Angsten for et hjerteanfald

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
angst101
Indlæg: 52
Tilmeldt: 08 sep 2010 20:55

Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af angst101 » 08 sep 2010 21:37

En nat for nogle uger siden fik jeg ondt i armen - den venstre - og egentlig slog jeg det først udaf hovedet og tænkte ikke nærmere over det, men pga. jeg tidligere havde hørt at et hjertetilfælde kan gve smerter i armen blev jeg langsomt men sikkert grebet af panik. Det hele begyndte at sortne, jeg fik koldsved, kunne ikke tænke klart og følte at nu var det helt sikkert slut. Det væreste var at det var om natten og jeg synes hjælpen var så langt væk og jeg tænkte på alle dem jeg gerne vil sige farvel til og blev endnu mere ked af det, da jeg ikke følte det var muligt.

Det skal nævnes at jeg tidligere har døjet med panikangst og jeg tænkte derfor, da jeg jo herigennem var bekendt med angst at hvad jeg følte kunne være et angsttilfælde og derfor selvom jeg egentlig gerne ville ringe til vagtlægen, så gjorde jeg det ikke pga. flovheden over at denne vil sige at det netop var angt og at jeg burde være klar over dette. Desuden havde jeg ikke nummeret og jeg rendte blot forvildet rundt i min lejlighed og angsten kørte op og ned. Til sidst besluttede jeg mig dog for i stedet at gå mod hospitalet og ringe 112, hvis det blev værre på vejen. turen til hospitalet tager omkring 30 min. og på vejen hertil, da jeg jo kunne gå og fik det bedre blev jeg overbevist om at det var et angsttilfælde jeg havde. Jeg gik dog alligevel ned til hospitalet, så kunne jeg i det mindste hurtigt få hjælp, hvis jeg tog fejl. Anyway for at gøre en lang historie kort, så endte det med at jeg sad dernede i nogen tid, for endelig at gå hjem, da jeg jo fik det bedre.

Næste dag var ok, faktisk følte jeg en lettelse for at jeg var 'på den anden side' af den nat og jeg var tilbage til mit vanlige jeg.

Det skulle dog ikke varer ved og jeg har haft anfald af angst siden. Denne angst har nu udviklet sig til at jeg næsten ikke tænker på andet. Jeg føler ofte en trykken for brystet (ikke smertefuldt, men blot sådan at jeg altid er bevidst herom) og indimellem jag i brystet. Jeg kan indimellem overbevise migselv om det er angst og så bliver jeg egetlig glad også letter den trykken fornemmelse, men den vender dog tilbage igen efter nogen tid.

Jeg har været ved vagtenlægen og min hverdagslæge for at snakke om det og begge siger også det er angst og som min rigtige læge sagde: hør nu her du er 30 år, ikke overvægtig, der er ingen hjertetilfælde i din famile (og det er der vitterlig ikke), du er iøvrigt sund og rask - iøvrigt har han taget blodprøver, som viste at alt var i orden og han har målt mit blodsukker, så jeg har ikke diabetes som kan give en øget risiko - denne var også ok. Blodtrykket som han målte var en smule højt, men han var sikker på det var fordi jeg var bange, hvilket jeg også var.

Alt dette ngav mig nogen ro for en tid, men nu kan jeg ikke længere nægte at det vender tilbage og tilbage..... Jeg tænker hele tiden, jamen hvad nu hvis.... jeg prøver at slå det hen med at risikoen for at jeg får et hjertetilfælde er 0,0001%, men den konstante uro i kroppen og angsten fra den nat for nogle uger siden sidder stadig i mig og jeg kan efterhånden ikke sove længere, hvilket gør at jeg naturligvis bliver ør/træt i hovedet og det hælper mig jo ikke. Særligt ikke fordi jeg er under uddannelse til noget som jeg elsker og så gerne vil fokusere men min angst og min træthed øderlægger efterhånden dette for mig.

