Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
Karsten47
Indlæg: 7
Tilmeldt: 10 jul 2014 16:44

Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af Karsten47 » 10 jul 2014 21:40

Hejsa lidelsesfæller :-/ jeg er ny herinde.

Mand på 47 år, som har døjet med sygdom-/dødsangst det meste af mit liv. Lidelsen er blevet værre og værre her i 2. Halvleg af mit liv. Jeg må have samlet sammen til en svær kronisk helbredsangst, som ofte forstyrrer mit liv på en invaliderende måde. Jeg tænker dagligt på livstruende sygdom, og jeg har som så mange andre været mange undersøgelser igennem. Jeg har talt med familie, læger, speciallæger, psykolog, kollegaer og gode venner. Jeg har bare ikke fundet min løsning endnu, så jeg kan blive fri for alle de irrationelle destruktive tanker. Jeg tror, at jeg flere gange har stået på kanten af en depression. Jeg finder konstant på nye sygdomme/fokusområder og kroppen reagerer med symptomer. Til tider tænker jeg ikke klart, og går bare rundt og tuder i afmagt, og er rigtig ked af det. Jeg døjer meget med maveproblemer, og er 2 gange blevet udredt med irriteret tyktarm.

Hensigten med mit indlæg er min jagt på værktøjer. Alle taler om værktøjer, men min værktøjskasse er desværre Tom. Jeg har hørt om angstkurve, og prøvet mindfullness meditation, selvhypnose. Men ligemeget hvad jeg prøver, så gnaver angstormen i min sjæl. I det daglige har jeg lært at leve med en facade, selvom jeg har det dårligt. Men dybest set og ærlig talt, er det et liv med nedsat livskvalitet.

Jeg forventer ikke mirakler, men vil da gerne høre hvordan i kringler angsten, når den er værst. Hvilke værktøjer råder i over? Jeg forestiller mig også, at det kunne være fint at skrive/tale med lidelsesfæller. Psykologer er generelt for dyre, og min læge har ikke anbefalet noget alternativ, selvom jeg selvfølgelig har spurgt.

Venligst
Karsten

Hanne28
Indlæg: 6
Tilmeldt: 28 jun 2012 08:57

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af Hanne28 » 10 jul 2014 23:31

Hej Karsten47.
Velkommen på siden. Du kan tro jeg kender problemet. Desværre er angsten ikke sådan lige at ryste af.
Hjernen er komplet autonom i det spil.
Måske var det en ide at tale med lægen om behandling med antidepressiva. Læs: lykkepiller. Det kan have en god virkning. Det havde det for mig.
Jeg ønsker det bedste for dig, du er velkommen til at skrive igen.
Venlig hilsen Hanne28

Karsten47
Indlæg: 7
Tilmeldt: 10 jul 2014 16:44

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af Karsten47 » 11 jul 2014 05:11

Hej Hanne28.

Tak for din respons. Jeg har i samråd med lægen overvejet lykkepiller, og det er måske der jeg havner. Det kan være uudholdeligt, så det kunne være fint hvis toppen af angsten blev fjernet. Jeg vil nok i første omgang alligevel prøve med andre værktøjer, hvis de findes.

God weekend

Karsten

Hanne28
Indlæg: 6
Tilmeldt: 28 jun 2012 08:57

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af Hanne28 » 11 jul 2014 09:16

Tak i lige måde Karsten.
Jeg håber virkelig, I finder en god løsning.
Angst er en meget opslidende størrelse.
Mange gode hilsner til dig

Amaryllis
Indlæg: 7
Tilmeldt: 06 jul 2014 17:21

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af Amaryllis » 11 jul 2014 21:54

Hej Karsten .... og velkommen til og velkommen i klubben :)

Jeg kan på mange måder genkende din situation - og jeg er ligesom dig heller ikke voldsomt meget for medicin. Det er den sidste udvej.

Jeg skrev faktisk et indlæg igår omkring nogen af de ting, der virker for mig (Do's and dont's). Ved ikke om du kan bruge noget af det, men der ligger bl.a. nogen links til noget meditation, som jeg har haft stor glæde af. Ved godt du skriver, at du har prøvet det og at det ikke virker. Men virker det OVERHOVEDET IKKE ? Altså det kan jo ikke fjerne angsten totalt, men det kan måske give nogen perioder, hvor man i det mindste fokuserer på noget andet ?

