Så var jeg ved en behandler i går

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
Mille1966
Indlæg: 116
Tilmeldt: 06 jun 2006 12:02
Geografisk sted: Fyn

Så var jeg ved en behandler i går

Indlæg af Mille1966 » 24 aug 2007 08:23

Så var jeg ved en behandler i går ,og det gik på hypnose og begyndende indledninger til Tankefelt terapi
Tror bare ikke så meget på det , men må indrømme lidt at jeg fik læsset lidt af min rygsæk,så meget at jeg begyndte at tude under hypnose, fordi jeg nok for første gang så på mit liv ,turde indrømme over for mig selv , hvor meget ondt og skidt der lå i denne rygsæk.
Og min menstruation ER osse stoppet efter næsten 3 uger Dejligt ikke
Men min angst vil ingen ende tage denne gang, den føles om sommerfugle fornemmelser “på den dårlige måde” i hele kroppen , og føler jeg går på nogen ujævne puder hvor jeg kan vælte hvornår det skal være.
Når jeg så mærker efter når jeg er “halv”svimmel er det når jeg spænder i mine kæber hals .
Min behandler spurgte hvad der havde udløst denne angst denne gang ! Det eneste jeg kan få øje på er at det var da min datter flyttede i lejlighed der fik jeg sådan et voldsomt anfald med krampe og vejrtræknings problemer.Hun opdagede det ikke,jeg var der alene der ude.

Kirsten
Indlæg: 27
Tilmeldt: 22 dec 2006 07:17

Er du blevet undersøgt hos din læge?

Indlæg af Kirsten » 25 aug 2007 06:14

Kære Mille

Det er godt, at du er kommet i behandling. Men jeg synes, at det er vigtigt, at du tror på behandlingen. Det koster jo som regel mange penge, og hvorfor bruge penge på en behandling, som du ikke tror på?

Selve behandlingsformen vil jeg dog ikke udtale mig om. Jeg tror på, at det er individuelt, hvad der virker. Om det hjælper, afhænger mere af behandlerens personlighed og kvalifikationer end af selve behandlingsmetoden. At det er sådan, er noget, masser af undersøgelser har bekræftet.

Når jeg skriver dette indlæg, er der en anden og ganske særlig grund. Vi, der har en tilbøjelighed til at få psykiske vanskeligheder, overser ofte, at der kan være fysiske grunde til, at vi får det dårligt. Og vores læger overser som regel også eventuelle fysiske grunde, fordi de stirrer sig blinde på det psykiske.

Du skriver, at du har haft menstruation i 3 uger i træk. Det får straks alarmklokkerne til at ringe hos mig. Det er vigtigt, at du får undersøgt din blodprocent. Lav blodprocent kan sagtens udløse de symptomer, du nævner, bl.a. svimmelhed og vejrtrækningsproblemer.

Selv gik jeg i flere år med sådanne symptomer. Jeg havde også krampe i benene. Det viste sig, at jeg havde en meget lav blodprocent, og symptomerne forsvandt med det samme, da jeg begyndte at få jernpiller – og andre mineraler og vitaminer, som jeg var kommet i underskud med, på grund af blodmanglen.

Når jeg før har omtalt disse ting, får jeg nogle reaktioner, der tyder på en opfattelse af, at psykiske vanskeligheder, der er udløst af fysiske årsager, er en kategori helt for sig selv, som egentlig ikke hører hjemme her i dette debatforum. Men en sådan opfattelse stemmer ikke med min erfaring. Psykiske vanskeligheder, der er – helt eller delvist – udløst af f.eks. lav blodprocent, er nøjagtig lige så slemme at opleve, som hvis de er udløst af psykiske årsager alene. Og i øvrigt kan man ikke vide, hvad psykiske vanskeligheder er udløst af, hvis man ikke er blevet undersøgt for fysiske årsager.

Hvis man har blodmangel på grund af for kraftig eller for langvarig menstruation, vil blodmanglen som regel skyldes mangel på jern. Men blodmangel kan også skyldes mangel på B12-vitamin eller folin. Du skriver, at du har en fornemmelse af ”at gå på ujævne puder”. Det får mig straks til at tænke på B12- vitaminmangel. Se f.eks. følgende link, hvor der om B12-vitaminmangel står, at man kan få ”en fornemmelse af at gå på puder”:

http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/Hvad_ ... mangel.asp

I det følgende link fra Netdoktor står der, at ”Nogle mennesker med B12-mangel vil få symptomer fra nervesystemet som det første symptom.”:

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/ ... gelb12.htm

Hvis jeg var dig, ville jeg gå til min læge og få taget nogle blodprøver og dermed få tjekket, om der er mangel på vigtige næringsstoffer.

