Pænt goddag

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
Kirsebær
Indlæg: 55
Tilmeldt: 06 maj 2007 21:02
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Pænt goddag

Indlæg af Kirsebær » 16 maj 2007 21:02

Kære alle,

Først af alt pænt goddag :D Jeg er ny her, men det er ikke fordi, at jeg ikke har haft angst længe. Det drejer sig måske mere om, at jeg nu vil gøre noget ved det.

Jeg har læst mange af jeres indlæg og flere af dem beskriver, hvordan jeg har det eller har haft det. Misforstå mig ikke, men det er dejligt at læse, at der er flere, som har det som jeg. Mange af de ting, som jeg føler og tænker, er der flere, som også tænker og føler. Måske er jeg ikke så ualmindelig, som jeg går og tror.

Jeg har haft en meget svær periode gennem de sidste knap to år på det personlige plan (skilsmisse m.v.). Dog har der været en periode sidste sommer, hvor det egentlig gik rigtig godt, men nu er den kommet igen, dog på en anden måde.

Jeg ved egentlig ikke, hvilken slags angst jeg har - jeg synes, at jeg kan kende mange ting under de forskellige former for angst, men lige nu er det vist sygdomsangst.

Til slut vil jeg bare sige, at jeg er meget glad for at møde jer her på nettet. Det hjælper mig meget.

Kærlig hilsen
Kirsebær

Anthonia

Indlæg af Anthonia » 16 maj 2007 21:08

Hejsa

Velkommen til :)


Jeg er sikker på, at du vil få god gavn af dette forum.
Går du hjemme og er sygemeldt??

Hexia
Indlæg: 422
Tilmeldt: 21 jan 2007 15:49

Indlæg af Hexia » 16 maj 2007 22:00

Ja, det er dejligt at opdage, at der er mange andre, der har det som en selv. Og jeg er helt sikker på, at du ikke er nær så ualmindelig, som du tror.

Velkommen til forummet, du vil finde god hjælp her, det er jeg sikker på.

kirsten :-)
Indlæg: 20
Tilmeldt: 27 feb 2007 22:24
Geografisk sted: Nordsjælland

Indlæg af kirsten :-) » 19 maj 2007 19:03

Osse velkommen til fra mig :D

Ja, det er faktisk skønt at erfare, at man ikke er den eneste i verden, der slås med angstdjævlen og alle hans gerninger - selv om det selvfølgelig osse er synd for de andre, som du skriver :lol:

Men man føler sig nu ikke så "sær", når man kan genkende sig selv i andre. Så er det, at man tænker, at det her er sq ikke så unormalt :idea: At reagere på kriser, tab og sorg er jo kun naturligt - men det føles godt ikke sådan, når man står midt i det.
Men vi kan så trøste os med, at når vi er igennem krisen, så har vi har vi lært så meget af den, at vi vil være stærkere, end før. :idea:

Mange tanker, Kirsten

PS. det er ikke sådan lige at sætte én etikette på sin angst - det kan jo være en blanding af mange slags angst - det er ofte sådan.

Kirsebær
Indlæg: 55
Tilmeldt: 06 maj 2007 21:02
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlæg af Kirsebær » 19 maj 2007 20:51

Mange tak for jeres søde velkomst.

Det er dejligt at blive mødt med en imødekommendehed og forståelse :D


Kærligst Kirsebær

Besvar