Svimmelhed og sygdomsangst!

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.

Svimmelhed og sygdomsangst!

Indlægaf kgha89 » 22 feb 2015 11:51

Hej gruppe,

Det er første gang, at jeg er herinde. Jeg er en pige på 26 år, og jeg har haft sygdomsangst siden gymnasiet.

Åh, jeg sidder her søndag formiddag, og jeg er fuldkommen ude af mig selv af angst lige nu.

Jeg har overbevist mig selv om, at jeg er SIKKER på, at jeg har en hjernesvulst! Jeg har slet ikke ondt i hovedet, men så har jeg udviklet en teori om, at jeg er et særtilfælde, der måske bare ikke har hovedpine.

Jeg var til lægen i torsdag, og han lavede en masse øvelser med mig, og sagde, at det nok IKKE var en hjernesvulst, da jeg reagerede som jeg skulle osv. Men nu sidder jeg så bare og tænker, har han ret? Er det rigtigt? Har han nu undersøgt mig grundigt nok?! Og hvad kan svimmelheden/tung i hovedet så skyldes? Jeg fik så en henvisning til en ørelæge fordi, at evt. kunne have øregrus/øresten.

Jeg skriver herinde fordi, at jeg mangler råd til, hvordan I håndterer jeres sygdomsangst, når den er værst? Hvordan beroliger I jer selv, hvordan kommer I til at tænke på noget andet eller lign.?
kgha89
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 22 feb 2015 11:44

Re: Svimmelhed og sygdomsangst!

Indlægaf MR74 » 23 feb 2015 20:51

Hej med dig.

Jeg har haft helbredsangst de sidste 6 år. Når jeg har det værst prøver jeg med vejrtræknings øvelser og de hjælper lidt. Jeg bruger meget energi på at sige til mig selv at det "bare" er tanker - hvilket er meget lettere end sagt - som du sikkert ved :oops:
Jeg prøver at genkalde mig de 1000 vis af gange hvor jeg har gået igennem det samme - og hvor jeg er sluppet levende derfra :roll:
Ellers har jeg 2 mennesker i mit liv som kan hjælpe mig. Den ene er min helt fantastiske læge som bare i den grad forstår hvordan hun skal tale men mig så der ikke opstår situationer som jeg misforstår og den anden er en nær veninde som kan få mig til at falde mere til ro.

Alt imens er det et helvede som jeg forsøger at kæmpe mig igennem :(
MR74
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 23 feb 2015 20:39

Re: Svimmelhed og sygdomsangst!

Indlægaf djulee » 18 mar 2015 15:26

Jeg er også svimmel pga. angst og har været det dagligt i 6 mdr. nu.

Ind i mellem tager jeg også mig selv i at tænke, om det kan være en svulst i hjernen, fordi det netop er inde i hovedet, at jeg føler problemerne er. Især her de sidste 14 dage, hvor jeg har haft voldsomme spændinger i kæbe, tindinger, og tænder, har jeg haft følelsen af, at der ikke er plads nok til min hjerne inde i hovedet, og det kan godt bekymre mig rigtig meget.

Mange af de problemer, der har fremkaldt min angst, er nemlig "overstået", så derfor har jeg svært ved at forstå, at jeg så stadig får det "fysisk" værre.

Men jeg gør det, at jeg prøver at huske mig selv på, at hele mit forløb (først kraftige angst anfald --> så svimmelhed --> nu spændinger/hovedpine + svimmelhed) ikke passer sammen med en svulst, men passer mere sammen med angst. -Men jeg kan godt forstå dig, for det er godt nok svært for den rationelle del af mig at overbevise underbevidstheden.

Hvor længe har du været svimmel? Og er du det også dagligt?
djulee
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 18 mar 2015 15:19

Re: Svimmelhed og sygdomsangst!

Indlægaf camilla2810 » 13 sep 2017 14:43

Jeg har døjet med slem sygdomsangst i ca. 5 år. Jeg er panisk angst for at få kræft, eller at nogle af mine kære får kræft. Angsten dukker op hver dag, flere gange om dagen, og bliver endnu mere angst hvis jeg læser om nogen, der har fået kræft. Det er så hårdt, at være angst hele tiden, og når det er rigtig slemt, kan jeg ikke overskue noget. Jeg har så mange oplevet, at min angst kan udløse fysiske smerter, alt fra voldsomme mavesmerter, smerter i det ene bryst, hovedpine osv. Men de seneste dage har jeg haft en mærkelig trykkende fornemmelse i ansigtet. Det føles som om en trykker mig på kindbenet. Det er svært at forklare, men det er virkelig ubehageligt. Det er værst når jeg ligger ned, og nogle gange bliver jeg også meget svimmel. Jeg er panisk fordi at jeg er sikker på, at det er kræft i kæben eller en hjernesvulst.
Jeg går meget sjældent til lægen, fordi jeg er sikker på, at går jeg til lægen, får jeg en dødsdom.
camilla2810
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 13 sep 2017 14:28

Re: Svimmelhed og sygdomsangst!

