Hjælp hvornår bliver jeg rask

Stress kender vi alle i større eller mindre grad.
Besvar
migmedangst
Indlæg: 12
Tilmeldt: 07 feb 2009 21:24

Hjælp hvornår bliver jeg rask

Indlæg af migmedangst » 05 nov 2010 18:55

Hej.
Jeg er 35 og mor til 2 skønne drenge på 3 og 4. Jeg har været syg pga. stress / udbrændthed i ca. 2 år. Har stort set været igennem alle de symptomer der er forbundet med stress, og mange af symptomerne varer desværre stadig ved (svimmelhed, hovedpine, ekstrasystoler, muskelsmerter, ”nerver på stilke”, tristhed, søvnproblemer, sløret syn osv.)
Det kom pludselig og udviklede sig til en depression og sygdomsangst. Jeg har siden forsøgt at forstå hvorfor det er gået så galt og arbejder med at lægge mit liv om, går i kognitiv terapi og gruppeterapi. Har nogle ok dage bare jeg planlægger min dag med pauser og uden for mange aktiviteter.
Mit største problem er at dagene stadig svinger meget med hvordan jeg har det. I perioder er jeg meget ked af det og mister helt håbet om at blive rask igen, og det er dybt frustrerende fordi jeg synes jeg gør alt det ”rigtige”. Det var nemmere hvis man vidste man blev rask om x antal måneder som hvis man havde et brækket ben. Desværre kan ingen sige mig hvor lang tid dette varer, og om jeg nogen sinde får et godt liv igen.
Som i sikkert har gættet har jeg en svær periode lige nu, og er ikke altid så pessimistisk :)
Er der nogle der har nogen erfaring med hvornår ”tågen letter lidt” og livet bliver lidt mere stabilt og godt.
Mange hilsner den frustrerede
:oops:

Martin Christensen
Indlæg: 268
Tilmeldt: 14 mar 2009 19:55

Re: Hjælp hvornår bliver jeg rask

Indlæg af Martin Christensen » 07 nov 2010 15:31

Hvordan ville du have det, hvis du kunne acceptere din situation helt og fuldkomment lige nu - hvis du kunne trykke på en accept knap?

mvh martin

migmedangst
Indlæg: 12
Tilmeldt: 07 feb 2009 21:24

Re: Hjælp hvornår bliver jeg rask

Indlæg af migmedangst » 07 nov 2010 19:13

Jeg prøver virkelig at acceptere min situation, synes bare det er rigtig svært i de perioder jeg har det mindre godt, der mister jeg mod og håb. tror det er en lang proces at acceptere, og tålmodighed er desværre ikke min stærke side :(
Jeg synes også det er svært med en meget usikker fremtid mht job, og det har jeg meget vanskeligt med at acceptere. Har haft meget glæde af at læse nuets kraft om at acceptere nuet fuldt og leve nu og her, men det lykkedes kun i kortere perioder.
Mange hilsner Rikke

Martin Christensen
Indlæg: 268
Tilmeldt: 14 mar 2009 19:55

Re: Hjælp hvornår bliver jeg rask

Indlæg af Martin Christensen » 07 nov 2010 20:33

Det er godt du arbejder med accepten. Tollé,s bøger har hjulpet mig helt "ud af" angsten. Interesser dig for hvem du er og undersøg om du måske er mere end den "virkelighed" som opstår i din tanker. Der er virkeligheden og så er der tankevirkeligheden og tanken om virkeligheden har ikke ret meget med virkeligheden at gøre - deraf kan angst opstå. Lær at forstå hvordan du "virker" og hvad du er ifh til tanker/sind.

Det var denne interesse der gjorde mig istand til at "bryde fri" af illusionen angst.

Mange hilsner
Martin

mor34
Indlæg: 4
Tilmeldt: 04 jun 2010 21:29

Re: Hjælp hvornår bliver jeg rask

Indlæg af mor34 » 12 nov 2010 12:06

Det lyder fuldstændig som mig - samme historie, alder, børn og symptomer .

