Hjerte eller lungeproblemer?

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
goinghigh12
Indlæg: 1
Tilmeldt: 17 aug 2011 00:32

Hjerte eller lungeproblemer?

Indlæg af goinghigh12 » 17 aug 2011 00:50

Hej alle.

Har først lige fundet dette forum og håber det kan hjælpe mig
Hvor skal jeg starte..

Jeg er en ung mand på 20, der hverken drikker eller ryger - overhovedet. Jeg styrketræner 3-5 gange om ugen.
Det forholder sig sådan at jeg pt. føler jeg har svært ved at trække vejret (som om luften ikke kommer langt nok ned i lungerne), men det er kun hvis jeg er opmærksom på det at det ligesom er der.
For noget tid siden havde jeg også utrolig hjertebanken og var ikke i stand til at sove fordi hver gang jeg var ved at falde i søvn så sprang hjertet nærmest et slag over eller lign.

Tilbage i slutningen 2009/starten af 2010 fik jeg taget EKG, og den viste at alt var normalt - mit blodtryk er også fint - Efter det mærkede jeg ikke noget i ca. et år.
For ikke så længe siden var jeg hos læge igen (der hvor jeg ikke kunne sove pga. jeg ikke fik lov til at falde i søvn) men blodtrykket var fint, fik dog ikke taget EKG denne gang.

Jeg sover ikke særlig længe om natten da jeg har svært ved at falde i søvn fordi jeg er en af disse typer der kun sover på maven og selvom det måske er normalt, så går det mig på at jeg kan mærke mit hjerte banke hele tiden når jeg ligger på maven, det slår nærmest ned i madrassen.

Jeg begyndte at blive sygdomsangst efter jeg en morgen seks dage efter jeg havde fået fjernet mine mandler tilbage i 2009, vågnede op kl 04 om natten fordi blodet strømmede ud af min mund.

Siden da har jeg været meget opmærksom på mit helbred. Søgt på nettet ved de mindste symptomer og altid troet det værste også samme antal gange været til læge som jeg har følt noget.

Alle gange er jeg dog blevet "erklæret rask", men synes altid der dukker noget nyt op.

Føler mig efterhånden bange for angsten, og bange for om mine symptomer som hjertebanken, følelsen af at jeg har svært ved at få luft, kan være en virkelig sygdom og ikke kun angst.
Er bange for at sove, bange for tankerne om frygten.

Er virkelig træt af at skulle tage til lægen, jeg vil have symptomerne væk, og de forsvinder nok først hvis min angst forsvinder.

Er der nogle der kender til samme symptomer som jeg har? Eller noget lign? Hvad gør i selv?

lillefuglmedvinge
Indlæg: 3
Tilmeldt: 31 dec 2010 22:00

Re: Hjerte eller lungeproblemer?

Indlæg af lillefuglmedvinge » 17 aug 2011 22:33

hej. kender følelsen.. har selv rendt til lægen adskillige gange for at blive sendt ligeså hurtigt hjem igen, uden at være blevet klogere på div. fysiske smerter. men så fik jeg en anden læge der satte mig i medicins behandling mod angst og jeg kom til en psykolog og det går ligeså stille bedre og bedre. så har du snakket med din læge om angsten, hvis ikke vil jeg stærkt anbefale det.

Luna1111
Indlæg: 2
Tilmeldt: 19 jul 2011 12:39

Re: Hjerte eller lungeproblemer?

Indlæg af Luna1111 » 20 aug 2011 21:11

Hej :)
Ja, det lyder jo helt som klassisk angst. Jeg har også for nogle år siden haft samme oplevelse af ikke at kunne trække vejret helt igennem, og jo mere fokus jeg fik på det, jo mere hev jeg efter vejret - og jo sværere blev det at få luft.
Jeg kan egentlig ikke huske hvordan jeg slap af med lige præcis dét, for jeg har haft så mange forskellige symptomer i årenes løb so m har været ved at skræmme livet af mig.
Men det er dog helt sikkert, at når du er koncentreret om andre ting, så mærker du ikke vejrtrækningen. Så på et tidspunkt vil din angst for det sikkert forsvinde, efterhånden som du jo kan se, at der ikke sker spor ved det.

Personligt synes jeg det er værre med symptomer fra hjertet. På én eller anden måde bliver jeg lige angst hver gang jeg mærker mit hjerte. Men det samme behøver jo slet ikke gøre sig gældende for dig. Det er jo naturligt, at du kan mærke hjertet, når du ligger på maven og dermed får presset brystkassen ned i underlaget. Kan du ikke sove i andre stillinger?

En ting der har hjulpet mig med at reducere min angst er regelmæssig livsstil. Dvs sund kost (selvom jeg er vild med alt det søde) og fornuftige sengetider og så ikke at udsætte mig selv for stress der påvirker mig negativt.
Prøv at tænke over om der er nogle ting i dine omgivelser, der udløser din angst. Føler du dig presset på nogle områder, eller utilfreds med nogle ting i dit liv? Den slags kan nemlig give sig udslag i angst.
Det virker jo til, at du har en sund livsstil med masser af motion, som jo er meget hjertesundt :) . Og du ryger ikke, og drikker ikke. Altsammen positivt for hjertet.
Og så er du ganske ung! Og husk, at det er uhyre sjældent at unge i din alder fejler noget alvorligt!

Jeg håber du får styr på det :).

Kh Luna

Besvar