Ny Forening - Stress Foreningen

Stress kender vi alle i større eller mindre grad.
Besvar
Stress Foreningen
Indlæg: 1
Tilmeldt: 07 maj 2006 19:33
Kontakt:

Ny Forening - Stress Foreningen

Indlæg af Stress Foreningen » 07 maj 2006 22:23

I oktober måned 2005 blev der oprettet og dannet en Stress Forening i Danmark. Stress Foreningen har hovedkontor i Aalborg, men henvender sig til alle danskere, som har eller har haft stress inde på livet, alle som er blevet syge af en stressrelateret sygdom som fx. stressudløst depression og angst, alle som er interesseret i emnet stress, pårørende, venner, kollegaer, arbejdspladserne m.fl.

Stress Foreningens hjemmeside er nu ved at være færdig. På denne side kan du finde relevant stof omkring stress fx. omkring symptomer, årsager til stress, stresshåndtering, arbejdsmiljø m.m.

Udover dette, er der oprettet et særligt Debat Forum, hvor du er meget velkommen til at stille spørgsmål, sætte nye emner til debat, lette dit hjerte, få viden, støtte og dele erfaringer med andre, som har en særllig interesse for dette emne.

Du kan læse mere om Stress Foreningen, og hvad vi kan tilbyde dig på: www.stressforeningen.dk

Stress Foreningen vil gerne understrege, at vi ikke skriver dette indlæg på Angstforeningens Debat Forum for at "konkurrere" med Angstforeningen. Tværtimod, er vi at den opfattelse, at de to foreninger er et godt supplement til hinanden.

Vi glæder os, og ser frem til at møde dig på Stress Foreningens Debat Forum :D
Formanden for Stress Foreningen
Birgitte Larsen

Kamma
Indlæg: 271
Tilmeldt: 17 aug 2003 12:21
Geografisk sted: København

Stress-grupper i Angstforeningen

Indlæg af Kamma » 22 jul 2006 12:30

Til lykke med den nye forening i Aalborg.

I Angstforeningen har vi også tilbud til stressramte og opretter selvhjælpsgrupper til disse. Ligesom vi informerer nyheder om stress-lidelser i vores medlemsblad: AngstAvisen.

Ordet "Stress" er sådan et bredt begreb, der dækker lige fra, at man har travlt (normal tilstand) til en invaliderende tilstand.

Derfor er det vigtigt at fagpersoner kontaktes ved disse belastende tilstande til vurdering.
Kamma Kaspersen
formand for Angstforeningen

Besvar