Side 1 af 1

mit hjerte slår mærkeligt...

: 22 maj 2008 11:16
af anne86
Hej.

Jeg synes jeg er begyndt at mærke at mit hjerte slår meget mærkeligt nogle gange springer mit hjerte slag over, og andre gange er det dobbelt slag....der er så meget i tv om at hver tredje kvinde lider af en hjertesygdom, og at de dør af den,så nu er jeg bare bange for at det er mig...Det er mest når jeg ligger ned og slapper af at jeg kan mærke disse ekstra slag....Er der nogle der kender det? jeg er meget bange for om det er noget alvorligt :cry: hjælp med med et svar.
hilsen Anne

: 22 maj 2008 12:00
af kriztina
hej Anne.

Jeg ved ikke om jeg kan berolige dig, men mit hjerte gør det samme.
Var hos lægen idag, godt nok ikke pga det, men fordi jeg får akkupunktur.
Spurgte lige til det med hjertet, og han sagde at jeg ikke behøvede at være bange, og desuden var det meget sjældent af folk i min alder får hjerte problemer (er 29)
Men jeg forstår din bekymring fuldt ud.
Selvom lægen sagde jeg ku slappe af, gør jeg det ikke helt alligevel.

Knuz kriz

: 22 maj 2008 16:29
af Hexia
Jeg tror bestemt ikke, det er noget alvorligt, det er meget almindeligt med "underlige hjerteslag" i forbindelse med angst.
Der kan være fysiske grund til de anderledes slag, f.eks. for lavt stofskifte, men det er ikke så tit.
Smut du ned til lægen og få taget blodprøver og lavet EKG, så du ved, at der ikke er noget i vejen med dit hjerte.
Når du har fået det afklaret, vil det være nemmere for dig at acceptere, at dit hjerte gør "mærkelige ting"

Til Hexia

: 23 maj 2008 06:09
af Lundse
Hejsa.

Jeg bliver altså lige nødt til at komme med en indskydelse til dit indlæg:-)
Jeg har for lavt stofskifte, som jeg tager piller for og jeg har pt utroligt mange dobbelt takt og hvor hjerte hopper lidt rundt - MEN det har altså ikke noget med hinanden at gøre.
Det er hvis du har for højt stofskifte så kan man få hjertebanken... Jeg har ikke hørt den med for lavt stofskifte før.

Jeg tror at vi får dobbelt takt fordi vi stresser vores krop med at tænke angst og bekymringstanker.
Jeg får dem også kun i afslappet tilstand:-)

Hav en dejlig dag.

Knus Lene

: 23 maj 2008 12:13
af Hexia
Nej, det er da muligt, at du ikke har hørt det før, men det er ikke desto mindre sandt, at for lavt stofskifte kan udløse flere ekstraslag.
Hvor for højt stofskifte oftest giver hjertebanken, giver for lavt stofskifte oftere ekstraslag.
Men pyt nu med det, det handler jo ikke om stofskifte, men om ekstraslag.

Jeg anfører bare, at der kan være fysiske grunde til ekstraslagene, og at det derfor vil være en god ide at få undersøgt hjertet, før man "bare" kalder det stress og angst.
Som tidligere skrevet, er ekstraslag helt normale, også blandt mennesker uden angst.
Jeg gør også opmærksom på, at ekstraslagene efter min mening kommer af angst og ikke af fysisk sygdom, men jeg er jo ikke læge. :wink:

Derfor er min anbefaling stadig at gå til læge for at være sikker på, at der ikke ligger noget fysisk til grund.
"Psykiske" ekstraslag bliver nemlig værre, hvis man bekymrer sig om dem og fortoner først, når man accepterer dem som fuldstændig harmløse.

: 23 maj 2008 12:56
af andersanders
Jeg er en mand på 36 år, som også er meget ægnstelig for mit hjerte.
Det gør alle mulige ting. Hopper op i halsen, dunker pludselig i brystet, slår koldbøtter, slår hurtigt, osv. Men jeg blev i 2003 tjekket meget grundigt og har igen i januar fået lavet en EKG. Og læger siger til mig at jeg skal fokusere på min angst.

Så jeg kæmper med at få fokus væk.

Men det kan være svært at ignorere symptomer fra hjertet, når man netop har en lidelse, som netop gør en ekstra ængstelig og opmærksom.
Og npr først man er fanget så er der stor risiko for at en mentale fokus og ængstelse forværrer fornemmelserne.

