger, rysten og sitret i hele kroppen, følelsesforstyrrelser i hele kroppen, tunge arme og ben, generelt udmattelse og fornemmelsen af, at man ingen kræfter overhovedet har i hele kroppen. Jeg oven på dette forløb og set mig nødsaget til, at flytte hjem igen grundet sygemelding fra studie.Jeg har igennem de sidste 6-7 måneder nærmest heller ikke bevæget mig andet end lige, at gå lidt rundt derhjemme. Jeg har simpelthen svært ved, at se hvordan man skal komme ud af det her, og hvordan en psykolog skal kunne hjælpe. Jeg har pt været der 4 gange, og selvom det er rart, at få snakket lidt om det hele, så føles det bare stadig som om, at så snart timen slutter, og man forlader psykologens lokale, så vender tankerne omkring ALS og sygdom bare tilbage lige med det samme.

Jeg tror lidt, at mit spørgsmål til folk derude der også lider af sygdomsangst eller andre former for angst, har oplevet noget tilsvarende af det jeg har oplevet af symptomer. Og om de evt. har nogle råd til hvordan de kom over det, og hvordan de har arbejdet med symptomerne.

Selma1
Indlæg: 7
Tilmeldt: 04 sep 2018 14:27

Re: sygdomsangst ALS

Indlæg af Selma1 » 01 okt 2018 12:47

Hej. Jeg har det lige som dig. Er vil at går ud af min gode skin. Mine problemer startede for 4 måneder siden med prikken og stikke i arme og ben, som nu har udviklet sig til brænderne fornemmelser mange steder på kroppen( arme, ben, ryg, nogle gange maven). Har været hos Neurolog og Ræumatolog. De fandt ikke noget galt. Mine symptomer bliver bare være og være og jeg er mere og mere bange for hverdag da går. Ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre....Kan næsten ikke mere :(

Falcke94
Indlæg: 4
Tilmeldt: 28 sep 2018 12:29

Re: sygdomsangst ALS

Indlæg af Falcke94 » 01 okt 2018 23:48

Hejsa

Puha, ja det lyder også som om ,at du har fået dig en ordenligt omgang ligesom mig. Den der prikkende og stikkende fornemmelse er også noget jeg er bekendt med. Oftest sker det når jeg bliver stresset eller får angstanfald. Har også været udsat for det når jeg sveder ved f.eks. fysisk aktivitet. Håber du kommer dig.

JNL
Indlæg: 1
Tilmeldt: 14 okt 2018 16:39

Re: sygdomsangst ALS

Indlæg af JNL » 14 okt 2018 16:51

Hej Falcke

Det er virkelig tankevækkende at læse dit og andre indlæg af folk med sygsomsangt, da der er så meget der går igen.

Jeg har selv lidt af angst, dog ikke i en sådan grad at det er gået udover mit arbejde og sociale liv. Men med undtagelse af vandladningsproblemer har haft samtlige af de symptomer du nævner, og som i øvrigt også går igen i mange andres beskrivelser.
Jeg har også haft tanker om både ALS, schlerose og kredsløbs problemer, og er kun blevet testet ved egen læge som er overbevist om at der er psykisk betinget. Med så alvorlig angst som du tilsyneladende har, er der altså intet mærkeligt i, at du har disse symptomer. Havde du haft Schlerose eller ALS var det opdaget for længst. Tænk også på, at symptomer ved alvorlige sygdomme som regel ret hurtigt bliver meget værre. Så har man haft der skidt i flere måneder eller endda år, og stadig trækker vejret, så er det, hvad end man fejler, nok ikke noget der kommer til at tage livet af en.

Jnl

Robin2018
Indlæg: 1
Tilmeldt: 09 nov 2018 20:47

Re: sygdomsangst ALS

Indlæg af Robin2018 » 09 nov 2018 20:57

Jeg har siden slut juli haft fornemmelsen af at have knæstrømper på - konstant. Jeg har været hos neurolog , fået taget et hav af blodprøver, rygmarvsprøve, MR scanning af ryg og hjerne - alt er normalt. Nu er jeg af reumatolog henvist til scanning af lænden. Jeg er mega nervøs for hvad de finder og kan ikke finde ud af om det hele skyldes angst? Kan bare ikke forstå at det ikke forsvinder bare en dag eller to. Hvis jeg ellers er stresset går det væk hvis jeg får et glas vin fredag aften eller løber en tur - det her er her bare konstant. Andre der mærker det samme?