Derudover så har du sikkert nogen gode og dårlige perioder ? Sådan har jeg det ihvertfald selv. Jeg har haft held til at forlænge de gode perioder ved at komme med rationelle forklaringer på smerterne, jeg har. Fx ondt i brystet - ja, det har stået på så længe nu, at jeg nok allerede var død, hvis det var hjerteproblemer :) Igår begyndte jeg at pletbløde og som kvinde er det aldrig en fed ting! Men besluttede mig for at se det an dagen efter og vupti - der var det væk og det var kun en rift el lign :) Prøv at lave en aftale med dig selv om, at får du nogen nye smerter, så se lige tiden an ... evt. en uge ... og er de konstante en hel uge i træk uden afbrydelser ... så kan du begynde at tænke, om det måske er noget farligt. Med 100% garanti vil du ikke ha smerterne konstant en hel uge i træk og dunno om det måske kan gi dig noget mere ro, så angsten ikke kommer helt derud, hvor det blir uudholdeligt ?

Jeg har lidt en tese og har ikke selv prøvet den af, men alle os med sygdomsangst - altså det må jo i bund og grund skyldes, at vi er pisse bange for at dø ?!? Jeg tænker lidt, at hvis man begynder at arbejde med den og ser døden som en naturlig vej, vi alle skal, så kan det måske være, at noget af angsten går væk ? For fårk da, om man dør af et hjertestop el en blodprop eller hvad vi har så .... Anyway - det er kun en tanke :)

Du skriver, at du har prøvet mindfulness, men er det via nogen videoer på Youtube el ? Altså der er rigtig mange, der har haft glæde af at gå til en psyk OG der er tilskud til 10-12 behandlinger nu, så det er ikke så dyrt igen. Er man afhængig af cigaretter el lign, så kan man jo stoppe med dem og så er psyk regningen betalt ;-) Det kan godt være, at du synes det er dyrt, men spørgsmålet er, om det ikke er en smal pris at betale i håbet om måske at få det bedre ? Og FYI - mange af de værktøjer, som folk taler om, er nogle der er kommet hos psykologerne. Og desuden kan en psykolog udfordre de tanker, du har. Dunno om du har set "B.S. og recepten på lykke" ? Der var en pige med rigtig meget angst og hun er fri af det idag ved hjælp af kognitiv psykologi og hjælp fra B.S. der fik hende ud i extremerne og hvor hun måtte tackle tingene her og nu .... måske vi allesammen kunne lære lidt af det. Hun er ihvertfald fri for angst den dag idag, så der er håb forude :)

Du skriver også, at du har prøvet noget selv-hypnose. Har du prøvet en rigtig hypnotisør ? Må tilstå, at jeg ikke har meget fidus til alternative behandlere, men efterhånden er jeg ved at nå derhen, at jeg er klar til at prøve hvad som helst næsten. Nogle har haft meget succes med hypnose, andre ikke ... så det er lidt som et lotteri der, tror jeg. Derudover så kan du købe noget Baldrian i helsekosten ... måske det kan få kroppen til at slappe lidt af, når det er værst ? :)

Altså jeg har ikke nogen mirakel-kure ift. angsten og når det er allerværst. Jeg kan hoppe op af sofaen, hvis jeg pludselig mærker et ordentligt stik i brystet og jeg blir så bange og hunderæd, at det er helt åndsvagt. Skynder mig hen til døren for at trække noget luft osv. Det eneste middel jeg p.t. har som virkelig hjælper, er meditationen og vejrtrækningsøvelser. Det kan få mig til at få tankerne over på noget andet og ikke fokusere på smerter og det faktum, at jeg ikke føler, jeg kan få luft overhovedet.
Håber andre har nogen bedre værktøjer end jeg har :) Men prøv at læse indlægget jeg har lavet ... måske kan du finde noget inspiration et el andet sted.

Håber alt det bedste for dig

Dbh Maria

Karsten47
Indlæg: 7
Tilmeldt: 10 jul 2014 16:44

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af Karsten47 » 11 jul 2014 22:22

Hej Maria

Tak fordi du havde lyst til at skrive. En fin indsprøjtning som jeg vil arbejde videre med. Jeg har været til psykolog mange gange, og jeg er rørende enig med ham. Det var bare ikke der, jeg fandt de vise sten. Jeg er enig med dig mht. at meditation er godt, og at det tager toppen af angsten pga. At man tvinges til at tænke på andre ting end sygdom. Jeg bruger fortsat meditation og selvhypnose. Du har så evig ret i at sygdomsangst i bund og grund handler og frygten for at dø - at dø væk fra dette herlige liv. Og alligevel en fjollet ting, for døden rammer jo os alle en dag. Vil dog gerne blive 100 år. En underlig fisk at forholde sig til.

