Er dødeligt syg, hvis jeg skal tro mig selv

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
stinepigen
Indlæg: 2
Tilmeldt: 07 jun 2010 05:23

Er dødeligt syg, hvis jeg skal tro mig selv

Indlæg af stinepigen » 07 jun 2010 06:09

Hvor er det da bare dejligt at læse om andre der har det som en selv. Nogle gange føler jeg jeg er helt tosset. Jeg har også haft diverse sygdomme, er faktisk jævnligt dødssyg. Men ja kun oppe i hovedet. Når det ikke er slemt lyder det hele jo meget komisk, men ved alt for godt hvordan det er at være så bange og hvordan man kan fremprovokere symptomer. Det hele startede med et uforklarligt angstanfald da jeg var 16, havde det efterfølgende et par gange, men det gik i sig selv. Efter det har jeg jævnligt lidt af sygdomsangst (synes ikke så godt om udtrykket hypokonder, selvom det egentlig er det jeg er). I starten havde jeg det især dårligt når vi havde haft kemi i skolen, kunne have vejrtrækningsproblemer længe efter eller komme i tvivl om jeg nu ikke havde fået noget syre i øjnene hi hi :lol:
I flere år var det næsten væk, men på det sidste er det blusset kraftigt op. Efter at have analyseret det selv er jeg kommet frem til at jeg har det for godt. Har en fantastisk familie, en dejlig kæreste som jeg skal giftes med, dejlige venner, et spændende studie... så kan ikke lade være med at tænke at det kan ikke passe at det skal være så godt, det er for godt til at være sandt. Så det passer lidt bedre når jeg nu er alvorligt syg
Har lidt af blodpropper og kræft alverdens steder. Somregel plejer jeg at kunne få det til at forsvinde ved at minde mig om at det er ulogisk og at det nok er indbildning... Men der er alligevel en lille nagende frygt der siger jamen hvorfor ikke dig, andre på din alder har haft det samme osv. Ofte kommer mine symptomer i forbindelse med at jeg har læst om en ung pige med kræft i et blad eller hørt om en der fejler noget. På den måde kan jeg ikke sige til mig selv at det er helt umuligt. Læser af samme grund ikke indlægssedlen på medicin da jeg ellers helt sikkert ville opdigte symptomer.

For tiden er de helt populære sygdomme herhjemme tyktarmskræft, modermærkekræft (har rigtig mange modermærker og kan tit se m´noget unormalt ved dem :wink: ) og blodpropper i benene (har min kæreste tidligere haft)

Nå det blev en lang smøre, ville bare lige dele min historie og sige det er skønt at høre at man ikke er alene.

Brugeravatar
Liza admin
Indlæg: 50
Tilmeldt: 08 maj 2010 23:55
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Er dødeligt syg, hvis jeg skal tro mig selv

Indlæg af Liza admin » 07 jun 2010 11:39

Hej stinepigen.
Læser dit indlæg og tænker hmmm...
For mange år siden før der overhovedet var tænkt på at sætte ord på mine angstsymptomer kan jeg huske, at jeg ofte gik og syntes, at det allerværste der kunne ske var, hvis jeg blev syg. Jeg kan huske at jeg tænkte, at det var forfærdeligt og smadder uretfærdigt, at man sådan bare lige pludselig kunne blive syg af f.eks. kræft.

Efterhånden kom der jo så ord på bl.a. takket være PsykiatriFondens medlemsblad - mega åbenbaring!! Og jeg kom til psykiater og fik diagnosen panikangst med agorafobi (har således aldrig lidt af sygdomsangst, kun frygt for at blive syg).

Så slog det mig pludselig: Jeg er så bange for at blive ramt af sygdom - men jeg er jo allerede syg. Med andre ord så ophørte frygten for sygdom med at fylde så meget, efterhånden som der blev sat ord på angstsygdommen og jeg begyndte at forstå og erkende, at ja, jeg var og er syg.

Mange med angst oplever evt. periodevis at lide af forskellige angstformer. Sådan har det ikke været for mig, jeg kan derfor kun udtale mig om panikangst og agorafobi. Panikangst er ifølge mine erfaringer ikke "kun" kendetegnet ved pludselige panikanfald og så har man det ellers helt fint, når man ikke har et anfald. Nej mellem anfaldende har man tonsvis af voldsomme og stærkt ubehagelige fysiske symptomer. Fordi panikangst giver så mange fysiske symptomer havde jeg svært ved at forstå, at det var psykisk og ikke fysisk betinget.

