Bange for livet !

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
Mille1966
Indlæg: 116
Tilmeldt: 06 jun 2006 12:02
Geografisk sted: Fyn

Bange for livet !

Indlæg af Mille1966 » 24 mar 2007 09:52

Det er nok mest døds angst jeg lider af, og den er voldsom. Jeg tør ikke livet, tror det er min sidste dag ,hver dag .. året rundt. Jeg er bange for livet :cry:

I 88 mistede vi vores dejlige knægt på 3 år, 1 år senere tog min sviger moder livet af sig selv.
Og så mistede vi ellers 8-9 personer med kræft.
Jeg har haft angst /dep siden 1988 men nu er den på det højeste.. har ondt i hele kroppen/sjælen
Har fået piller/samtale /undersøgt på kryds og tværs, men ingen ting hjælper.
Det der hjælper er når jeg er sammen med dejlige mennesker, som i går aftes.
Der mærker jeg ingen smerte, heller ikke når jeg sover, men så snart jeg står op, kommer spændningene i mit hoved/øre og kæber.
Er her nogen der kender til det ?

Hlh
Indlæg: 41
Tilmeldt: 29 jan 2006 16:26
Geografisk sted: nordsjælland
Kontakt:

Indlæg af Hlh » 24 mar 2007 12:12

Hej Mille1966,
Du har ikke haft det let, du har mistet mange mennesker, som du har holdt meget af. Jeg synes ikke det er underligt at du er ked af det, stadig føler sorg, og har svært ved at komme ovenpå. At du er bange for livet. Det er let for mig at forstå, når dit liv har bragt dig så meget smerte.
Har du været i behandling?
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis du skal have en chance for at komme ovenpå igen, så er du nød til at få alle de tab bearbejdet, så hvis du ikke har været hos en psykolog, ville jeg foreslå dig at prøve det. Jeg tror ikke kognitiv terapi ville hjælpe dig, fordi du har så mange traumatiske oplevelser i bagagen, som du er nødt til at få arbejdet med, før du kan fokusere på din angst og spændinger.

Held og lykke til dig, jeg føler med dig.

Helle
Helle

kirsten :-)
Indlæg: 20
Tilmeldt: 27 feb 2007 22:24
Geografisk sted: Nordsjælland

Indlæg af kirsten :-) » 24 mar 2007 13:19

Kære Mille.
du skriver
er nok mest døds angst jeg lider af, og den er voldsom. Jeg tør ikke livet, tror det er min sidste dag ,hver dag .. året rundt. Jeg er bange for livet
Det er så godt formuleret, for livsangst er jo så tæt forbundet med dødsangst - vi er så bange for at dø, at vi bliver så bange for at leve hver dag med dødsangsten hængende over hovedet. Når man frygter døden, ja så kommer man let til at frygte livet. Men du vil gerne leve, læser jeg, der gør bare så vanvittigt ondt nu. Og du finder også glæden ind i mellem, som når du skriver at samvær med dejlige mennesker hjælper dig. Bliv ved med at være sammen med dejlige mennesker, for selv om du skal arbejde videre med den angstfulde sorgproces, så har du brug for ind i mellem at blive aflastet fra angsten og sorgen.

Og det kan jeg sørme godt forstå, at du har det svært, for hvor har du dog været mange traumatiske ting igennem - mest af alt har du mistet dit barn, som er det værste der overhovedet kan overgå forældre, og jeg føler med dig, Mille.
Du reagerer helt naturligt og sundt, som alle andre mennesker i din situation gør, når de bliver ramt af unaturlige og usunde hændelser i deres liv - så du er ikke syg, det er de ting, der er sket dig, der er "syge, så at sige. Kan du følge mig?

Du er i en sorgproces, som du har rigtig meget brug for at få proffesionel hjælp til at kommen igennem. Jeg kan anbefale dig at læse bogen Den nødvendige smerte - om sorg, sorgterapi og kriseintervension af Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick, der begge arbejder som terapeuter i sorggrupper.

Skriv igen og fortæl mere, vil du?
kærligst Kirsten

søster
Indlæg: 49
Tilmeldt: 24 feb 2006 20:47
Geografisk sted: vejle

Indlæg af søster » 24 mar 2007 22:29

Hejsa.
Ja, jeg kender osse til det med at have det fint, når jeg er i godt selskab.
Men lige så snart jeg er alene så kommer angsten tilbage. Jeg hader at være alene, Hvorfor? tænker jeg, - før hen elskede jeg det. Rigtig træls, men osse et bevis på at vi ikke er syge, for så ville symptomerne jo ikke bare forsvinde :roll:
Jeg håber vi må vinde kampen :D

Mille1966
Indlæg: 116
Tilmeldt: 06 jun 2006 12:02
Geografisk sted: Fyn

Linden metoden

Indlæg af Mille1966 » 22 maj 2007 10:49

Har haft nogen gode dage siden jeg skrev sidst :D er begyndt på Linden metoden ind til jeg skal begynde i behandling.
Jeg må sige at det hjælper,der er osse noget lyd matriale med som jeg lytter til inden jeg lægger mig til at sove.
Men fik desvære tilbage fald søndag og er ikke kommet ovenpå endnu,tankerne fiser rundt om alle mulige dødlige sygdomme :-/
Det gør det jo så heller ille bedere af surfe rundt på nettet heletiden for at finde død og ulykke :oops:

http://www.ibholt.dk/testdigselv/person_hypokonder.asp

Kirsebær
Indlæg: 55
Tilmeldt: 06 maj 2007 21:02
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlæg af Kirsebær » 23 maj 2007 17:58

Kære Mille,

Du har virkelig været hårdt ramt. Jeg kan ikke finde ord.....

Det er ikke rart at få et tilbagefald, når man lige har haft det godt. Nogle gange, når jeg får tilbagefald, bliver jeg endnu mere ked af det, fordi det gik jo lige så godt. Men tænk på, at de gode dage, som du lige har haft, kommer ikke dårligt igen :wink:

Mange varme hilsener
fra Kirsebær

Kirsebær
Indlæg: 55
Tilmeldt: 06 maj 2007 21:02
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlæg af Kirsebær » 14 jun 2007 21:15

Hej Mille,

Jeg vil bare lige høre, hvordan det går med dig og den nye behandling.

Kærlig hilsen
Kirsebær
Når vi giver slip på noget, giver vi plads til noget andet og - måske - nyt i vores liv. Når vi giver slip på vreden, giver vi plads til glæden. Når vi giver slip på angsten, giver vi plads til friheden.

Mille1966
Indlæg: 116
Tilmeldt: 06 jun 2006 12:02
Geografisk sted: Fyn

Indlæg af Mille1966 » 18 jun 2007 12:43

[Det går fint har været der en gang,skal afsted i næste uge.
men jeg føler jeg går et skrit frem og 2 tilbage nogen gange
I fredags havde jeg en pigekomsammen hvor vi råhyggede helt vildt.
Der var jeg bare så godt i humør mærkede ingen smerte eller ubehag.
Så kommer det bare snigende lørdag igen og har varet til nu :shock:

Besvar