Angsten for et hjerteanfald

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Martin Christensen
Indlæg: 268
Tilmeldt: 14 mar 2009 19:55

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af Martin Christensen » 07 nov 2010 15:28

Mange nævner muligheden "at tænke anderledes" for at undgå angst. Det er svært, fordi når du fokuserer på at tænke anderledes tænker du indirekte det der "skaber" problemet. Hjernen gør det du sætter den til - hvis du prøver at lade være med at tænke på angst er det det samme som at sætte hjernen i gang med at tænke angste tanker.

Så hvad gør jeg så?

Du kan øve dig i at lære og være ligeglad med tanker - tanker og angst er som et tog - hvis du kæmper imod det, taber du. Hvis du prøver at lave toget om til noget andet, taber du (det nemlig også en kamp). Hvis du kan lære dig at nøjes med at iagttage toget så kører det forbi af sig selv, sådan fungere tanker. Når vi gør modstand imod vores egne tanker giver vi tankerne mere at leve af og i, negative tanker lever af din indre modstand. Når du lærer at opgive kampen imod angsten (som dybest set er sat i gang af et negativt tankemønster) forsvinder angsten af sig selv.

Jeg er klar over at dette er en proces som ingen kan sætte tidshorisont på. Jeg har oplevet mennesker som har kunne overgive sig på 5 min og mennesker som stadig øver sig, efter flere år. Når vi først begynder at tvivle på at angsten har ret, begynde vi at skabe en anden oplevelse af os selv. Så at øve sig i være ligeglad med tankemotoren er en befrielse. Lag for lag bryder du ud af dine gamle indlærte angste tankemønstre som har begrænset dig. Hver eneste gang du bemærker en angst tanke eller følelse, sig da til dig selv at du er vidne til et indre manuskript (en illusion som din underbevidsthed prøver at få dig til at hoppe på) der er meget godt konstrueret, men at du ikke behøver at tro på det selvom kroppen (følelsesmaskinen) troede på det.



mvh martin

mor34
Indlæg: 4
Tilmeldt: 04 jun 2010 21:29

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af mor34 » 08 nov 2010 12:58

Du har ret Martin, man skal ikke kæmpe imod tankerne. Det er bare svært at lade være...

Jeg har levet med angst siden et familiemedlem døde og snart 8 år siden - i perioder mere end andre. Og specielt hjertetilfælde er min specialitet - jeg burde være død mange mange gange hvis jeg var alvorligt syg. Jeg har fungeret helt fint og har skjult min angst for omverdenen, indtil for et par år siden, hvor jeg efter 6 år i konstant angst og hormonpåvirkning måtte stoppe på mit super gode arbejde og simpelthen bare sætte livet på stand by - heldigvis med stor opbakning fra min dejlige mand.

Jeg har prøvet tvivlsomme psykologer og alt muligt - jeg har dog sagt jeg helst vil undgå medicin.
Det der har hjulpet mig, så jeg nu igen kan fungere er, Kranio Sakral Terapi, som Nette skriver. Og så kognitiv terapi... sagde i terapien farvel til den person jeg mistede for år tilbage og efter jeg har gjort det har min krop føltes meget anderledes. Jeg har stadig et par angsttilfælde om dagen, men imellem dem er jeg helt afslappet og har ikke så ondt i hovedet og kroppen og alle vegne som jeg plejer. Lige nu har jeg dog hjerteproblemer igen, men så hjælper det at læse om andre der har det ligeså, så kan man overbevise sig selv om at det er helt "normalt" og svimmelhed og hjerteblopper også er normalt.

Jeg får specielt problemer når jeg ryger dagens første smøg (ryger kun 3 om dagen, men kan ikke stoppe helt) Jeg bliver dårlig og tror nu skal jeg dø...alle tegn for hjertilfælde er der og nogengange har jeg opfundet en slem hoste eller andet bare for at kunne komme en tur til lægen og få tjekket hjertet. Desværre vil lægen ikke måle blodtryk eller måle hjerte længere på mig, da hun mener det vil fastholde mig i angsten - problemet er bare at det er lige omvendt... Har andre disse problemer også?

angst101
Indlæg: 52
Tilmeldt: 08 sep 2010 20:55

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af angst101 » 08 nov 2010 14:14

Jegh har været ved kardiolog og blevet tjekket, da jeg havde lav puls og svimmelhed. Det viste sig der ikke var en sammenhæng mellem de 2 og at jeg havde et sundt hjerte og blot skulle være glad for min lave puls i følge kardiologen. Dette fjernede meget af angsten for mig. Desuden fortalte hun at jeg ikke skulle gå og frygte et hjertetilfælde, da jeg var alt for ung hertil, hvilket yderlig gav mig et skub i den rigtige rigtig. Jeg kan nu fungere normalt og tænker ikke så meget over det længere.