Jeg har også perioder hvor jeg er OK og tror jeg er kommet ud på den anden side, for som nu at have en lang periode, hvor jeg tror jeg er syg og det summer i kroppen og er helt ødelagt igen. Jeg ved at kranio sakral terapi hjælper mig meget i de perioder med at finde roen.

Martin - hvor lang tid har den process taget for dig - altså at komme ud på den anden side? Ved godt det er meget forskelligt, men har du oplevet tilbagefald på vejen og hvor meget energi har du lagt i at blive frisk? Jeg syntes det er svært at acceptere, at psyken kan gøre så meget fysisk ved en og give så mange symptomer, der kommer når man mindst venter dem. At det i den grad kan gøre en ukampdygtig og man mister kontrollen over ens fysik og selvfølgelig også det psykiske, men det kan jeg i det mindste acceptere, da jeg har lært at slå de tanker ud af hovedet for det meste.

Martin Christensen
Indlæg: 268
Tilmeldt: 14 mar 2009 19:55

Re: Hjælp hvornår bliver jeg rask

Indlæg af Martin Christensen » 14 nov 2010 11:23

Hej

Jeg begyndte at interessere mig for Eckhart Tollé,s bøger for et par år siden. Idag arbejder jeg stadig på at bryde fri af sindets illusioner og begrænsninger. Jeg oplever ikke angst som jeg gjorde engang - angsten er ikke længere fysisk. Jeg kan stadig opleve tanker, der prøver at overbevise mig om jeg er begrænset. Hver gang jeg støder på en begrænsning minder jeg mig om sandheden (disse gamle indlærte begrænsninger, frygt mm, er IKKE hvem jeg er - de er blot indspilninger i underbevidstheden) og acceptere hvad der kan accepteres lige nu.

Frygt er det eneste der kan holde os tilbage - frygt er det modsatte af liv. At forsøge at kontrollere livet bliver til frygt og ubehag. Livet vil gerne at vi overgiver os totalt til dets kreativitet. Når vi overgiver os får vi fred og det er der livet er, så at sige. Når du ser en sportsudøver, der "tryller" - så har personen overgivet sig totalt og opererer ikke længere via tanker og det er her "magien" opstår.

Vi lever i en begrebsverden hvor vi vægter vore tanker alt alt for højt. Tankens egen energi vil gerne finde løsninger via flere tanker, hele tiden. Når vi oplever at tankerne kredser om at finde en løsning til at "komme af med angsten" - når vi konstant bedømmer angst som noget vi kan "komme af med" og ikke kan lide, skaber vi blot flere angste tanker i sindet. Vores underbevidsthed er konstant på arbejde for os. Når vi udelukkende fokusere på at "komme af med" angst, er det det samme som at vi beder underbevidstheden om mere angst. Vores sind er, i underbevidstheden , ikke logisk - og du får ALTID hvad du beder om.

Får at "bryde fri" af illusionen angst kan du istedet øve dig i at fokusere på virkeligheden istedet for dine angste tankers opfattelse af virkeligheden. Min dig om sandheden hver eneste gang du mærker eller tænker begrænsning.

Kh Martin

trilletrold
Indlæg: 7
Tilmeldt: 21 dec 2010 16:47

Re: Hjælp hvornår bliver jeg rask

Indlæg af trilletrold » 09 jan 2011 14:28

Hej søde du, Jeg er 44 og mor til 3. En overgang havde jeg også lige netop kræfter til at gøre dagen færdig – endelig, nu sover alle. Sådan burde det jo ikke være vel? Når man er mor og meget optaget i at få det hele til at gå op i en højere enhed dag ind og dag ud, er det vigtigt, at vi skaber et lille frikvarter til os selv. Jeg tager af sted 2 gange om ugen og går i boblebad. Det er det tidspunkt, hvor jeg eksisterer for mig selv – og det gør mig super godt! Forsøg det og lad være med at få dårlig samvittighed over, at du gør noget alene for dig selv – det er vi mødre gode til. Jeg kan huske, at min søster en dag sagde til mig: Hellere undvære sin mor en lille time engang imellem og så ha’ en glad mor end en mor, som altid er der, men som er ”ikke-eksisterende”. Og hvor havde hun ret!

Besvar