Jeg ved en muligedhed er medcin, som jeg tidligere har fået pga. panikangsten, hvilket hjalp mig rigtig meget dengang, men desværre med en uendelig træthed som bivirkning og derfor vil jeg gerne undgå dette. En anden mulighed er naturligvis terapi, men jeg føler blot hermed at jeg har jo ikke noget jeg går og tumler med. Jeg var/er glad ofr det jeg laver, har gode venner og familie og var før denne skæbensvagers nat ved godt mod og angstfri.

Derfor prøver jeg at spørge her, hvad kan jeg gøre udover disse? Jeg er overbevist om et eller andet sted at kunne jeg bare overbevise migselv om at jeg ikke er i risikogruppen for et hjertetilfælde, så kan jeg komme videre, men hvordan overbeviser jeg migselv herom, når jeg synes jeg har symptomer for det mindst engang om dagen efterhånden.

En af de ting der måske kunne hjælpe mig er at få svar på om man kan gå rundt og ja netop have små hjerteanfald hver dag og overleve? og altså blot går og venter på det endelige? Jeg bilder mig selv ind, at dette ikke er muligt, men jeg mangler sikkerhed herfor, så er der nogle her der ved noget om dette?

Tigerdyr
Indlæg: 30
Tilmeldt: 04 sep 2010 00:02

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af Tigerdyr » 08 sep 2010 23:56

Hej angst101.

Jeg vil mene at du lider af en ganske almindelig dødsangst...og når angsten kommer, kommer der en masse symptomer i kroppen som du selv beskriver...koldsved, rysten i kroppen, jag i brystet og tusind andre symptomer kan man få, som er helt naturligt når man er angst eller går i panik. Jeg har haft det på samme måde, og det der hjalp mig, var at acceptere alle de ting der foregik i min krop, bare iagtage alle fornemmelserne, uden at gøre noget ved dem, andet end acceptere at alle fornemmelserne og angsten gerne måtte være der. Samtidig aftalte jeg med min læge at jeg gerne ville have et helbredscheck 2 - 3 gange om året, og så kunne jeg ikke gøre andet end at leve livet. Når jeg nu har lavet den aftale med lægen, så siger jeg til alle mine tanker, som er meget ens med dine, at sidst jeg var til læge, var alle prøverne fine, og det har jeg tænkt mig at stole på, og så lever jeg ellers ganske normalt, husker selvfølgelig at spise sundt engang imellem, og så ellers leve livet. Den måde jeg beskriver for dig....er at stå ansigt til ansigt med sin angst, og det bryder angst sig ikke om, så derfor vil angsten stille og roligt aftage og blive mindre og mindre dag for dag, prøv det.
Du er også meget velkommen til at skrive til mig.

Samtidig vil jeg anbefale dig at finde en god terapeut som kan give dig nogle teknikker som du kan bruge til din angst.

Mvh. Tigerdyr :-)

angst101
Indlæg: 52
Tilmeldt: 08 sep 2010 20:55

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af angst101 » 09 sep 2010 15:50

Hej Tigerdyr og tak for dit svar. Jeg har selv været ved lægen idag, hvor jeg fik foretaget en EKG. Den viste at alt var normalt og der ikke har været tilfælde af hjerteanfald for mit vedkommende, da det ifølge lægen, kunne ses i EKG'en. Iøvrigt kunne jeg tale med lægen om angsten og det var sgu lækkert. Der er dog et par ting jeg fortyder jeg ikke fik spurgt efter direkte. F.eks. om man udfra EKG kunne se om jeg er 'dispositioneret' for et hjertetilfælde. Egentlig har jeg lyst til at ringe imorgen for at få klarhed over det, men på den anden side, så mon ikke lægen havde nævnt det, så frem det skulle være tilfælde.

Nette72
Indlæg: 101
Tilmeldt: 20 aug 2010 18:29

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af Nette72 » 10 sep 2010 10:46

Jeg lider også af angst - siger min læge. :-) Så nu er jeg kommet i noget gruppebehandling for sygdomsangst, og det er stadig for tidligt, at sige, om det virker. Men det er rart at være sammen med andre, som kan forstå en.

