Hvordan oplever i det.

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.

Hvordan oplever i det.

Indlægaf BHK » 02 feb 2015 20:17

Jeg er en pige på 30 år, der efter en nedtur med stress grundet mgl samarbejde med en vejleder under uddannelse.

Stressen startede med føleforstyrrelser diverse steder i kroppen, prikken og stikken og indimellem en følelse af kraftnedsættelse, jeg var panisk for at have sclerose eller anden neurologisk sygdom, og havde tænkt alle tanker om hvordan jeg skulle forklare det til min mand. Fortalte også min mand at det var ok han gik fra mig, når nu jeg havde sclerose, og sov naturligt meget dårligt. Jeg blev undersøgt af neurolog, men de fandt intet andet end tegn på stress.

Jeg blev gravid, fødte mit første barn, havde ingen symptomer, men de kom atter efter fødslen, hvor jeg fik en fornemmelse af at min tunge sov.

De næste år kom og gik angsten, jeg havde svært ved at tro på ikke at have sclerose, og i 2012 blev jeg fuldt udredt herfor med mr, ved og sep undersøgelser, lumbalpunktur og blodprøver. De fandt intet, mente det kunne være angst. I al har jeg talt med neurolog 3 gange, uden de fandt noget, de 2 gange med mr scanning.

Siden har jeg i perioder af dage til en måned haft forskellige symptomer, som stortset altid kommer i forbindelse med frygten for ikke at slå til, eller at jeg har hør eller set noget om sclerose, jeg kan huske alt jeg har hørt eller set om den sygdom, og er panisk for at have det, tænker at de helt sikkert har taget fejl og har allermest lyst at blive undersøgt igen.

Den sidste måned har det været følelse af synsforstyrrelses og prikken og stikken i hænder og fødder. Jeg har så svært ved at tro på at kroppen kan lave de symptomer, og synes det er mærkeligt at set konstant kræser m samme sygdom.

Jeg har aldrig fejlet noget ud over en blindtarmsbetændelse.

Jeg er ikke på medicin, men har i perioder gået til psykolog, som siger at forskellig sygdom i familien i min barndom er grundet til min angst. Synes blot også kun jeg har gavn af det i kortere perioder.

Er der nogen der har prøvet lignende
BHK
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 02 feb 2015 20:00

Re: Hvordan oplever i det.

Indlægaf BHK » 02 feb 2015 20:23

Det skalforøvrigt siges at jeg fungerer i min hverdag, fint kan være sammen med andre, men at angsten og symptomerne er værst når jeg er alene.
BHK
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 02 feb 2015 20:00

Re: Hvordan oplever i det.

Indlægaf camginge71 » 05 feb 2015 21:20

Hej
Der er desværre ikke ret meget aktivitet på denne side. Der er mange der går ind og kigger ens indlæg, men ikke rigtig nogen der svarer. Det er en skam, for jeg forestiller mig, at vi vil kunne støtte hinanden rigtig godt.

Jeg kender alt for godt til den type angst du beskriver. Min angst handler bare om kræft. Jeg forestiller mig at jeg har kræft alle mulige steder. Især har jeg været frygteligt bange for lymfekræft, fordi jeg har fået en hævet lymfekirtel på min hals, som bare ikke vil gå væk. Lægen siger det er meget almindeligt og jeg er blevet undersøgt gang på gang - alle prøver er fine.

Nogle dage er jeg i stand til at lægge angsten væk og lave al mulig andet. Det er en lettelse at have sådan nogle dage. Desværre påvirker min angst hele min hverdag. Det er rigtig svært for mig at adsprede mine tanker.

Når angsten fylder meget, kommer jeg til at spænde alle vegne og får ondt i bryst, ryg, arme, nakke osv. Jeg får også nogle gange en fornemmelse af at blive svimmel, får høj puls, hjertebanken. Det er frygteligt hårdt at have det på den måde. Jeg kan jo også høre, at du er blevet undersøgt, og har fået at vide at du er rask - det er bare så svært at tro på.
camginge71
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 09 dec 2014 20:24

Re: Hvordan oplever i det.