MANGE beretter om at de især mærker underlige ting fra hjertet når de ligger stille. Og det er jo naturligt at man mærker det når man fysisk er i ro og måske også psykisk er "indadvendt" eller i hvert fald ikke optaget af noget uden for en selv.

Der er nok ikke et samlet råd man kan give til alle, de vi jo er forskellige og vores angst derfor også er forskellige. For mig har det ind imellem hjulpet at fastholde overfor mig selv at der er tale om angst og ikke fysisk sygdom, for på den måde at indlære en anden forståelse af symptomerne, som ikke medfører panik. Er man først inde i katastrofetankebanen, så er der ikke langt fra et dobbeltslag til at man ovevældes af dødsangst og suser på skadestuen.

Et andet råd kan være at anstrenge sig fysisk og blive meget forpustet og svedig. Jeg ved at det kan være en umulig overvindelse, fordi de fleste af os jo er overbeviste om at vi hvis vi anstrenger os (specielt under angst) så vil vi falde om med hjertestop. Og tit kan det også forværre ens symptomer at bliver anstrenge sig fysisk. men hvis man kan gennemstå det og undgå at angsten eksalerer (for meget), så kan det dels give en forvisning om at hjertet fungerer som det skal, da man jo netop IKKE falder om, og den fysiske anstrengelse kan bagefter give en behagelig udmattelse. Og tjah, hvis man står igennem det så er det jo faktisk sundt.

Jeg tvinger mig selv til at å pulsen jævnt til højt op 3x1/2 time om ugen, uanset hvordan jeg har det. Det foregår ved løb, hop (fx sjipning), cirkeløvelser (englehop, løb på stedet, høje hop, osv.) og hvad jeg nu kan finde på. (Man kan jo justere øvelserne efter ens aktuelle formåen). Hver gang sørger jeg for at pulsen mindst et par gange køres helt op og at jeg bliver voldsomt forpustet. Ofte, specielt hvis jeg i forvejen har det skidt, kan jeg få enorm angst midt i det hele og føle et NU falder jeg om. Men bagefter hjælper det mig tit at kunne konstatere at jeg jo klarede den.

Og hvis der så senere på dagen kommer et par hop i brystet, så har de det med ikke at gøre så stort indtryk, for mit hjerte har jo lige for fuld hammer pumpet blod ud til en anstrengt krop.

Mit håb er at det i længeden vil føre til at jeg bliver mere og mere tryg ved at anstrenge mig fysisk og at det igen vil smitte af på min generelle tryghed (ved mit hjerte).

Jeg ved at dette råd ikke kan bruges af alle. Og jag har selv haft slemme perioder, hvor det var utænkeligt at jeg skulle presse mig selv fysisk. Men nogen kan måske bruge det og andre kan måske bygge sig stille og roligt op med det. Man kan starte i det små - en gåtur, lidt småhop el. små løb, og så stille og roligt bygge sig op uden at forcere.

Men husk nu, hvis man er angst kan må også for hjertehop midt i den fysisk anstrengelse og der kan det føles meget værre fordi man i forvejen er forpustet og har hjertebanken og føler sig ude af kontrol. Jeg har mange prøvet at stå midt i en fodboldkamp, ude på en løberute eller midt i en eller anden øvelse og pludselig fået en hjertehop. Og lige spå mange gange er jeg faret sammen og blevet hunderæd. Men de fleste gange har jeg fortsat aktivitente, blot for lidt formindsket styrke, og fået vendt oplevelsen til en lille sejr.

Håber at nogen kan bruge dette...

: 23 maj 2008 18:16
af Hexia
Hvor sejt at du formår at gøre disse ting. Jeg er helt enig i, at vejen frem er dels at sige til sig selv, at det bare er angsten, der spiller en et puds.
Dels at foretage sig noget fysisk for der igennem at konstatere, at det kunne hjertet åbenbart godt holde til.
Det er rigtigt, at man kan få nogen vældig ekstraslag både ved fysisk aktivitet og ved nedkøling. Men det kan man jo også, når man bare ligger og slapper af.
Og fælles for dem alle er, at de er ufarlige og ikke betyder noget.
Så ros til dig for din indsats.

Re: mit hjerte slår mærkeligt...

: 28 nov 2018 22:22
af Nikolajfc11
Hej har det samme med mit hjerte jeg er bare mest urolig for det tager mig langtid og få
Min puls ned igen