Jeg syntes, at dit indlæg rummer flere muligheder, som jeg vil afprøve. Jeg tror dog i mit tilfælde, at det vil det gavne at tale med andre i samme båd. Selv om folk tæt på en er forstående, så føler jeg tit at folk misforstår åbenhed, og kigger skævt til en. Jeg vil fremover hvis nogen spørger, henvise til funktionellelidelser.dk eller dette site, med fine beskrivelser af lidelsen.

Kognitiv terapi er ofte nævnt, og det er noget jeg godt kunne tænke mig at prøve.
Måske det findes som tilbud i min kommune, det vil jeg undersøge.

Jeg har et godt job, og er for så vidt villig til at betale hvad som helst, for at slippe af med angsten.

Endnu engang tak for dine input

Venligst

Karsten

Amaryllis
Indlæg: 7
Tilmeldt: 06 jul 2014 17:21

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af Amaryllis » 12 jul 2014 13:10

Det er altid godt at tale med andre om det, men jeg har også oplevet, at de godt kan kigge lidt skævt til en og syns, man er tosset. Jeg har snakket rigtig meget med min mand om det og prøvet at forklare ham hvordan jeg har det, hvor jeg sammenligner med ting, som han går og døjer med.
Det er rigtig rigtig svært for andre, der ikke er eller har været i samme båd at forstå dette her. Men ja ... Du kan jo prøve at snakke med nogen. Det er heldigvis ikke ligeså tabu-belagt mere, som det har været. Der er heldigvis kommet rigtig meget fokus på psykiske lidelser det seneste halve års tid.
Jeg vil dog også sige, at jeg har prøvet at snakke med andre folk om det og det har ikke rigtig hjulpet mig.... Jeg vil faktisk næsten sige, at de perioder hvor jeg er nogenlunde ovenpå, der forværrer det situationen at begynde at snakke om det, fordi det får tankerne tilbage i den forkerte løbebane.

Glad for at høre, at meditationen trods alt hjælper, men ja ... Det er kun et hurtigt fix, man får - desværre :( helt klart prøv at finde en psyk i dit nærområde, der er dygtig til kognitiv psykologi og mindfulness - det koster fuld takst første gang (600kr) og halv pris de efterfølgende 9-11 gange, da sygesikringen går ind og gir tilskud.

Jeg vender lige retur, når jeg har fundet en hypnotisør og finder ud af, om det har hjulpet mig. Man er jo lissom klar på hvad som helst, når man er ramt sådan her. Jeg har en veninde, som går til noget kinesiolog tror jeg det hedder. Hun er ret glad for det og det har hjulpet hende meget i hverdagen. Bare som et alternativ :)

Held og lykke

Dbh Maria

Karsten47
Indlæg: 7
Tilmeldt: 10 jul 2014 16:44

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af Karsten47 » 12 jul 2014 14:35

Hej igen Maria.

Jeg bruger også min bedre halvdel, men jeg kan godt mærke når nok er nok. Hun er dog god til at give en second opinion, når jeg har fundet på noget nyt, og det beroliger mig ofte.

Så har jeg fundet ud af, at stress for mit vedkommende ikke er godt for sygdomsangsten. I bund og grund skal vi lære at give slip, lev i lykkelig uvidenhed, lev i nuet, og nyd de gode ting i livet. Er der noget som skal undersøges hos lægen så er det bare afsted. Og det er faktisk en kunst at definere eget behov for lægeundersøgelse, når man bokser med sygdomsangst.

Jo jeg har da nogle få værktøjer, men er ikke helt tilfreds med min bundlinje endnu. Idræt er også min store passion. Jeg løber, cykler, roer og træner styrketræning. Det giver naturlig træthed og mental overskud. Faktisk kan en cykeltur virke som en gang meditation, du kan jo ikke rigtig lave andet end at cykle og tænke.

Maria har du selv prøvet kognitiv terapi. Og skal det evt være gruppeterapi. Hvad virker bedst?