Indlægaf bueskytten » 03 feb 2018 17:13

Jeg synes bare lige i alle sammen skal vide hvor befriende det er at høre at andre slås med de her ting også :)

Jeg har altid haft ekstrem fokus på min krop og mine tanker og de mindste ændringer i enten mine tanker eller hvis jeg kunne mærke noget anderledes i min krop har altid gjort mig helt panisk. Specielt, ligesom i andre skriver, det her med hjerne svulsten, men også angsten for at blive smittet med et eller andet, så jeg har været et velkendt ansigt hos lægen de sidste mange år.

Jeg har aldrig følt mig styrret af angsten og har egentligt heller ikke tænkt at det var angst da jeg også har en skizofreni diagnose så alle tankerne og panikken har jeg altid tænkt var pga af det.
For at lille måneds tid siden begyndte jeg så at få voldsom svimmelhed og en følelse af at verden blev oplevet på en lidt uvirkeligt måde, en slags depersonalisering om man vil, samtidigt med at jeg også følte min hjerne ikke længere kørte helt flydende. Måske lidt som en cykel hvor nogle af tænderne på tandhjulet til gearet mangler? Svært at forklarer :mrgreen: Anyways jeg gik som sædvaneligt rimeligt meget i panik over det her fordi jeg for første gang følte at nu var der rent faktisk noget galt med mit hoved og muligvis noget som ingen kunne finde ud af, en følelse af at jeg er det her speciel tilfælde der er faldet igennem sikkerhedsnettet, så ingen kan diagnosticerer mig korrekt og jeg ender med at være overladt til en mareridts agtig eksistens hvor den eneste ender med at gøre en ende på det selv.

Jeg brugte en uge på sofaen i den her tilstand, med lukkede øjnene for nedrullede gardiner, kun med små breaks hvor jeg kom op til overfladen og var helt forvirret over hvad der foregik for jeg havde sådan set haft det ok i tiden op til. Altså var gået fra kæresten og vi boede stadig sammen, men det er den eneste stresser jeg kan komme i tanke om og jeg følte endda at jeg havde det ok med at vi skulle gå hver til sit.

Nå man, efter en uge hvor det blev gradvist værre oplevede jeg svimmelheden og den dertilhørende forvirringen, prikker for øjnene og dårlige koordination så kraftigt at jeg ringede til lægevagten og de hentede med mig ambulance. Det er nok den den mest forvirrende nat i mit liv, at ligge der på hospitalet og været totalt i panik og minutter føltes som timer.

Jeg var indlagt på neurologisk og du lavede alverdens test, tog en masse blodprøver, lavede lumbal punktur, CT scanning og efterfølgende MR scanning.

Ingen at prøverne viste noget og alting var som det skulle være. Ingen svulster, blodpropper, meningitter, blodsygdomme, nothing. Men det var en kort glæde for så kom tankerne om at være det har special tilfælde der er faldet igennem sikkerhedsnettet.

Jeg kunne blive ved her og skal også lige huske at sige at jeg blev startet op på sertralin nogle dage efter jeg begyndte at få svimmelheden så det skyldes jo muligvis de forværrede symptomer. Min pointe er her at man kan blive ved det her, jeg kunne sikkert få MR scanning mit hoved 10 gange mere og jeg ville stadig ikke være sikker på at der ikke var et eller andet de havde overset.

Har ikke et godt svar på hvordan man takler angsten når man når her til for jeg er helt ny i det her og det er under 14 dage siden jeg var indlagt og fik lavet alle de test. Indtil videre har jeg boet på mit gamle værelse hos mine forældre da min eks kæreste først er ude af lejligheden om en uge og jeg oplever at det trigger mig lidt at komme hjem til en masse rod og det følelser der er forbundet dertil.

Nå MEN, det jeg egentligt ville sige er at jeg indtil videre så småt føler at det hjælper at mediterer og lære at have fokus på åndedrættet. Headspace.com har en 30 sessioner meditations guide der handler om angst og selvom det ikke er noget der hjælper med det samme så tror jeg på at det er tid der er godt givet ud og jo bedre man bliver til at mediterer og lære at slå hovedet fra desto mere vil man MÅSKE føle at man kan lære sin angst at kende og på den måde lære at leve med den :)

Det var lige mine 5 cents.
bueskytten
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 03 feb 2018 16:34


Tilbage til Sygdomsangst

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst