Forsker: Travlhed er ikke stress

Stress kender vi alle i større eller mindre grad.
Besvar
Kamma
Indlæg: 271
Tilmeldt: 17 aug 2003 12:21
Geografisk sted: København

Forsker: Travlhed er ikke stress

Indlæg af Kamma » 21 jan 2007 23:13

TV-Avisen 21. jan. 2007 18.19 Indland Opdat.: 21. jan. 2007 20.53

Vi danskere har travlt, og der er mange ting, som stresser os i dagligdagen. Sådan går vi rundt og siger.

Men almindelig travlhed er ikke stress, siger en stressforsker.
Stress er blevet et modeord, men vi blander begreberne sammen, når vi går rundt og kalder alt for stress, siger stressforsker og direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Palle Ørbæk.

Og det kan have den konsekvens, at det ikke bliver taget alvorligt, når der reelt er nogen, der har brug for hjælp, siger han i et interview med Magasinet Arbejdsmiljø.

Vil rydde op i begreber

Palle Ørbæk vurderer, at mellem 250.000-300.000 danskere lider alvorligt af stress. Resten kan forklares med overanstrengelse, søvnunderskud og psykisk pres, mener han.

Han vil have ryddet op i begreberne og skille fakta fra myter.
- Man bør skelne mellem, hvad der er usund stress, og hvad der er naturlige reaktioner på en travl hverdag.

Det er naturligt at blive stresset, når man kommer for sent til toget, er bange for eksamen eller har knas i ægteskabet. Men det er langt fra det samme som kronisk stress, siger han.

Ikke 44 procent

Palle Ørbæk mener derfor heller ikke, at det er retvisende, når Statens Institut for Folkesundhed når frem til, at 44 procent af danskerne føler sig stressede.
- Det er simpelthen ikke rigtig. Så blander man begreberne sammen og har givetvis spurgt på en måde, der gør tallet større end nødvendigt.

Hvis man spørger: "Føler du dig stresset", så vil en række svare ja, fordi de svarer ja til, at de føler sig pressede, oplever mange forandringer, er travle, har mange arbejdsopgaver og mange private krav at leve op til.
- Men det betyder ikke nødvendigvis, at de har stress i ordets egentlige betydning, siger Palle Ørbæk.
Kamma Kaspersen
formand for Angstforeningen

Besvar