God lørdag

Karsten

Amaryllis
Indlæg: 7
Tilmeldt: 06 jul 2014 17:21

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af Amaryllis » 16 jul 2014 06:55

Ja, nok kan godt være nok engang imellem hos den bedre halvdel. Fik jeg at mærke igår aftes, hvor der blev spurgt ind til, om jeg var okay ? Måtte så desværre konstatere, at nej ... Jeg havde det af h til igår og er generelt inde i den dårlig periode for tiden .... Og returen kom prompte ift at jeg ikke var på toppen: heller ik idag ! Syns godt nok, at det her angst, kan få selv et yderst stabilt forhold til at vakle en smule.

Ift kognitiv terapi ... Har prøvet en lille smule, men bor i Odense og der er ca 1/2 års ventetid på at komme til en psyk, der faktisk har forstand på det. Hende psyk jeg fik fat i, var utrolig dårlig og helt nyuddannet, så tror kun hun havde beskæftiget sig med angst på det teoretiske plan.... Og det var lidt en fuser. Så jeg er i "kø" til en ordentlig psyk :)

Karsten47
Indlæg: 7
Tilmeldt: 10 jul 2014 16:44

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af Karsten47 » 20 jul 2014 08:10

Hej Amaryllis

Ja det kan sandelig være svært for andre at forstå, men sådan er det vel med alle lidelser, at når man ikke selv har været der, så er det en ukendt verden. Derfor er det godt, at vi har denne hjemmeside.
Jeg vil helt klar arbejde videre med mit. Efter ferien tager jeg fat i lægen, og så skal der handles. Gider ikke længere at være slave at syge tanker om død og sygdom. Jeg har som sagt levet med det i mange år, og nu er nok nok.
Jeg har også lige fået et fix, så jeg bør kunne klare 14 dages ferie. Er lige blevet undersøgt hos hudlægen. Forinden havde jeg været rigtig dårlig i 1 uge fordi jeg prøvede at overvinde de syge tanker. Det er vanvittigt det her!!!!

Held og lykke med din situation. Håber virkelig at du kommer af med det!!

God sommer :-)

Karsten

P.s. Intet galt hos hudlægen :-)

Crazy
Indlæg: 5
Tilmeldt: 08 maj 2014 19:36

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af Crazy » 27 jul 2014 21:18

Åhh hvor jeg kender alt det du skriver. Jeg har dog, pt flere gode dage end dårlige dage. Efteråret og vinteren var heeeeeeelt af pommeren til.

Min redning, min livline er uden tvivl en veninde jeg har mødt over nettet. Helt tilfældig og i en helt anden forbindelse end noget med angst. Vi begyndte at skrive sammen og åbnede langsomt op for vores liv og det viste sig at hun har det ligesom mig. Os bange for at fejle grimme ting osv. Og hun er blevet min redning fra ikke at være endt på den lukkede. Jo jeg kan tale med min mand som efter 3549 gang sukker dybt og ruller med øjnene og siger helt mekanisk "nej jeg tror ikke du fejler x"
Hende jeg har mødt ringer jeg til MED det samme jeg panikker.... Og omvendt.... Og vi kan 99%af gangene tale hinanden i ro igen sån helt dybt nede i maven hvor man godt ved man ikke fejler noget. Det kan ved at hun fx fortæller om en hun kender der har haft kræft det sted som jeg frygter jeg har (fx halsen) og hun kan så sige med troværdighed og autoritet i stemmen at det ved hun 100% jeg ikke har da det er nogle helt andre symptomer osv. Hun siger altid det rigtige og det jeg har brug for. Åh Gud hvor jeg elsker hende. Jeg ville være såååå lost uden hende. Virkelig! Hun hjælper med at bryde den onde cirkel som hurtig opstår, og derudover bliver hun aldrig træt af mig :)
Nu har vi os mødtes i virkeligheden nogle gange og vi passer bare sammen på alle andre måder også. Vi har begge mindre børn og samme syn på børneopdragelse osv hun er uden tvivl min kvindelige soulmate. Hun kender mig bedre end min mand. Det er hende jeg deler de inderste tanker som hverken psykolog eller mand får af vide (ang angsten)

Jeg har også gået til psykolog i et halvt års tid og er nu afsluttet. Det var ok og jeg lærte hvordan man bryder den onde cirkel hurtig opstår (det er så ikke altid hjernen lytter når man står i situationen men hun har hjulpet mig)
Jeg har ikke fået medicin og vil meget gerne undgå det.