Min faster har givet mig det redskab, at de ting jeg føler, er ting jeg føler med jævne mellemrum, og har overlevet dem. Så med andre ord, når de kommer, så kan jeg sige til mig selv, at jeg har prøvet det før, og sidst døde jeg ikke af det. Den tanke prøver jeg at holde fast i, men der kan selvfølgelig godt være dage, hvor det kan være svært (f.eks. omkring mens, hvor man er ekstra følsom). Derudover har jeg narret min krop til at tro, at hovedpinespiller hjælper, så har jeg en aften, hvor jeg ikke kan falde i søvn, så tager jeg en panodil, og vupti, så sover jeg. :-)

Jeg har overvejet noget KST-terapi, da jeg lider af svimmelhed, når jeg skal sove. Jeg håber, at jeg derved kan få fjernet det. Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men der skulle ligge en rigtig god en ved Friheden station ved navn Ruth. En time koster 500,- kr. og jeg har hørt flere sige, at allerede efter 1. behandling var der sket fremskridt. Det er måske værd at prøve?

Tigerdyr
Indlæg: 30
Tilmeldt: 04 sep 2010 00:02

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af Tigerdyr » 10 sep 2010 14:03

Hej angst101...og også et hej til Nette72.

Angst101, det var fint at du fik snakket med din læge, og at du fik at vide at alt er normalt. Det er også helt normalt at når man søger vished, så kommer der bare flere spørgsmål, som du fortæller, at du fortrød du ikke fik spurgt om du var disponeret for et hjerteanfald. Det ved jeg ikke om man kan se i en EKG om man er. Faktisk er vi alle sammen i hele verden disponeret for et hjerteanfald, for før eller siden får vi jo et, den dag man skal dø. Men så er vi nødt til at tænke at det kan vi altså ikke styre om vi får et hjerteanfald, andet end på den måde vi lever på. Spise sundt, motionere regelmæssigt, eventuelt gå til lægen nogle gange om året og få taget nogle blodprøver og se om alt ser normalt ud og selvfølgelig passe godt på sig selv. Men din angst og alles angst vil have 100 % vished for at man mindst bliver 100 år gammel, men det kan vi altså ikke få angst101....desværre..det er der ingen af os der kan få vished for. I stedet ender det med at du bruger hele dit liv på at få vished og mere vished på at det og det og det ser normalt ud, og så glemmer du at leve livet. Angst stopper desværre ikke på en gang, men aftager stille og roligt hvis du tager en beslutning om at du vil leve livet, og at du står ansigt til ansigt med angsten når den kommer, mærke angsten er tit det der hjælper mest, samtidig med at du koncentrerer dig om din vejrtrækning....så aftager angsten stille og roligt. Til sidst gider angsten ikke at genere dig med den samme tanke igen, for du handler jo ikke på den mere, men du er nu begyndt at bare mærke angsten når den er der. Så kan det godt være at angsten viser sig fra en anden vinkel, andre ting man lige pludselig er bange for, men så gør du det samme igen..mærker angsten samtidig med at du koncentrere dig om din vejrtrækning. Jeg har også flere tekniker som du kan bruge til angst hvis du får brug for det.
Jeg håber at jeg har kunnet hjælpe dig lidt. Jeg vil ikke bestemme om du skal kontakte din læge igen og igen for at spørge om man kan se det ene eller andet, det er en beslutning du selv skal tage. Jeg kan kun sige hvad jeg selv gør, og det er en tur til læge 2 eller 3 gange om året, og så vælger jeg at leve normalt, grine, smile, meditere, mindfullness og vigtigst af alt, elske alle dem man har kære.

Skriv hvis du har behov for det.

Mvh Tigerdyr

angst101
Indlæg: 52
Tilmeldt: 08 sep 2010 20:55

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af angst101 » 12 sep 2010 19:14

Hej igen og tak for jeres svar,

Tigerdyr jeg vil prøve at begynde at anvende nogle af de tekniker du skriver. Jeg vil dog godt sprøger dig om det virkelig kan passe at angsten kan manifistere dig fysisk. Dette er nok mit største spørgsmål lige nu, idet jeg skal indrømme at jeg er begyndt at kunne mærke alt muligt andet end lige det med hjertet. Da jeg var ved lægen mærkede hun mig på hver side af kroppen for se om det føltes ens. Det gjorde det på det tidspunkt, men nu kan jeg så pludselig få en TYDELIG følelse af mit ansigt føles helt anderles ved berøring end den anden side og det ligesom prikker. Jeg kan VIRKELIG fysisk mærke det. Det kommer og går dog. Dvs. at andre gange er der intet og det giver mig en smule ro til at fortælle migselv at det blot er indbild, men når det er da, så bliver jeg bange og angst og skal så ned at ligge 1 times tid.

