Stress, hvad er det egentlig?

Stress kender vi alle i større eller mindre grad.
Besvar
Martin Christensen
Indlæg: 268
Tilmeldt: 14 mar 2009 19:55

Stress, hvad er det egentlig?

Indlæg af Martin Christensen » 13 jul 2009 13:18

Det er meget sundt at minde sig selv om at stress kun opstår når vi har et ønske om at være "et andet sted" en vi har mulighed for lige nu. Altså når vi fjerner os mentalt væk fra NU og f.eks. kræver et "problem" som tilhører "fremtiden" løst nu - eller et problem som ikke eksistere andet end i tankerne.

Det er viktigt at indse det ALDRIG er omgivelserne der stresser os - det er kun vores tanker om omgivelserne/situationen, der skaber tankegangen stress.

Hvad ville der ske med "stressen" hvis vi et øjeblik kunne slukke for tankerne eller "hæve os op over dem" ? (en metafor søføli)

Så for at vågne op fra ubehaget (som kun er ubevidsthed, altså en slags dagdrøm) kan man spørge sig selv "hvad er mit forhold til dette øjeblik?" Du behøver ikke svare bare mærke den stilhed der kommer efter :-)

Kærligst
Martin

pindsvin
Indlæg: 1
Tilmeldt: 02 nov 2010 02:26

Re: Stress, hvad er det egentlig?

Indlæg af pindsvin » 04 nov 2010 19:37

Kære alle der ved noget.

Jeg skriver her fordi jeg er i tvivl om hvor vidt jeg har angst, lider af stress eller har en depression.
For ca. 3 år tilbage havde jeg en lang periode med angst og var både i terapeutisk og medicinsk behandling i 1 år.
Siden har jeg ikke haft problemer med det. Nu er det, i midlertid, vendt tilbage og jeg har den seneste tid oplevet symptomer som jeg kan genkende.
Hjertebanken, konstant uro, følelsen af tanker der aldrig stopper, ubehagelig minder der vælter ned i hovedet og store problemer med at koncentrere mig samt at finde nogen som helst ro. Jeg har haft held med at holde det lidt for døren i lang tid, men den seneste uge er det eskaleret. Jeg kan ikke sove før meget tidligt om morgenen, derfor ikke passe mit arbejde, Jeg har konstant dårlig samvittighed(hvilket er meget generelt for mig) men det er værre nu. Jeg føler ikke jeg kan overskue hverken arbejde eller at se andre mennesker en ganske få som er tæt på mig og kender til min situation. Jeg er bange for at frygtelige ting skal ske med mig selv og mine omgivelser, dertil kommer en del paranoia. Jeg er bange for at jeg ikke bliver rolig igen, jeg synes ikke der er nogen der kan hjælpe mig og jeg isolerer mig og beder ikke om hjælp. Når nogen spørger hvordan jeg har det, siger jeg at jeg er i et hul, men har okay styr på det. Det er selvfølgeligt løgn. Jeg har som regel held med at lukke ned for det hele, men nu kan jeg ikke få det til at stoppe. Jeg er meget grådlabil, jeg er totalt rastløs og har lyst til at forsvinde og først komme tilbage når det er ovre. Jeg orker ikke at skulle tage mig af alting helt alene men synes heller ikke der er nogen der kan hjælpe rigtigt. Hvis jeg skal liste mine symptomer op ser det sådan her ud:

Lav selvfølelse/værd
Manglende koncentration
rastløshed
Søvnbesvær
angst for nutid og fremtid
spøgelser fra fortid der vælter rundt i hovedet
åndedrætsbesvær
hovedpine
muskelspændinger
nedsat appetit
ensomhedsfølelse
meningsløshed
forladthed
bange for at blive skør/sindssyg

Det var vist det primære..
Jeg har selvfølgeligt tænkt mig at kontakte min læge(men det er svært), og går i forvejen til psykolog da jeg godt kunne mærke det ikke var helt godt, men har kun været der to gange. Jeg har i alt været i terapi 2(a 12 gange) forløb siden jeg var 20 år og er nu 28.