Jeg synes du skal finde ud hvor i dit område du kan tage til møder sammen med andre der har sygdomsangst. Det hjælper Så meget at tale med nogen der forstår ind helt ind til knoglerne. Og ved at høre om andre der døjer med de samme symptomer afhjælper også angsten lidt. Og måske er du heldig at finde en rigtig god ven/veninde du os kan have på speed dial på din telefon.

Jeg ville være så langt ude hvis ikke min soulmate og jeg havde fundet hinanden.

ErJegSyg
Indlæg: 6
Tilmeldt: 28 jul 2014 00:06

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af ErJegSyg » 28 jul 2014 01:21

Hej Karsten
Lider også af sygdomsangst. Jeg er kvinde og 40 år. Min angst begyndte i det små da jeg var i starten af tyverne på en arbejdsplads, hvor jeg var udsat for voksenmobning (det vidste jeg ikke den gang og anede ikke hvorfor jeg fik anfald med vejrtrækningsproblemer og ej heller at det var angstanfald jeg fik) Den gang fik jeg ikke gjort noget ved det. Nogle år senere i 2000 startede det for alvor ifm. at jeg skulle skrive afsluttende eksamensprojekt og simpelthen pressede mig selv for hårdt og ikke kunne skelne virkelighed og fantasi, ikke turde gå ud af fare for at få et anfald, græd om aftenen fordi jeg ikke turde lægge mig til at sove og i det hele taget syntes at livet var meningsløst, når jeg alligevel skulle dø en dag. Så kom der en årrække uden særlige anfald, og jeg tænker at det skyldes en masse lykkelige begivenheder i mit liv. Jeg fik mit drømmejob, blev gift og fik mine 2 første børn. Ifm. min trejde og sidste graviditet fik jeg konstateret en depression og kom (heldigvis) i behandling med antidepressiv medicin og kom til at gå hos en psykolog. Jeg skriver heldigvis fordi jeg var så lagt ude at jeg virkelig tænkte at døden var den bedste udvej for mig og min familie. Jeg havde hørt fra andre at jeg burde gå i medicinsk behandling, men jeg nægtede fordi jeg ville finde årsagen og behandle den i stedet. Jeg er i det hele taget imod piller- spiser helst ikke smertestillende og har aldrig spist p-piller fordi jeg var bange for bivirkningerne. Efter et halvt år på piller og psykolog behandling fik jeg det rigtig godt og slap pillerne helt efter yderligere et år. Jeg kunne klare mig uden i et år, men måtte så i gang igen i et års tid, fordi jeg mistrivedes på mit job og det påvirkede mig. Begge gange valgte jeg selv at stoppe med pillerne fordi jeg tog på af dem og var led og ked af den form min krop tog. De sidste par år har jeg klaret mig uden pillerne og vil helst ikke i gang igen. Men jeg har haft det svært pga. 2 opsigelser med relativt kort mellemrum. Det har tæret en del på selvværdet og jeg har været presset i jobsøgningsfasen. For et halvt år siden fik jeg mit nuværende job som jeg er rigtig glad for. Men igen kom angsten ifm. jobstart, hvor jeg var bange for ikke at yde tilstrækkeligt og også var bange for at mine nye kolleger skulle finde ud af, at jeg lider af angst. Det ved de endnu ikke, for jeg er usikker på om det gavner at melde ud eller om det er bedst at få det tacklet selv. Jeg har lige meldt mig ind Angstforeningen i dag fordi jeg i løbet af 14 dages sommerferie sydpå måtte igennem 5 angstanfald- jeg var simpelthen bange for at blive syg så langt væk hjemmefra, fik det dårligt i varmen og spurgte min mand allerede på 2. dagen om nummeret til alarmcentralen mon var det samme som i Danmark. Jeg har 2 gange tidligere prøvet at ringe 112, fordi jeg troede jeg skulle dø...
På ferien oplevede mine børn for første gang at jeg fik et anfald- men det blev forklaret med, at jeg var dehydreret (mine børn er 5,7 og 10 og jeg synes ikke det gavner dem at vide, at jeg lider af angst) Men fordi jeg nærmest blev invalideret af den forbandede angst på min ferie, som jeg havde set frem til i et halvt år har jeg besluttet at nu må det være nok. Så jeg vil bruge forummet her til at møde ligesindede og har desuden efterlyst en selvhjælpsgruppe i den by jeg bor i, for også der at kunne mødes med ligesindede- så det håber jeg lykkes.