Indlægaf ubn » 08 dec 2016 13:15

Jeg kan også sagtens genkende mange af jeres symptomer, og det er virkelig invaliderende, mens det står på. Fo mit vedkommende sætter det sig lige i maven, så jeg mister appetitten, skal på toilettet og får kvalme. Bedst som jeg tror, at jeg er ved at have styr på mig selv og spiser almindeligt igen, sker der et eller andet, som jeg ikke ret tit kan give en forklaring på, så jeg ryger ned igen. Det tapper virkelig mine kræfter og ødelægger livskvaliteten. Er lige begyndt i behandling hos en psykoterapeut, hvor jeg skal til min anden samtale i dag. Håber virkelig det hjælper. Jeg er 58 år, så det er en ret sen alder, det viser sig i.
ubn
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 24 nov 2016 08:25

Re: Hvordan oplever i det.

Indlægaf Mia1976 » 24 jan 2017 10:13

Hej, jeg er nyt medlem herinde. Jeg kender udemærket følelsen af at have en farlig sygdom. Mine bekymringer har kredset om div. former for kræft eller sclerose.
Jeg skal til neurolog i slutningen af februar, fordi jeg fortalte lægen at jeg var bekymret om at jeg fejlede noget alvorligt. Hun sagde at det var godt nogen gange at finde ud af at der ikke er noget alvorligt, så er det nemmere at leve med symptomerne og de blir' som oftest også svagere. På gode dage(imens jeg går og vente på jeg skal derop) har jeg det godt og er ovenpå og kan ikke forstå at jeg er så bekymret over at det skulle være noget alvorligt. Men så er der de der dage hvor jeg ikke kan slippe tanken om sclerose fx. Jeg går til psykolog og hun er dygtig, men jeg bruger også min mand og mine tætte kollegaer til st blive beroliget. De siger alle til mig:" Du tror jo altid at det er noget alvorlig, men det er det jo ikke.. ;)
Jeg har for tiden prikken i tungen i venstre side, som kommer og går. Prikken/følelsesløshed på kinden/læberne kun i mundvigen i venstre side... det er som om at det blir værre på arbejdet for tiden, så tænker der kan være noget stress(har været nede med stress for 2 år siden) i form aflagt selvværd, føle mig dårligere end mine kollegaer mm. For når jeg kommer hjem blir' det som regel bedre...
Jeg har i øvrigt lidt af sygdomsangst siden jeg var 14 år, jeg er 40 idag og mor til 3 dejlige børn :)
Mia1976
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 24 jan 2017 09:33

Re: Hvordan oplever i det.

Indlægaf Annemej » 12 apr 2017 07:20

Hej :-)
Jeg er helt ny herinde på siden.
Faldt over dette indlæg da jeg selv er meget angst for sclerose.
I dec mistede jeg en lille pige halvvejs i min graviditet, var oppe at de hende. Denne oplevelse var noget traumatisk!
Siden dec. Har jeg oplevet angsten på tætteste hold. Min sygdomsangst er blevet meget værre og tænker at jeg fejler alverden man kan fejle.. den seneste uges tid har jeg har prikken og stikken, snurren i mine fødder og tildels også mine hænder, mest venstre. Mine lægmuskler er meget spændte også.. det stikken og prikken jeg mærker er der nærmest konstant når jeg tænker på det.. nogen gange kan jeg blive opslugt af noget som gør jeg glemmer det lidt, derefter kommer det igen.. synes også je har lidt kraftbedsættelse i mine ben osv..
jeg har hos lægen i går da jeg jo er sikker på at jeg har sclerose dvs. Jeg er panisk og kan næsten ikke tænke på andet! Min læge mente bestemt ikke at det havde noget med sclerose at gøre men mere min angst. Kan mine tanker virkelig fucke sådan med min hjerne?? Lægen sagde at mange andre symptomer også ville være tilstede men synes jo at når jeg googler mine symptomer så kommer sclerose frem.. hjæææælp er jeg den eneste der har det sådan med de kropslige prikken snurrende, lidt sovende fornemmelser i især mine fødder??
Skriv endeligt tilbage hvis nogen kender til det?
Hilsen mig :-) :?
Annemej
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 12 apr 2017 07:04

Re: Hvordan oplever i det.

Indlægaf Marie92 » 05 aug 2017 11:39

Hvor er er det både befriende og skræmmende på samme tid, at læse om andres symptomer og tanker.

Jeg kan selv genkende de prikkende fornemmelser og fornemmelsen af at skulle anstrenge sig for at bruge musklerne i min ene hånd og en form for tics i min pegefinger (som dog er gået væk nu). Den sovende fornemmelse var egentlig i både hænder og fødder, men er gradvist blevet bedre og kommer kun igen kort tid af gangen. Min læge kunne ikke mærke forskel på styrken i hænderne, men valgte alligevel at henvise mig til en neurolog. Igen får jeg en blandet følelse, for på den ene side er jeg glad for at han lytter til mig, men samtidig frygter jeg om han havde en bekymring eller om de finder noget hos neurologen.

