Kender I det?

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
Didåmi
Indlæg: 7
Tilmeldt: 07 jul 2007 16:17

Kender I det?

Indlæg af Didåmi » 12 jul 2007 13:39

Kære Alle, der skriver på dette forum!

Først mange tak - jeg har læst jeres indlæg og vikelig fået noget med - det er rart at vide, at man ikke er den eneste, der kunne have levet et normalt liv, hvis ikke lige det havde været for den snærende angst, der har været en tro følgesvend gennem en del år.

Angsten, der ikke bare forpester ens tanker men også medfører en masse skam. Skammen over at skulle gå til læge - igen - fordi man trods alt ikke vil være en uansvarlig mor. Skammen over at skulle aflyse en aftale - at være ukoncentreret i professionelle sammenhængen fx. fordi man forsøger at få vejret. Skammen over igen at måtte ringe til nogen, fordi man bare ikke kan hænge sammen mere. Og ikke mindst skyldfølelsen over, at "man selv forpester sit eget liv" fordi man ikke kan give slip på angsten.

Jeg har virkelig rendt meget til psykolog, men måske kender nogen af jer det, hjernen udvikler hele tiden nye argumenter i mod det psykologen prøver at overbevise én om.

Nå, men lige nu ville jeg bare høre om nogle af jer kender til de samme smerter som jeg lider af for tiden.

Jeg er bange for at dø af et hjertetilfælde, og jeg skal love for at jeg har rigeligt med symptomer: Ud over kraftige stik midt i brystet og i siderne har jeg det ofte som om der sidder noget og trykker i venstre lunge. nogen gange er det også i højre. Desuden føles det sommetider i lungerne som om jeg har løbet i kold luft eller har fået et surt opstød. Altså en masse trykken og stikken, som er vildt stressende. Ofte i en kombination med vejrtrækningsbesvær, svimmelhed og smerter andre steder.

Jeg håber, at nogen kan bidrage med lidt af de samme symptomer, så jeg ikke føler mig så alene, når det er værst.

Mvh. Didåmi

Kirsebær
Indlæg: 55
Tilmeldt: 06 maj 2007 21:02
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlæg af Kirsebær » 17 jul 2007 09:56

Kære Didåmi

Du er ikke alene - du kan tro, at jeg kender det – desværre …

Det første, jeg nok vil sige til dig, er, at du ikke skal skamme dig over, at du har angst. Jeg tror, at det er vigtigt, at du erkender det.

Dernæst vil jeg sige, at jeg kender de tilbagevendende besøg hos lægen, henvisninger til at få foretaget ekg, blodprøver og så videre.

Selvom resultaterne er fine, så tanker om det nu også kan være rigtigt. Blot en almindelig forkølelse kan på en dårlig dag få tankerne til at dreje sig om alverdens sygdomme.

De smerter, som du omtaler, kender jeg også til, men jeg synes, at hvis du ikke allerede har været det, så skal du blive undersøgt grundigt således, at det med sikkerhed kan konstateres, at du ikke fejler noget.

Stort set hele tiden scanner jeg min krop, og efterhånden tror jeg også, det er blevet en meget dårlig vane, jeg synes, at jeg hele tiden mærker et eller andet. Det være sig stik i brystet, svimmelhed, uro og så videre. Og du har ganske ret – det er helt vildt stressende.

Der er flere herinde, som har haft gode resultater med kognitiv terapi – har du prøvet det?

Jeg sender dig de bedste ønsker og tanker.

Kirsebær
Når vi giver slip på noget, giver vi plads til noget andet og - måske - nyt i vores liv. Når vi giver slip på vreden, giver vi plads til glæden. Når vi giver slip på angsten, giver vi plads til friheden.

Didåmi
Indlæg: 7
Tilmeldt: 07 jul 2007 16:17

Indlæg af Didåmi » 29 jul 2007 21:09

Kære Kirsebær!

Tusind tak for dit svar - det var pænt af dig at tage dig tid til at hjælpe mig.
Jeg kender godt kognitiv terapi, og har også delvis glæde af det, specielt til panikangst, men jeg synes at de fysiske symptomer overruler et hvert argument eller trick den kognitive terapi måtte byde på.
Jeg er dog slet ikke færdig med at prøve endnu.

Jeg har faktisk fået tjekket mit hjerte. Da jeg havde født min datter fik jeg pludselig anfald af voldsom høj puls på de mærkeligste tidspunkter. Alle - også fagkundskaben - sagde, at det var typisk stress efter en fødsel. Ved et tilfælde opdagede jeg at min puls lå Meget højt og fik mig tiltusket et besøg på kardiologisk laboratorium. Og det tog overlægen en del tid at få mig overbevidst om, at jeg faktisk havde en ufarlig hjerterytmeforstyrrelse, som jeg skulle have foretaget et indgreb imod,
Det var bare ikke lige, hvad jeg havde brug for. For at det ikke skal være løgn, så fandt de endnu en rytmeforstyrrelse, mens jeg lå på operationsstuen, og den kunne de ikke lave i det lokale, så jeg fik en ny tid til september.
Det gode er, at jeg på den måde jo faktisk er indstillet til en superundersøgelse!
Se, hvis den nu viser, at jeg har haft alle disse smerter i brystet og stadig har et stærkt, sundt hjerte ja så burde jeg i hvert fald kunne have fred med disse symptomer - håber jeg.

