flere får ondt i sjælen

Stress kender vi alle i større eller mindre grad.
Besvar
Blip
Indlæg: 99
Tilmeldt: 20 jan 2006 10:35
Geografisk sted: Ribe amt

flere får ondt i sjælen

Indlæg af Blip » 22 okt 2006 11:01

Hey ..

Efter ca. 2 års kamp med min pensionsforsikring (mod tabt erhvervsevne) vandt jeg endelig.


Flere får ondt i sjælen
Af DORTE IPSEN BODDUM

Offentliggjort 21.10.06 kl. 22:30

Engang var det tunge løft og giftige dampe, der var problemet på arbejdspladsen. De gammeldags arbejdsmiljøproblemer er under kontrol.

Til gengæld eksploderer anmeldelserne af psykiske lidelser på grund af jobbet, og det koster sundhedsvæsenet over en halv mia. kr. om året.

Stress, angstanfald og depressioner som følge af jobbet bliver virkelighed for stadigt flere. Psykiske arbejdsskader er på vej til at sætte en kedelig rekord.

Mens antallet af anmeldte arbejdsskader generelt er svagt faldende, er antallet af anmeldte psykiske lidelser nærmest eksploderet.

I 1999 anmeldte 482 danskere en psykisk arbejdsskade. I 2005 var antallt af anmeldte psykiske lidelser til Arbejdsskadestyrelsen oppe på 2.505 tilfælde.

Psykiske lidelser er nu den næstmest anmeldte kategori af erhvervssygdomme, kun overgået af armsygdomme.

Voldsom stigning
Samtidig stiger forsikringsselskabernes udbetalinger af erstatning for psykiske skader på jobbet voldsomt.

Hos Danica Pension, hvor tallene dækker firmapensioner og privat tegnede pensioner, tegnede psykiske lidelser sig i 2001 for 300 af pensionsudbetalingerne, mens det tal i 2004 var steget til 400 tilfælde. Også PFA Pension melder om, at psykiske lidelser udgør en større og større andel af pensionsudbetalingerne
http://epn.dk/erhverv_samfund/arbejdsma ... le5429.ece

Besvar