En anden følelse der er dukket op er føleslen af at blive kvalt. Det er særligt når jeg står op eller sidder på et stol. Det er ikke sådan åndenødsagtigt, men mere sådan jeg føler jeg langsomt bliver kvalt eller retter bilder mig selv det ind.

Sidst men ikke mindst og den her frusterer mig virkelig. Jeg synes jeg er begyndt at leve fjernt fra verden, som om jeg går rundt i 3 person, jeg gaber og er træt. Jeg tillægger at det er fordi jeg konstant er i mit hoved og spekulere om hvad jeg nu fejler og ikke får sovet ordentligt - er det noget i andre kender til?

Jeg synes det er frustrerende, hvordan en aften/nat sådan har kunne vende mit liv på hovedet.......

Nette72
Indlæg: 101
Tilmeldt: 20 aug 2010 18:29

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af Nette72 » 12 sep 2010 19:39

Angst101, jeg er endnu ikke kommet så langt i mine angstoplevelser, men det du forklarer kan jeg meget godt nikke genkendede til. Jeg har haft en lang periode med rigtig mange symptomer som nu er afløst af kun at være et eller to (hovedpine og svimmelhed), så jeg tror og håber, at det er den vej det går. At først oplever man en masse symptomer, som man reagere på, og når man så ligesom har haft dem nogle gange og forstår dem, forstår at leve med dem ved f.eks. at sige til sig selv, at det har man prøvet før, så foretager de sig. Kvælningsfornemmelsen har jeg også, men jeg har fundet sejr i, at trække vejret dybt og derved få det til at gå væk. Nu skal jeg så have stoppet min hovedpine og svimmelhed, som kommer, når jeg lægger mig eller putter hovedet ned ad. Jeg har hørt lidt om KST-terapi, som jeg overvejer om det skulle give mig den sidste sejr, og jeg så kan se tilbage på alt det her med, at jeg har overvundet min angst. Men der er nok stadig lang vej endnu. :-( Jeg prøver at sige til mig selv, at når jeg nu har fået tjekket mit øje, og talt med lægen imorgen, så er der ikke så meget mere, at være angst for pt. Så MÅ det da for h... gå den rigtige vej.

angst101
Indlæg: 52
Tilmeldt: 08 sep 2010 20:55

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af angst101 » 14 sep 2010 15:14

Hej igen,

Ja Nette72 det er sgu hårdt. Jeg håber du får det bedre selv, for det her er bare for hårdt.

Selv er jeg er frustreret og ødelagt. Lige nu har jeg iøvrigt fået dog konstateret at jeg faktisk har problemer med ryggen/nakken, som udmyndiger sig i fysiske smerter og føleforstyrrelser i armene, hænder og ansigtet, sidstnævnte pga. spændinger. Det er rigtig ubehageligt, da jeg jo efter den nat jeg havde forbinder det med alt muligt med hjertet, blodproper, hjernesvulst osv. Har været ved lægen nu et par gange og selvom hun siger: Bare rolig du fejler altså ikke noget alvorligt, så er det sgu svært fordi jeg som sagt har fysiske symptomer pga. ryggen/nakken. bedre bliver det ikke, idet at jeg hver gang så glemmer at fortælle en lille detalje, som jeg ellers havde overbevist migselv om jeg skulle huske også tænker jeg straks, at hvad nu hvis jeg blot havde husket det, havde hun så fået alarmklokkerne op.