Nå, måske væver jeg lidt for meget. Det jeg vil sige er:
1. Du kan meget vel lide af panikangst og ikke sygdomsangst
2. Det er også min erfaring, at det i løbet af min barndom, ungdom og tidlige voksenliv vekslede meget i styrke, således at der var næsten symptomfri perioder (hurra, nu er jeg normal... nej det er du ikke, det er desværre kun en stakket frist)
3. Angst har ikke nødvendigvis noget som helst med ens livsvilkår at gøre. Man kan sagtens have et godt netværk, familie, venner, job, lykkelig barndom, vinde 30 millioner i lotto og så alligevel få angst, ganske som man kan blive ramt af alle mulige andre sygdomme selvom man har et godt og lykkeligt liv.

Min anbefaling:
1. Læs og lær om først og fremmest panikangst og sygdomsangst - få sat nogle ord på det, du oplever på krop og sind. Foreningen har en række pjecer og på hjemmesiden er der også forslag til litteratur (www.angstforeningen.dk/index.php/brochurer og www.angstforeningen.dk/index.php/boger-og-pjecer)
2. Overvej om ikke du kunne have gavn af behandling hos en kognitiv psykolog. Det er uhyre vigtigt at komme i behandling så tidligt som muligt, fordi der desværre er en ret stor risiko for, at angsten, hvis den forbliver ubehandlet, blot bliver værre og værre og evt. ender med at blive kronisk. Jo værre angsten er og jo længere tid, den "har fået lov til" at "opdrage" en og præge ens liv og adfærd, jo sværere er den at behandle. Så med fare for at skræmme dig, synes jeg det er nødvendigt at opfordre dig til at tage angstsymptomerne alvorligt.
Mange venlige hilsner
Liza

stinepigen
Indlæg: 2
Tilmeldt: 07 jun 2010 05:23

Re: Er dødeligt syg, hvis jeg skal tro mig selv

Indlæg af stinepigen » 07 jun 2010 21:57

Mange tak for dit svar. Har før været til NLP terapeut et par gange, men stoppede da jeg synes hun var lidt tosset med alle de mærkelige øvelser med flyvende tæpper tilbage til barndommen. Der lukkede jeg bare helt af. Men kan da godt være jeg skal forsøge igen. Vil da nødig have jeg ikke kan slippe af med det igen. Er ret sikker på det er sygdomsangst, da der altid er symptomer, men selvprovokerede.

Brugeravatar
Liza admin
Indlæg: 50
Tilmeldt: 08 maj 2010 23:55
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Er dødeligt syg, hvis jeg skal tro mig selv

Indlæg af Liza admin » 08 jun 2010 12:35

Hej igen stinepigen.
Okay NLP... jo, jeg har hørt om det, men ved ikke rigtigt, hvad det er. Men jeg er ret sikker på, at det er noget andet en kognitiv adfærdsterapi. Den kognitive terapi er det, som "de kloge" anbefaler til behandling af bl.a. angst, da der er videnskabelig belæg for denne behandlingsform.

Der findes en sammenslutning af kognitive psykologer og psykiatere og på deres hjemmeside finder du en kæmpeliste over behandlere i hele landet - se www.sakt.dk/terapeuter.asp
Mange venlige hilsner
Liza

Martin Christensen
Indlæg: 268
Tilmeldt: 14 mar 2009 19:55

Re: Er dødeligt syg, hvis jeg skal tro mig selv

Indlæg af Martin Christensen » 16 jul 2010 22:04

Nlp kan være et super værktøj til at så tvivl om de angste fantasifyldte AUTOMATISKE tanker (jeg råber ikke når jeg skriver med stort, trykker bare lidt hårdere på knapperne). Det handler om at få mennesker, som oplever illusionen angst, til at holde op med at tro på tankerne og ubehaget og selv sætte sig i føresædet i livet. At få angste mennesker til at slippe deres binding til deres egne tanker om fortiden (IDENTITET) og forstå at kontrol udløser en billet til fysisk ubehag og at turde give slip udløser en billet til det som er vores natur - kærlighed, kreativitet og dermed liv.

Kh Martin

Besvar