Brændende fornemmelse i huden og bange for neurologiske sygdomme

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
silke1985
Indlæg: 1
Tilmeldt: 27 jul 2019 08:39

Brændende fornemmelse i huden og bange for neurologiske sygdomme

Indlæg af silke1985 » 27 jul 2019 09:16

Hej alle

Jeg er ny herinde, men har fulgt med på sidenlinjen et stykke tid. Jeg har selv haft sygdomsangst i mange år, men det er specielt blevet slemt efter jeg har fået børn. Jeg er bange for at miste enten dem eller dø fra dem i en tidlig alder. Det tog for alvor fat igen for et års tid siden, hvor jeg var startet nyt arbejde og min mand var ude at rejse, og jeg derfor var meget alene og presset på tid. Jeg fik tics i musklerne over alt på kroppen og blev ekstremt bange for at have ALS. Jeg kom hurtigt til en neurolog der fuldstændig affejede muligheden for ALS og andre neurologiske sygdommen som MS. Det tog dog alligvel lang tid for angsten at lægge sig, men i foråret kom en lidt bedre periode. Det varede indtil juni, hvor jeg efter en varm dag og have stået op hele dagen kom hjem og tog skoene af, og følte det som om, at jeg havde noget siddende under fødderne- formentlig bare ekstra væske i fødderne fordi det var varmt og jeg havde stået op længe. Men de rutinerede sygdomsangste kender proceduren, og straks bliver man opmærksom på hver lille følelse der er i fødderne. Det gjorde jeg naturligvis også, og et par uger efter synes jeg også det begyndte at prikke lidt og brænde i fødderne. Så derfor spurgte jeg selvfølgelig den almægtige doktor google til råds, og her kunne jeg jo læse at det var mest almindeligt med brændende hænder også. Så puha, så slappede jeg lidt af igen. Men oh horror, et par dage efter begyndte det i hænderne, og så synes jeg også at jeg kunne mærke noget i armenene :shock: Det har nu resulteret i, at jeg den sidste uges tid, har haft en brændende fornemmelse, som om man er solbrændt, men ikke er det, skiftevis i armene, hænderne, nakken, skuldrene, ansigtet og benene. Så jeg spørger selvfølgelig doktor google igen, og får at vide at det kan være MS eller angst. Og jeg hælder naturligvis mest til MS eftersom angst, som jeg har lidt af i mange år, ville være alt for åbentlyst. Jeg har bestilt tid til lægen om en uges tid, for man bliver bims i hovedet af at gå med det selv, og jeg vil gerne høre hendes mening om det. Dette lange indlæg er for at høre om andre har haft denne brændende fornemmelse i huden, og hvordan forløbet har været?

Jeg ønsker jer alle en angstfri sommer

Mange hilsener fra Silke

Julielykkegaard
Indlæg: 3
Tilmeldt: 03 aug 2019 06:07

Re: Brændende fornemmelse i huden og bange for neurologiske sygdomme

Indlæg af Julielykkegaard » 03 aug 2019 06:32

Hejsa.
Jeg har oplevet det og jeg er sikker på at det var min angst der spillede mig et puds. Det kom under et angstanfald. Jeg tror nogle gange at man bliver nødt til at acceptere at de symptomer man har udelukkende skyldtes angsten når det står på doktor google at det kan skyldtes angst. Specielt når man har angst i forvejen. Min erfaring er at når jeg har lært mig selv at nogle symptomer er min angst så kommer der nye symptomer på min angst.

Besvar