Lidt ro er der dog at finde, jeg er begyndt på metoden med åndedrættet, som Tigerdyret og du nævnte og det hjælper lidt, selvom det kan være svært at holde koncentrationen.

angst101
Indlæg: 52
Tilmeldt: 08 sep 2010 20:55

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af angst101 » 14 sep 2010 15:21

Lige en anden positiv ting, som jeg da lige vil nævne. Jeg har som tidligere nævnt døjet med panikangst. Nu når jeg kommer i situationer, hvor den normalt vil kigge frem og idag gør mig en anelse nervøs og jeg skal derfor lige sunde mig inden jeg giver mig i kast med situationen, så er jeg efter episoden den aften blevet mere eller mindre ligeglad. Jeg tror det er fordi jeg tænker at jeg er jo måske dødsyg, så sgu da h....... og f....... i hvad det nu lige er jeg har gang i gjorde mig nervøs tidligere.

Inden jeg hæver armenen helt vil jeg dog være sikker på det hænger ved.

Nette72
Indlæg: 101
Tilmeldt: 20 aug 2010 18:29

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af Nette72 » 14 sep 2010 20:05

Angst101, nu vil jeg lige fortælle dig nogle tanker jeg har haft omkring det hele, og så fortælle, hvad jeg gør for at holde det nede, for jeg VED, at jeg KAN! :-)

I september sidste år fik jeg mit første store angstanfald, som min læge mente var virus på balancenerven - jeg er dog siden blevet klogere, vil jeg mene :-) VPB er noget de altid blot kalder tingene når de ikke lige kan diagnosere bedre, bilder jeg mig ind. :-) Jeg var i sorg over min far, men efter 6 timer hos psykolog fik jeg faktisk bearbejdet min sorg. Så gik der noget tid, og i april oplevede jeg pludselig et nyt angstanfald, dog ikke så stort som det første. Og DER startede så for alvor min angst, og selvom min læge siger, at jeg har sygdomsangst, så tror jeg mere, at jeg bare har angst grundet den oplevelse med mit første anfald, hvor tankerne gik meget på blodpropper og sygdom. Jeg har aldrig fået en ordentlig forklaring på mit anfald den morgen for et år siden, men jeg kan mærke, at det sidder dybt i mig. Det mangler at blive bearbejdet, og jeg er MEGET sikker på, at nogen timer hos en psykolog vil kunne bearbejde det sammen med mig, så jeg kan komme videre. Men grundet de åndsvage regler om at der skal gå et år - hvis jeg altså ikke selv skal betale - gør, at jeg bare falder dybere og dybere ned i min angst. Og det kan de ikke fatte. Nå, men siden jeg fik mit andet angstanfald, som ikke var særlig stort, så har jeg alligevel fået plantet min angst så dybt, at jeg overreagere på mange af de følelser jeg føler i kroppen. Fra april til august har jeg følt hjertebanken, kvælningsfornemmelser, ondt over hele kroppen, ondt i hovedet, ondt i nakken, svimmelhed, kvalme m.m.

Det jeg vil frem til er, at jeg ikke længere føler de "smertelige" symptomer men mere de psykiske så som svimmelhed og hovedpine i ny og næ, og jeg har det rimeligt godt pt. Jeg er i kognitiv behandling pt. og selvom det ser rimelig godt ud, og noget jeg sikkert også kan bruge, så føler jeg selv, at jeg er på vej på egen hånd. På vej mod friheden for angst. Det er som om, at siden jeg tog kampen op med mine tanker om, at der var noget alvorligt galt ved f.eks. at sige til mig selv, at hvis der vitterlig var noget alvorligt galt, så ville symptomerne være der konstant, og ikke blot når jeg lige lægger hovedet ned på den side eller den side. Jeg går meget op i, at holde fast i den tanke, og på den måde berolige mig selv, og når jeg så føler, at min angst en gang imellem får overtag, så trækker jeg lige vejret dybt ned i maven, og tænk, det hjælper rent faktisk. :-)