Anbuli
Indlæg: 2
Tilmeldt: 05 dec 2018 20:15

Re: sygdomsangst ALS

Indlæg af Anbuli » 05 dec 2018 20:24

Hej Falcke

Jeg har oplevet en del af de samme symptomer som dig. Omkring 2007 fik jeg sovende fornemmelser i fødderne mens jeg sad og så fjernsyn. Ud af den blå luft. Jeg læste til fysioterapeut og kendte til neurologiske sygdomme og symptomer fra ryggen. Næste dag vågnede jeg med de samme fornemmelser og derefter begyndte en gradvis angst for sclerose at komme. Symptomerne fylfte mere og mere og en dag fik jeg også en sovende arm. Jeg gennemgik talrige undersøgelser og speciallæge undersøgelser samt MR af fod, ryg og hjerne. Alt var normalt - bortset fra min angst for sygdom. En dag besluttede jeg at acceptere symptomerne og leve med dem. Fra den dag gik det gradvist bedre og et lille år efter var jeg total uden symptomer.

11 år er gået og sygdomsangsten er siden dukket op tre gange med forskeliige bekymringer. Man bliver bedre til at håndtere det, men det forbliver svært. Hvis du ikke har prøvet antidepressiv medicin var det måske en mulighed i en periode.

God bedring - det skal nok lykkedes

Voyagerc
Indlæg: 7
Tilmeldt: 04 mar 2013 21:51

Re: sygdomsangst ALS

Indlæg af Voyagerc » 10 jan 2019 13:09

Hej Falcke.

Jeg har det P.t meget lige som dig.

For syv år siden (2012) havde jeg et helt år hvor jeg havde alverdens symptomer og var til et hav af undersøgelser.
Perioden hvor jeg havde det skidt sluttede af med div. Føleforstyrelser sovende, stikkende, prikkende fornemmelser over alt på kroppen. Var til neurolog hvor det ikke var noget at finde.

Nu her ca 6.år efter er jeg begyndt at få de samme dumme tanker. Og ikke mindst symptomer.

Jeg fik tinitus den. 24.aug 2018 efter en meget høj koncert.
Jeg går lidt ned med depression pga af det. Jeg får div. sove præparater den første stykke tid pga. Jeg ikke kan falde i søvn om natten.

Den.13.sep begynder jeg med Sertralin (antidepressiv) og tager det frem til d.19.nov
Jeg stoppet brat med det, da jeg begynder at få forskelige føleforstyrelser i kroppen. Jeg tænker det kan være pga Setralinen. Men her 1,5 mdr efter, har jeg det stadig

Jeg har små muskelspjæt forskelige steder på kroppen. Sovende, prikkende, stikkende fornemmelser også over alt på kroppen.

Det er ikke noget der er konstant men kommer og går mange gange i løbet af dagen.

Jeg har lige være til neurolog og han sagde at jeg hverken havde schlerose eller Als.

Men hvor er det pokkers svært at tro på de læger, når man har alle de symptomer.

Hvordan går det med dig Falcke her 4. Mdr efter du skrev dit indlæg.

Mvh Voyagerc

Falcke94
Indlæg: 4
Tilmeldt: 28 sep 2018 12:29

Re: sygdomsangst ALS

Indlæg af Falcke94 » 16 jan 2019 19:07

Hej

Jeg er da ked af, at høre du også har haft det sådan, men det er også rart, at høre jeg ikke er den eneste der har oplevet disse symptomer.