Alt hvad i kan fortælle mig, som er opklarende, vil jeg være meget glad for! På forhånd tak!
Pindsvinet

Teresa
Indlæg: 407
Tilmeldt: 27 feb 2008 19:26

Re: Stress, hvad er det egentlig?

Indlæg af Teresa » 10 dec 2010 14:50

Hej pindsvin...

Jeg har det ret skidt selv, så det bliver ikke den lange forklaring.

Jeg har de samme symptomer som dig... føler efterhånden jeg er angst og utryg for alt... Det føles håbløst... og angsten er overvældende til tider...

Jeg er ret overbevist om at du har depression og angst...

Kram..

trilletrold
Indlæg: 7
Tilmeldt: 21 dec 2010 16:47

Re: Stress, hvad er det egentlig?

Indlæg af trilletrold » 09 jan 2011 14:30

Tak for de vise ord – det lyder så enkelt og ligetil, når det kommer ned på skrift – og hvor har du ret. Stress forhindrer os også i at nyde øjeblikket lige nu. Fremtiden (eftersom vi befinder os i nuet) kan vi alligevel ikke gøre noget ved. Måske ville det hjælpe, hvis vi gjorde flere ting, som vi godt kan li’, som vi nyder uden at skulle tænke for meget. Sport er en genialt til det formål.

vibepige
Indlæg: 2
Tilmeldt: 11 jan 2011 20:28

Re: Stress, hvad er det egentlig?

Indlæg af vibepige » 11 jan 2011 20:38

hejsa ..
jeg er nystartet herinde...
håber lidt på, at der er nogen der har nogle af de samme symptomer som mig, da jeg tror jeg er ved at blive sindsyg..
jeg har meget forhøjet blodtryk,(syntes ikke at jeg har læst at der er andre herinde der lider af det)??? får blodtrykspiller, men syntes ikke at hjælpe,,,hovedpine, nakkesmerter, strålinger ud i venstre arm er en del af hverdagen...ømhed imellem skulderbladene, samt ømhed i venstre side..
blodprøver, scanninger er ok...
lægen har givet mig antidepressiv medicin...(hvorfor jeg skal have det ved jeg ikke)
er blevet hjemmegående.....36 år....mor til 5 børn, hvoraf den ene er flyttet fra reden ...den yngste er 7 år,,,,er gift
ved snart ikke mere, så håber på at høre fra andre...med evt de samme symtiomer....da jeg efterhånden er ved at løbe tør for energi, da det plager mig rigtig meget, da det har stået på i 2½ år snart, med op og nedture....
mvh vibbe

walthe
Indlæg: 1
Tilmeldt: 18 jan 2011 04:37

Re: Stress, hvad er det egentlig?

Indlæg af walthe » 18 jan 2011 06:07

Hej derude
Genkender alle de beskrevne symptomer, incl. forhøjet blodtryk, alt for vel og jeg vil efter et langt tilløb, gerne give mit besyv med.
Har levet i Ingenmandsland gennem ca. 2 1/2 år, efter et arbejdsrelateret traume - et sår der ikke vil hele. Jeg har forsøgt med professionel hjælp, alternativ behandling, medicin m.v. Begynder så småt at erkende, at vejen frem for mig, er at give slip på en højtprioriteret og naturlig del af min tidligere identitet - et meningsfuldt arbejdsliv. Acceptere jeg ikke længere magter det jeg "plejer" , og i stedet omprioritere og værne om mig selv og mine nærmeste, der har lidt sammen med mig. Hvem siger, man er mindre værd som menneske, fordi man p.g.a. sygdom ikke længere kan imødekomme samfundets krav for et ligeværdigt borgerskab i dagens Danmark - det har jeg senest tænkt om mig selv - godt underbygget af kommunens behandling af min sag. Det skal være slut nu, jeg vil finde nye veje, tilpasset de ressourcer og det overskud jeg har fra dag til dag, så livet igen bliver udholdeligt og værdigt - en menneskeret vi ofte glemmer i kampens hede.

Besvar