Indimellem kommer angsten for at nu er der noget galt mmed hjertet, men jeg kan hurtigere stoppe den end før og jeg vil ikke lade den begrænse mig i at leve mit liv. En læge har fortalt mig, at såfremt jeg lever sundt, forholder mig forholdsvis slank, er aktiv fysisk, og ikke mindst min alder taget i betragtning, så er min sandsynlighed for et hjertetilfælde meget mindre end at jeg bliver kørt ned af en lyserød bus inden for det næste år. Og som han sagde: det går du jo ikke og frygter, vel? og nej det gør jeg ikke. Så det har også hjullpet mig meget.

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er mor34, men er dit navn et udtryk for din alder, så er du sandsynligvis i endnu mindre risiko end jeg er mht. bussen, da jeg er en mand og derfor i en større risiko. Ved ikke om det hjælper, men personlig har jeg det sådan, at jeg gider simpelthen ikke gå og være angst for noget der er så lille en sandsynlighed for.

Gudmund
Indlæg: 6
Tilmeldt: 29 okt 2009 18:58

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af Gudmund » 09 nov 2010 11:15

Hej

Jeg har selv lidt af angst for hjerteanfald med alt hvad der følger af spændinger, svimmelhed og så videre. Det endte i ren panikangst hvor enhver kropslig fornemmelse af mig blev tolket som forvarsel om et hjerteanfald mm.

TIl sidst kunne jeg ikke køre i min bil fordi jeg altid fik de her anfald når jeg lå og kørte alene ude på landevejene.

Men jeg er ovre det nu, efter hjælp fra psykolog men også en masse selvhjælp, og jeg vil anbefale dig at gøre tre ting. For det handler dybest set om at tage ansvaret for sygdommen selv. Lægerne har efter min mening ikke meget at byde på her.

Læs denne artikel. Den er skrevet af en psykiater, og fortæller om, hvad der sker i din krop når du bliver bange. Den fortæller at det ikke er farligt, bare ubehageligt. Læs den. I dag.

Den betød en afgørende forandring for mig. Du finder den på http://www.sebastian-swane.dk/Download/ ... udgave.pdf

Dyrk motion. Gå eller løb en tur. Hver dag. Både videnskab og erfaringer viser at motion er godt. Og du får ikke et hjerteanfald af det :-)
Tænk på at din krop er bygget til at bevæge sig. Hjertet har godt af motion.

Find en kognitiv terapeut. Altså en anderkendt cand. psych. der arbejder med kognitiv metode.

Du skal nok komme over det; men det kræver en indsats.

Hilsen

Gudmund

mor34
Indlæg: 4
Tilmeldt: 04 jun 2010 21:29

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af mor34 » 09 nov 2010 11:51

Dejligt at høre at nogen kommer helt ud på den anden side.

Træning er godt, har lige trænet (og prøver på at få det gjort hver anden dag) og nu føler jeg så mine ben exer under mig og jeg har en føelse af kvalme og min næse gør ondt, ved det lyder fjollet, men det bevirker igen at jeg må søge herind og igen tror jeg er ved at kradse af...hjertetilfælde kvinder (google) - nogen beskriver en føelse af at have det som om man har spist for mange Vicks, og svimmelhed og trykken for brystet - det må være det der er galt... :wink:

Kan bedst beskrive tilstanden jeg har dagligt som "sore", som om nogen har kradset hele min inderside i bryst og mave og hals og det er ved at hele op. Men lider ikke engang af for meget mavesyre - det er tjekket. Som om hjertet blopper indimellem og som om jeg er bange for et eller andet jeg ikke ved hvad er, som om mine øjne er trætte og som om jeg bare ikke orker. Havde som før skrevet, en periode hvor det gik rigtig godt - en lille en hvor jeg slap angsten og hvor jeg kun havde små anfald et par gange om dagen - men er nu tilbage hvor det er en konstant føelse...

Skal til terapi om lidt - håber det kan få mig ned igen - det hjalp i sidste uge...er vred over det har ramt mig - før i tiden var jeg altid den der bare sagde at sygdom skal bare løbes eller hygges væk... men sådan er det jo så ikke mere. Svimmelheden tiltager nu og jeg prøver at trække vejret helt ned i maven - det hjælper ikke. Øjnene bliver mere trætte og jeg får mere kvalme. Det er umenneskeligt at skulle havde det sådan her hver dag og ser igen tilbage på hvor godt jeg lige havde fået det :evil: ...

Det mest irriterende er den føelse af at det trykker i hovedet hele tiden dag ud og dag ind, men der er ikke noget - det er tjekket. Så kom trykken for brystet :( og endnu mere svimmelhed, blev svimmel da jeg trænede også, da jeg pludselig så min puls stige på crosstraineren...måtte holde fast med begge hænder endnu mere og svedte - klart angsttilfælde siger min hjerne, men noget siger også jeg er ved at dø...

For pokker ville ønske det her bare kunne flyve helt væk!!! :roll:

Besvar