Det var min historie i korte træk.

Det der hjælper mig bedst, når angsten kommer er vejrtrækningsøvelser. Jeg suger dybt ind gennem næsen og puster laaaaangsomt ud gennem munden. Det afleder tankerne at skulle koncentrere sig om vejrtrækningen og det afhjælper hyperventilation som automatisk kommer når kroppen går i forsvar. Alternativt hjælper det at tælle højt baglæns fra 100 ind imellem vejrtrækningen , så luft ind - 100 - luft ud, luft ind - 99 - luft ud osv. - det fjerner igen tankerne fra sygdomsangsten. Det hjælper mig også at drikke koldt vand laaangsomt- det er svært at koncentrere sig om angsten samtidig med at man skal drikke langsomt. Det handler altså for mig om afledning af tankerne. Nogen gange kan jeg også tage anfaldet i opløbet inden det kommer for alvor ved at gå i gang med en praktisk opgave - støvsuge , stryge, rydde op, slå græs eller andet- igen afledning. Nogen gange hjælper det mig også at tænke :"Hej angst kom du bare- hvad er det du vil mig og hvad kan jeg lære af det?" Det kan jeg dog kun hvis jeg får fat i det helt i starten inden det tager fat for alvor. Det tager faren væk og jeg accepterer at angsten kommer, slapper af i situationen og pludselig er angsten pist væk igen. Virkelig skønt når det lykkes. Og sluttelig kan jeg sige at jeg helst undgår sukker, koffein, alkohol og for meget brød- det påvirker min psyke. Jeg får det meget bedre, når jeg får grøntsager, frugt, fisk og alt det andet vi godt ved er godt for os. Jeg skal sørge for at få 8 timers søvn hver nat, da søvnunderskud også kan udløse angsten og så er motion absolut en god ven, der for mig virker meditativ og afslappende.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget og du er naturligvis velkommen til at skrive, hvis du ønsker noget uddybet.

Jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden.

Kærlig hilsen
ErJegSyg

Karsten47
Indlæg: 7
Tilmeldt: 10 jul 2014 16:44

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af Karsten47 » 28 jul 2014 17:46

Hej E.J.S.

Sikken en fin beskrivelse af din situation, og ikke mindst dine erfaringer. Jeg vil meget gerne besvare, når jeg hjemme igen fra ferie om 1 uge. Tusind tak for ordene!

Mvh.
Karsten

ErJegSyg
Indlæg: 6
Tilmeldt: 28 jul 2014 00:06

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af ErJegSyg » 29 jul 2014 23:39

Tak og velbekom. Jeg glæder mig til at høre fra dig. Nyd ferien.

Karsten47
Indlæg: 7
Tilmeldt: 10 jul 2014 16:44

Re: Værktøjer til sygdomsangst og dialog søges

Indlæg af Karsten47 » 09 aug 2014 18:17

Hej igen E.J.S.

Jeg er retur fra ferie, og jeg klarede det fint nok. Også selv om angstormen ligger latent i min krop. Jeg lovede at vende tilbage, og derfor har jeg igen læst dit nyttige indlæg.

Først og fremmest, hvor er du dejlig hudløs ærlig om dine oplevelser gennem livet. Hold da op.

Ydermere er det fine værktøjer du nævner. Jeg vil helt sikkert afprøve dem som jeg ikke i forvejen har i min rygsæk. Det er invaliderende og enormt opslidende konstant at være bange for livstruende sygdomme og selve tanken, at man pludselig ikke er et liv på denne jord. Noget så hamrende naturligt, og alligevel ikke.

Hvis der er nogen, som skulle have lyst til at skrive privat, er man velkommen. Jeg er meget åben om mine angstproblemer, og jeg vil jeg så gerne kunne hjælpe andre. Har nogen kendskab til grupper/terapi eller anden behandling, så vil jeg meget gerne høre om det.

Tak til alle for jeres indlæg!!!

Rigtig dejlig weekend til alle. Håber i har lyst til at skrive, så vi kan komme vores problemer til livs.


Mvh.
Karsten

Besvar