Jeg fik dog at vide af både min læge og neurologen at et lavt jern niveau (som jeg havde i sidste blodprøve), kunne forstyrre ens følelse af musklerne. Jeg har dog også læst at lavt jern niveau findes ved patienter som har autoimmune sygdomme, hvilket igen giver mig angst og ekstrem hjertebanken.

Neurologen fandt ingenting ved den første konsultation, men valgte for en sikkerheds skyld at sende mig til en mr scanning. Mens jeg afventer resultatet er jeg ved at gå helt i panik og kan kun tænke på alle mulige forfærdelige udfald. Og igen tænker jeg at han sagde skanningen var for en sikkerheds skyld, men måske skjuler han noget? Jeg håber at billederne er fine og at det kan give mig lidt ro på for en tid.

Jeg har været et grædende nervevrag til samtlige læge samtaler det sidste års tid, selv aftaler hvor jeg vidste jeg ikke fejlede noget alvorligt). Og nu har jeg har endda siden skanningen fået ledsmerter i skuldrene og hofterne, som bare forstærker min frygt for sklerose.

Ventetiden er ulidelig, men i det mindste hjælper mange af indlæggene herinde til at indse at jeg ikke er alene. Det føleles så fjollet at være 24 år og tro at livet er forbi.
Marie92
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 05 aug 2017 11:19

Re: Hvordan oplever i det.

Indlægaf musen1234 » 16 nov 2017 11:01

Hej
Jeg er ny herinde og er i tvivl om, hvor mange der kommer her. Kan se at mange indlæg er meget gamle.
Jeg har lidt af sygdomsangst i 10-15 år, tror jeg. Jeg er 38 år i dag. Har været i et forløb på Klinik for funktionelle lidelser i Århus for 4 år siden. Det har været en stor hjælp.
Men de sidste måneder jeg haft sovende og prikkende fornemmelser i først den ene fod, som kom og gik lidt og så skiftede det efter nogle uger til den anden fod og med dødhedsfornemmelse i to af tæerne. Er der andre der har prøvet det?
Jeg er så bange for, at det er sclerose og mine tanker kan slet ikke slippe det. Jeg er blevet henvist til en neurolog, selv om lægen umiddelbart ikke tænker risikoen er så stor. Men nu er jeg så bange for, hvad neurologen vil finde. Jeg kan hverken holde ventetiden eller tanken om rent faktisk at skulle have diagnosen stillet ud. Jeg synes symptomerne er mindre om morgenen, men så snart jeg mærker efter, er de der med det samme.

Håber der er nogen herinde stadig, som har lyst til at dele tanker og oplevelser. Det er så svært at være alene med tanken om at være så syg.

KH/ Malene
musen1234
 
Indlæg: 5
Tilmeldt: 16 nov 2017 10:23

Re: Hvordan oplever i det.

Indlægaf Marie92 » 16 nov 2017 15:07

Hej

Forummet er ret dødt, men nogle ganske hjælper det også bare at læse andres indlæg.

Jeg har selv været turen igennem og været hos neurolog, som undersøgte en masse og sendte mig til en mr skanning. Det viste intet og nærmest I det øjeblik jeg hørte skanningsresultatet forsvandt mine symptomer. Jeg havde sitren i fingre og fødder og jeg havde følelsen af at min ene hånd ikke var så stærk.
Det er så skræmmende hvor meget psyken kan manipulere med ens fysiske tilstande. Jeg var ellers sikker på at noget var galt.

Ventetiden var den værste, mine tanker kørte rundt og jeg havde nærmest begravet mig selv.

Jeg vil anbefale dig at finde en du kan snakke med, enten her, psykolog, læge, veninde eller noget andet. Derudover vil du nok hurtig blive beroliget hos neurologen, det hjalp i hvertfald mig rigtig meget.
Marie92
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 05 aug 2017 11:19

Re: Hvordan oplever i det.

Indlægaf musen1234 » 16 nov 2017 18:02

Hej Marie92

Tak for dit svar. Ja, det hjælper at læse de forskellige historier herinde og se, at man ikke er alene med angsten og de mange symptomer.

KH/ Malene
musen1234
 
Indlæg: 5
Tilmeldt: 16 nov 2017 10:23


Tilbage til Sygdomsangst

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster