"Eksotiske" sygdomme og symptomer

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
Christian Birk
Indlæg: 2
Tilmeldt: 27 dec 2006 19:50
Geografisk sted: Ã…rhus

"Eksotiske" sygdomme og symptomer

Indlæg af Christian Birk » 28 dec 2006 13:50

Hej allesammen.

Nu har jeg brugt den seneste tid på at læse indlæg igennem og få mod til selv at deltage i snakken. Allerførst har det været rigtig dejligt og betryggende at læse at man ikke er den eneste som bruger hverdagen på at gå og være angst for at være syg. Jeg er netop begyndt på lykkepiller efter at have lidt af sygdomsangst i snart fire år. Det var en hård beslutning at skulle sige ja til pillerne selvom man inderst inde godt var klar over at det er nødvendigt. Jeg har nok hele tiden følt at man pludselig blev et "offer" når man begyndte på disse piller. Jeg følte nok at der var meget voldsomt det at være i lommen på disse piller at være afhængig af dem for at få det godt. Men de tanker er jeg efterhånden kommet af med og så kan jeg jo koncentrere mig om alle mine sygdomstanker i stedet :)

Disse sygdomstanker beskæftiger sig primært med de mere aktuelle, fødevarebårne og som min læge meget fint benævnede dem; de eksotiske sygdomme såsom SARS, fugleinfluenza, Miltbrand (en kort overgang) og ikke mindst den menneskelige variant af kogalskab. Jeg føler mig efterhånden som lidt af en ekspert på disse sygdomme da jeg snart har set alle de hjemmesider igennem som beskæftiger sig med de sygdomme og ikke mindst hvilke symptomer de forårsager.
På det seneste er det kogalskaben der har fyldt mest i min egen galskab. Jeg har efterhånden fået indsamlet alverdens symptomer og går bare og venter på at jeg oplever et af dem. Selvom jeg udmærket ved at det ikke er sandsynligt på nogen måde at jeg lider af denne sygdom og at jeg rationelt er klar over at det ville være nærmest umuligt at få den sygdom. For det første fordi at der aldrig er nogen danskere der har pådraget sig den og for det andet fordi det er mere end fire år siden sygdommen blev set på denne klode. Alligevel går jeg med en angst for at jeg skal få blackouts, få rystende hænder, begynde at slå eller bide og generelt ændre adfærd som er blandt de symptomer som kendetegner sygdommen.. Jeg har været ved lægen og er blevet forsikret om at jeg ikke er smittet af denne sygdom, men den forsikring holder ikke længere end til jeg kommer hjem og sidder med angsten igen..
Det kunne være rart at vide om der er andre der sidder derude og kæmper med en angst for en irrationel sygdom som jeg. Det behøver ikke nødvendigvis være kogalskab, men lige så meget en sygdom som man rent rationelt godt ved at man ikke fejler men som man alligevel er angst for.. Håber at høre fra nogen derude..

KræmmerHeksen
Indlæg: 1
Tilmeldt: 28 dec 2006 17:53
Geografisk sted: Jylland

Sygdomsangst

Indlæg af KræmmerHeksen » 28 dec 2006 18:13

Jeg har i over 25 år tilbagevendende lidt af sygdomsangst/dødsangst. Haft perioder med panikangst indenfor de sidste 5 år. I den periode har min sygdomsangst næsten været overvældende, og jeg krøb til korset og begyndte på lykkepiller. Det var en god tid uden den larmende angst, kunne styre den og holde den på et plan hvor fornuften stadig havde overtaget. Dog var der bivirkninger - hovedpine, underlige symptomer som stød i hovedet. Jeg valgte at stoppe, og havde det godt ca 1 år. Nu må jeg så erkende, at angsten er tilbage på fulde drøn; jeg lider af alt muligt, og de symptomer jeg har som egentlig er ufarlige så som ekstrasystolerne, er skræmmende på et plan, så jeg snart ikke kan klare det mere. I tilgift stiger mit blodtryk, sansynligvis gr. stressen og presset, hvilket jo ikke gør tingene bedre.

Ville frygtelig gerne chatte på msn med andre lidelsesfæller, og også gerne deltage i denne debat.

Ønsker alle rigtig godt nytår uden angst :)

Knus
Sam
Er der nogen der kunne tænke sig at skrive lidt sammen på Msn vedr. vores problemer - for mit vedkommende aktuelt og vigtigst; angst og ekstrasystoler.

Knus
Sam

Besvar