Men jeg føler stadig, at jeg har brug for nogle timer hos en psykolog, som kan gennemgå det store angstanfald med mig, og som kan guide mig ud i, at tænke lidt anderledes. Jeg føler, at jeg stadig har brug for at få bekræftet, hvad det var som gjorde, at jeg fik det anfald jeg fik. For kan jeg få den bekræftelse, så ved jeg, at så har jeg noget at arbejde med. At forebygge med så at sige. Lige nu går jeg med den angst, at jeg er bange for at opleve det anfald igen, og kan jeg diagnotisere, hvad der gjorde, at jeg fik det anfald, så vil jeg kunne forebygge og dermed fortælle mig selv og min angst, at jeg ikke er bange mere. Og på den måde tror jeg vitterlig på, at jeg kan slippe min angst - så længe jeg bare kan forebygge den ved at være på forkant. Var det f.eks. noget stress som drog mig derud, eller var det min fars pludselige død. Jeg har søgt og søgt på nettet, og føler også, at jeg er blevet klogere. Jeg har fundet beroligelse i, at andre har det lige som mig, eller at der rent faktisk ikke findes sygdom som har præcis mine symptomer. Der findes sygdomme som har nogle af mine symptomer, men i og med, at de ikke er konstante så finder jeg trøst i, at jeg ikke er alvorlig syg.

Jeg ved ikke om mine tanker kan give dig nogle ideer at arbejde videre med, men jeg ved NU, at man rent faktisk KAN komme ud af det - jeg føler nemlig, at jeg er på rette vej. :-) Og ja, det kan da godt være, at jeg om en uge tænker anderledes, men det tror jeg ikke. Jeg har ikke haft smertelige symptomer i en hel måned nu, og det er et stort vendepunkt for mig. :-)

Tigerdyr
Indlæg: 30
Tilmeldt: 04 sep 2010 00:02

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af Tigerdyr » 15 sep 2010 14:12

Hej med jer.

Os alle med angst føler os meget stresset, da det er stresset at være angst. At være angst føles som om man er på overarbejde hele tiden, og det er man faktisk også. Ens hjerne arbejder konstant, og dele inden i hjernen "amygdala"( vores alarmcenter i hjernen) bliver overaktiv. Når vi så bliver ved med at være angst, begynder vi samtidig at producere "kortisol"(stresshormon), som er skadeligt for kroppen over en længere periode. Vi begynder at spænde i kroppen, som så giver andre symptomer, ømhed forskellige steder i kroppen.

Så nogle af de ting jeg vil anbefale er at man finder en god terarapeut som kan hjælpe én med kognitiv terapi, drosle ned på koffein i 2 - 3 måneder, (gerne længere tid hvis man føler det hjælper), da koffein siges at forværre tanker og angst. Koffein findes i kaffe, nogle teer, cola, energidrikke. Samtidig er det godt at drikke 2 til 3 liter vand om dagen, det er med til at få bl.a. "kortisol" (stresshormon) ud af kroppen, da man udskiller kortisol når man tisser og sveder. Og at man går en time hver dag, gerne løber noget af turen, da man producere gode ting for kroppen når man motionere. Man må bare ikke føle sig stresset når man motionere.
Samtidig vil jeg anbefale at læse bøger om meditation og mindfulness, da det er så vigtigt at lære at se sine tanker som kun tanker, og når tankerne løber løbsk, så at lære at fokusere på sin vejrtrækning. Jeg ved at det er meget svært at bevare koncentrationen når man koncentrerer sig om sin vejrtrækning, men det er også det som hele øvelsen handler om. At udvikle sin evne til at holde fokus på sin vejrtrækning, imens man bare iagtager sine tanker som bare tanker. I starten vil ens tanker sige: det er for skørt det her, eller det virker ikke......Ens tanker vil gerne have ret, og prøve at få én væk fra det at holde fokus på sin vejrtrækning, eller tankerne siger, det er for kedeligt at meditere, eller mindfulness er fjollet....men .....hvis man er stædig og bliver ved at bare iagtage sine tanker som bare tanker når man er angst, samtidig med at holde fokus på sin vejrtrækning, så aftager angsten og de hurtige tanker stille og roligt. Det har hjulpet mig så meget.

Håber jeg har kunnet hjælpe lidt

Kram fra Tigerdyr

angst101
Indlæg: 52
Tilmeldt: 08 sep 2010 20:55

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af angst101 » 22 sep 2010 16:19

Hej igen og tak for jeres respons, det hjælper alt sammen.