Jeg er også startet på Sertralin af min læge, og skal være på det inden til oktober i år. Jeg er stadig på en ret lav dosis (50mg) Og det har hjulpet mig en smule. Pt vil jeg sige, at jeg både har gode og dårlige dage. Jeg har stadig den indre stemme i hovedet på mig der siger, at jeg har ALS. Men nu har jeg efterhånden haft symptomer i snart 3 år, og hvis jeg havde ALS, så ville min krop være et helt andet sted fysisk, dette nævnte både min egen læge og neurologen. Jeg er også begyndt, at Styrketræne. Dette har hjulpet en smule på den svaghed jeg har følt i hele kroppen, jeg føler mig dog stadig gevaldigt træt hele tiden, men det skulle hvis også være relativt normalt. Pt har jeg stadig mange af mine symptomer, men jeg prøver at lære, at leve med det, og så vil symptomerne forhåbentligt gradvist over tid forsvinde, selvom jeg nok må indse, at det nok aldrig forsvinder helt.

mvh

Niklas

Voyagerc
Indlæg: 7
Tilmeldt: 04 mar 2013 21:51

Re: sygdomsangst ALS

Indlæg af Voyagerc » 18 jan 2019 23:24

Du kan værre 110% sikker på, at du ikke har ALS hvis du har gået 3.år Med symptomer.
Jeg tror virkelig at ens hjerne kan fucke så meget op med ens krop, at man får alle disse symptomer. Jeg talte med en kollega i sidste uge som har shlerose på 20.år han sagde noget meget klogt. “Man kan ikke havde Shlerose uden, at havde føleforstyrelser. MEN man kan godt havde føleforstyrelser uden, at havde Shlerose”

Sover dine hænder også meget nemt når du vågner op i sengen?
Det gør mine.
Jeg er også begyndt, at få en mega iriterende ting.
En lille Nerve/muskel under min fod som konstant vibrere, det kilder rent faktisk. Håber snart det stopper.
Har du også musjelspæt i kroppen eller hvordan er dine føleforstyrelser?

Mvh Voyagerc

Falcke94
Indlæg: 4
Tilmeldt: 28 sep 2018 12:29

Re: sygdomsangst ALS

Indlæg af Falcke94 » 22 jan 2019 15:35

Ja, det er virkelig utroligt hvordan hjernen kan spille så stort et pus med en.

Jeg har også tendenser til sovende fornemmelser i kroppen. Jeg har det oftest hvis jeg sidder stille med mine hænder for længe ved f.eks. computeren eller med telefonen. Her vil min lillefinger og ringfinger sove, og en lille del af ydersiden af min hånd. Mine knæ sover også hvis jeg ligger for længe med strakte ben, og hvis jeg trykker foden for hårdt ned mod gulvet, så oplever jeg også en sovende fornemmelse i hælen. Jeg har også haft episoder hvor jeg har vågnet op med en nærmest helt sovende og lammet arm. Som lige skulle bruge et par minutter på, at blive normal igen. Dette gav neurologen mig en lang forklaring på var helt normalt, og han brugte et eller andet udtryk for det, som jeg ikke kan huske. Det er noget med, at man ligger på en helt bestemt forkert måde, og dermed trykker på nogle nerver. Men det er sku stadig en ret ubehagelig måde, at vågne op på.

Muskelspjæt kan jeg også nikke godkende til. Jeg har også haft dem over alt kroppen, oftest i overarmene og lårene. Det føles lidt ligesom et stød, og så en muskelsammentrækning.
Mine følelsesforstyrrelser er lidt ligesom en fornemmelse af, at mine arme og ben ikke er mine når jeg kigger på dem. Og jeg er nærmest nød til, at bevæge arme og ben for, at få fornemmelsen af, at det er mine. Da det var på sit højeste for 6 måneders tid siden, der vågnede jeg op flere gange om natten, med den fornemmelse af, at jeg ingen arme eller ben havde, det var skrækkeligt! jeg kunne dog sagtens mærke mig selv, selvom jeg følte mig meget følsom når jeg eller andre rørte ved mig. Det var generelt en meget underlig fornemmelse. Pt er det blevet en del bedre, men mærker det stadig en gang imellem når jeg lige står op.

Mvh

Niklas

Besvar