Mange hilsner

Kirsten

Fiona1
Indlæg: 33
Tilmeldt: 11 jul 2007 12:00
Geografisk sted: jylland

Indlæg af Fiona1 » 23 sep 2007 20:13

Hej Mille

Jeg vil rigtig gerne høre hvordan det går med dig.

Hilsen Fiona
Jeg har haft mange bekymringer i mit liv,
de færreste af dem er blevet til noget.

Kirsebær
Indlæg: 55
Tilmeldt: 06 maj 2007 21:02
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlæg af Kirsebær » 08 okt 2007 20:42

Kære Mille,

Hvordan går det med dig?

Kærlig hilsen
Kirsebær
Når vi giver slip på noget, giver vi plads til noget andet og - måske - nyt i vores liv. Når vi giver slip på vreden, giver vi plads til glæden. Når vi giver slip på angsten, giver vi plads til friheden.

Mille1966
Indlæg: 116
Tilmeldt: 06 jun 2006 12:02
Geografisk sted: Fyn

Indlæg af Mille1966 » 09 okt 2007 07:30

Det går en smule bedere :D

Jeg har via denne hjemmeside fået nogen at chatte med via MSN
Og det hjælper altså mange gange med at tage toppen,og vide at man ikke er alene med alle de underlige tanker og underlige smerter.
Men mangler desværer en ting endnu og det er at sige FRA :roll:
Især over for min mand jeg føler han styre totalt mit liv

amik
Indlæg: 23
Tilmeldt: 24 okt 2006 14:20
Geografisk sted: Øst Jylland

Indlæg af amik » 15 okt 2007 13:28

Det vil jo kun være at bekræfte hinanden i at der er noget fysisk galt med kroppen, hvis du bliver undersøgt igen. Nu tænker jeg på B12 mangel....

Ved at gå til div undersøgelser hele tiden, erkender man jo ikke problemets omfang, og kommer ikke videre...

Man er nødt til at sætte sig ind i mekaniskem bag hypokondri og tage sig selv lidt i nakken...

Kirsten
Indlæg: 27
Tilmeldt: 22 dec 2006 07:17

Til Mille og et par ord til Amik

Indlæg af Kirsten » 16 okt 2007 09:25

Kære Mille

Det lyder godt, at det går lidt bedre.

Det lyder sandsynligt, at dine psykiske problemer blandt andet skyldes, at din mand styrer dit liv, og at du må lære at sige fra og begynde at være din egen autoritet i dit liv.

Men der kan jo sagtens være fysiske årsager også!

Er du overhovedet blevet ordentlig undersøgt af en læge? Jeg tænker især på undersøgelse for lav blodprocent (på grund af for voldsom menstruation) og undersøgelse af B12-vitaminstatus (du beskrev symptomer, der kunne tyde på B-vitaminmangel).

Og lige et par ord til Amik:

Mille beskrev i sit første indlæg i denne tråd symptomer, der kan give mistanke om fysiske årsager til tilstanden, og hun nævnte overhovedet ikke noget om, at hun faktisk var blevet undersøgt af en læge. Så derfor synes jeg, at det er lidt underligt, at du taler om ”at gå til undersøgelser hele tiden” og faktisk om ”hypokondri” :!:

”At erkende problemets omfang”, som du skriver, begynder efter min mening med, at man opfatter det fysiske og det psykiske som en helhed. Det er ofte nemmere at gøre noget ved det fysiske, altså spise sundt, sørge for at man ikke lider af vitamin- og mineralmangel, samt motionere.

Når man har sikret sig, at der ikke er noget galt fysisk, har man et bedre grundlag for at gøre noget ved det psykiske. At afhjælpe en eventuel vitaminmangel har intet med hypokondri at gøre. Undersøgelser af mennesker med psykiske problemer viser faktisk, at de ofte mangler vigtige næringsstoffer.