Jeg er begyndt på medicin, har tidligere fået det for panikangsten og besluttede at jeg ville prøve at fange det her i opløbet denne gang, da jeg kan mærke langsom blev værre. Jeg startede på medicinen i torsdags, og den har hjulpet lidt, men får stadig anfald. I dag havde jeg så meget trykken for brystet, svimmelhed og tyngdefornemmelse i armen, at jeg var ved lægen for at få taget endnu en EKG, som viste at alt med hjertet var ok. Det var jo godt, men jeg har stadig trykken for brystet, tyngdefornemmelse i armen og er svimmel og kan simpelthen ikke slippe følelsen hvad nu hvis de tager fejl?

Det store problem for mig er, at jeg at jeg så faktisk har et problem med min ryg, som trækker sig over i brystet og dette går jeg til kiropraktor for. Det er så bare så uheldigt at dette er faldet sammen med denne angst og jeg kan ikke skille dem af, for hvad er angst og hvad er smerter fra rygproblmerne.

Nette72
Indlæg: 101
Tilmeldt: 20 aug 2010 18:29

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af Nette72 » 25 sep 2010 10:05

Man kan vel som fingerregel sige, at har man smerter hele dagen og alle dage i en hel uge, så er det værd at overveje at blive tjekket. Og ellers går smerterne væk når man er beskæftiget med noget andet, så er det angsten som fremprovokere smerterne. Det er de tanker jeg prøver at holde fast i, når jeg bekæmper min angst. Jeg bliver ved med at sige til mig selv, at de smerter har jeg prøvet før, og jeg overlevede.

Hvad angår din svimmelhed, så kan jeg varmt anbefale KST-terapi, som er noget kranie-massage. Jeg har lige været en tur igennem, og det føltes godt bagefter.

angst101
Indlæg: 52
Tilmeldt: 08 sep 2010 20:55

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af angst101 » 05 okt 2010 14:03

Jah, så er den sgu gal igen. Jeg gik egentlig og troede at jeg var ved at komme på den anden side af denne angsten og havde ikke haft nogle anflad i nogle dage og alt så lyst ud og jeg følte mig faktisk lykkelig indimellem, men i nat var det tilbage i angstens selskab. Det hele startede med at jeg havde en smule hovedpinge og kunne ikke sove. Det var super irriterende, da jeg havde en lang dag foran mig og klokken blot trillede ud på de sene timer. Jeg tog så en treo, som hjalp på hovedpinen, men vupti så gav det et spjæt i hjertet og bang så sad angsten der igen og jeg fik trykken for brystet, hjertebanken, en puls der steg og steg. Jeg var umådelig tæt på at ringe 112 flere gange, men blev ved med at prøve at overbevise migselv om at det er angst. Herfeter gik det lidt i selv, blot for at vende tilbage også startede det hele igen. Sådan kørte natten igennem. Jeg ringe så til min læge kl 8. Hun var ikke i tvivl om det var angst og mente ikke jeg havde et haft eller havde et hjerteanfald. Så det var jo positivt og det beroligede mig, men efter en times tid så startede det igen og nu sidder jeg så her 12 timer efter det startede og bliver grebet af angst igen og igen. Det er bare så frustrerende, når man nu endelig så noget lys for enden af tunnelen.

migmedangst
Indlæg: 12
Tilmeldt: 07 feb 2009 21:24

Re: Angsten for et hjerteanfald

Indlæg af migmedangst » 06 nov 2010 08:54

Hej
Ja desværre skal man være indstillet på disse tilbagefald selvom man tror at alt er ved at være godt igen. Kan kende alle dine symptomer men mine er dog aftaget meget det seneste år. Har haft glæde ved kognitiv terapi hvor jeg arbejder med alternative tanker til dødstankerne, og guidede kropsafspændinger som jeg lytter til (bl.a. bobby sakarias angstreduktion, ved ikke lige om hans efternavn staves sådan men den kan lånes på biblioteket, eller alex haugrands mod stress)
Har du overvejet naturmedicin? Der er jo både perikon og også passionsblomst som skulle være godt mod indre uro, søvnbesvær og uroligt hjerte. De burde ikke have bivirkninger men må ikke blandes med antidepressiv medicin og sovemedicin.
God bedring..... :D

Besvar