Det var så lidt om min historie, men egentligt skriver jeg også for at høre, om du ville beskrive dine bryst/hjertesmerter. Kender du også den der trykken i venstre lunge? Hvis du har tid og gider osv. ville jeg være meget taknemlig for en lidt nærmere beskrivelse. Det er så betrykkende, når andre har overlevet de samme symptomer, som man selv har. Kender du fx. vejrtrækningsproblemer?

Hvis der er andre, der vil bidrage, er de også meget velkomne.

Fortsat god og tryg sommer til alle.

Mange hilsner, Didåmi

TiKa
Indlæg: 176
Tilmeldt: 17 sep 2006 20:58
Geografisk sted: Falster

Indlæg af TiKa » 31 jul 2007 20:27

Hejsa!!!!

Altså vejrtrækningsproblemer! Det er lige mig!!!!!!

Hold da op, nu har jeg lidt af panikangst on/off siden jeg var ca 16 år (er i dag 34 år), og lige så længe har jeg været fuldt ud overbevist om at jeg skal dø kvælningsdøden, når angsten stikker sit grimme fjæs frem.

Skal lige tilføje at jeg har haft flere rigtig gode perioder igennem alle disse år :-)

Det med min vejrtrækning handler enten om at det snørrer sammen i halsen, eller som oftest at mine lunger bare ikke kan gøre dette job som drejer sig om at forsyne min krop og hjerne med ilt. Det gør ondt øverst i ryggen og jeg kan ligesom ikke trække vejret ordentligt igennem. Kan ikke få luften helt ned om man kan sige.

Jeg har engang imellem også de her ekstraslag fra hjertet som kommer som lyn fra en klar himmel (uden jeg har følt angst), men de gør også at jeg taber pusten og så kommer angsten!!!! Hjertet hamrer afsted og jeg kan da slet ikke få luft!!!!

Min angst har dog aldrig gået på hjertesygdom, men altid det her med kvælning osv.

Jeg har ind imellem oplevet at have en stikken og syden øverst i ryggen. har jeg dog altid forbundet med for meget mavesyre og luft, da det er sådan jeg føler det. Det har dog ikke noget desideret med min angst at gøre og er noget jeg meget sjældent oplever. Ved ikke om det kan minde om det du beskriver????

Jeg er lidt i tvivl om hvor mange af dine symptomer der kan tilskrives angst og hvor meget af det der har med dine hjerteforstyrrelser at gøre. Men man må jo gå ud fra, at med det du har været igennem, så er du i kyndige hænder, og jeg tror absolut godt du kan stole på, at de ikke bare sådan "slap dig løs" og lod dig gå til september, hvis der var noget som helst meget alvorligt i vejen med dit hjerte.

Så stol på det.

Hvad ang. vejrtrækningsproblemerne, har jeg haft stor glæde af at lytte til nogle visualiserings cd'er med vejrtrækningsøvelser. Der ud over har jeg trænet og trænet min angst væk det bedste jeg kan. Alt det der med at blive i situationen når angsten dukker op i stedet for at flygte osv osv. Sikkert noget du har været igennem hvis du har fået noget kognitiv behandling.

Men jeg vil støtte op om kirsebær og sige at du absolut ikke skal skamme dig. Men det har vi allesammen vist prøvet at være igennem.

Ville sådan set bare lige fortælle at jeg også er en af dem med vejrtræknings-angst.

Kærlig hilsen
TiKa
TiKa

Didåmi
Indlæg: 7
Tilmeldt: 07 jul 2007 16:17

Indlæg af Didåmi » 31 jul 2007 20:36

Kære TiKa!

Det var rigtigt sødt af dig at skrive. Din beskrivelse af vejrtrækningsproblemerne matcher min oplevelse godt.
Sjovt nok kender jeg også den der "mavesyrefornemmelse" du beskriver.
Det er øv, at vi skal have angst i så mange år, men sikkert sundt med lidt ydmyghed overfor, hvad livet kan byde mennesket af vilkår.

Kærlig hilsen, Didåmi

Kirsebær
Indlæg: 55
Tilmeldt: 06 maj 2007 21:02
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlæg af Kirsebær » 09 aug 2007 20:16

Mine bryst og hjerte smerter giver sig udslag i trykken for brystet, men jeg har ved hjælp af en massør fundet ud af, at det faktisk er muskler, der forudsager trykken og selvfølgelig mine tanker om, at der er noget galt.

Nogle gang har jeg bare så ondt under venstre bryst, men det er også bare muskelspændinger, for jeg når masserer stedet, som massøren har vist mig, går de væk.

Jeg ved ikke om, det er noget, som du kan bruge, men du er i hvert fald meget velkommen til at skriver igen.

Kærlig hilsen
Kirsebær
Når vi giver slip på noget, giver vi plads til noget andet og - måske - nyt i vores liv. Når vi giver slip på vreden, giver vi plads til glæden. Når vi giver slip på angsten, giver vi plads til friheden.

Besvar