Mange hilsner til jer begge

Kirsten

amik
Indlæg: 23
Tilmeldt: 24 okt 2006 14:20
Geografisk sted: Øst Jylland

Indlæg af amik » 17 okt 2007 21:10

Nu er mine indlæg lagt i kategorien "sygdomsangst" hvilket også hedder hypokondri. Det er det samme uanset hvad det kaldes.

Derfor skriver jeg sådan...

Og, erkendelsen af at man udtrykker de psykiske smerter vha fysiske symptomer er jo det det handler om i sygdomsangst. Ellers kommer man jo ikke videre.

Ingen behandling og bedring uden erkendelsen.

Kirsten
Indlæg: 27
Tilmeldt: 22 dec 2006 07:17

Til Amik - og til Mille

Indlæg af Kirsten » 18 okt 2007 10:33

Kære Amik

Nu handler denne tråd jo om Milles problem. :)

Jeg synes, det er fint, at du er kommet til en bestemt erkendelse om din egen situation, nemlig at dine fysiske symptomer skyldes noget psykisk. Men jeg synes ikke, at du sådan uden videre kan overføre en erkendelse fra dit eget liv til andres liv – heller ikke i et debatforum, der handler om sygdomsangst. :D

Hvis man allerede er blevet grundigt undersøgt hos en læge for nylig, og der ikke er blevet fundet noget, så kan der måske være grund til at tro, at sygdomssymptomer kan skyldes noget psykisk.

Problemet er bare, at mange mennesker går i årevis med forskellige symptomer, uden at søge læge. Og en del af dem, der faktisk søger læge, bliver desværre ofte affejet med, at det nok er ”noget psykisk”, og at de må lære at leve med det.

Sagen er jo, at for lidt og for meget fordærver alting. Jeg har ledt lidt i dette debatforum og fundet et indlæg fra Mille fra 14. august 2007, faktisk under overskriften ”Hypokondri”.

Her skriver Mille, at hun har langvarige menstruationer. Hun skriver også, at hun har lægeskræk og hader at gå til læge. Dog skriver hun, at hun blev grundigt undersøgt i 1988 og i 2002, uden at man fandt noget. Det er altså længe siden!

Og nu henvender jeg mig direkte til dig, Mille:

Ved du hvad, det er altså længe siden, at du er blevet undersøgt! Du burde faktisk gå til læge. Det er vigtigt, at du får taget en blodprøve, for at lægen kan konstatere, om du har for lav blodprocent. Og du har faktisk symptomer, der tyder på B12- vitaminmangel. Hvorfor gå og døje med sygdom, når i hvert fald en del af det kan løses, ved at du sørger for at kompensere for vitamin- og mineralmangel?

Amik har én bestemt type erfaringer. Jeg har en anden type erfaringer: Jeg har lidt af depressioner, uro, stress, anspændthed og søvnproblemer i mange år. Jeg blev også træt af læger, fordi de ikke rigtig kunne gøre noget, og i en årrække kom jeg stort set ikke hos lægen. Jeg forsøgte at forklare mine problemer for lægen 3-4 gange, men blev hver gang affejet med, at jeg ikke så syg ud. Til sidst var jeg svimmel, forpustet, når jeg gik på trapper, umådelig træt, jeg havde ture med uroligt hjerte, sår og revner ved læberne, og jeg begyndte at tabe håret. Jeg fik kramper og jeg begyndte at gå og falde. Omsider fik jeg min læge overtalt til at måle blodprocenten, og det viste sig, at jeg havde en uhyggeligt lav blodprocent. Senere har jeg så læst mig til, at alle de symptomer, jeg havde, er almindelige symptomer på blodmangel. På den konto er der smuttet ca. 10 år af mit liv. I alle disse år har jeg brugt umådelige summer på behandling af min psyke. Det hjalp bare ikke, så længe det var noget fysisk – nemlig blodmanglen – der var problemet.

Så altså, Mille, jeg synes, at du skal gå til læge og blive undersøgt grundigt, jo før, jo hellere! Selv om du ikke havde blodmangel eller B12-vitaminmangel i 2002, kan du sagtens have det nu. En blodprøve er en billig og meget enkel metode til at afsløre, om noget er galt, og det er meget billigt og enkelt at blive kureret, hvis det faktisk viser sig, at du mangler f.eks. jern og B12-vitamin eller andre ting. :D

Mange hilsner

Kirsten

Besvar