Side 1 af 1

Sidder fast på kontanthjælp

: 31 aug 2011 01:33
af Silent Thunder
Jeg er en kvinde på 31 år, som har haft socialfobi siden jeg var barn. De sidste flere år har jeg svinget op og ned med depression og stress, og har været på kontanthjælp længe. Nu står jeg endnu engang i en situation jeg har stået i 100 gange før. Jeg skal i praktik, og er bange for jeg ikke kan klare det. De forventer endnu engang at jeg i løbet af nogle få måneder kommer op på fuldtid, og derefter bare finder et job og så er ude af systemet. Det er kommunen og aktivitetsstederne der sender mig i praktik.

De sidste gange har jeg startet med at gå der tre gange om ugen i omkring fem timer, og det plejer at gå sådan at jeg godt kan klare at møde op, men det er stadig svært for mig psykisk. Så efter et par uger så sætter de en dag på mere, og flere timer, og ugen efter sætter de resten på så jeg er der fuldtid. Det går alt for hurtigt, og der sker det at jeg ringer og melder mig syg. Jeg har det simpelthen ad helvedes til psykisk, og jeg har det heller ikke godt med at melde mig syg. Når så min vejleder fra aktivitetsstedet, og sagsbehandleren opdager det ikke går, så bliver jeg smidt ud til et nyt aktivitetssted, eller får en ny sagsbehandler (det får man jo hele tiden) og så starter det hele forfra.

Jeg prøver at forklare dem hver eneste gang hvordan jeg har det, og at jeg har brug for noget hjælp, eller andre muligheder for at komme videre, for det kører bare rundt i den samme mølle hele tiden. Men hver gang mener det nye sted at jeg bare skal i praktik, og så går alt strålende og jeg finder et job. Jeg har været så mange steder at de er begyndt at ville sende mig hen på hold jeg allerede har gået på.

Jeg fik en psykologvurdering for over et år siden. Psykologen foreslog at jeg fik noget terapi, hvilket jeg gerne vil, for jeg har aldrig fået nogen hjælp for mine problemer, og hun foreslog også at jeg fik en revalidering og startede på en uddannelse. Sagsbehandleren fik vurderingen, og snakkede med mig om de forslag psykologen var kommet med, og hun sagde hun synes det lød fornuftigt. Men så pludselig kort tid efter fik jeg en ny sagsbehandler, og det hele blev glemt og ignoreret. Der har været mange situationer hvor der er en der har foreslået noget og sagt hun ville sætte gang i det, og så er der kommet en ny sagsbehandler og det hele er startet forfra.

På et tidspunkt var jeg i praktik, hvor de efter få uger ville have jeg skulle op på fuldtid. Så gik det galt igen, og jeg røg ned psykisk. Kort tid efter fik jeg en ny sagsbehandler og det første hun foreslog var at jeg kom i praktik. Sagsbehandlerne virker ærlig talt også revnende ligeglade med mig og hvor jeg havner henne, de skal bare have mig ud i et eller andet, for så ser det jo godt ud.

Det er ikke fordi jeg har problemer med at fortælle dem hvad jeg føler og hvordan jeg har det, for jeg har fortalt dem rigtig meget. Men hver gang tror de at mine problemer er mindre end de er, og at jeg bare skal ud på en arbejdsplads og opleve søde og flinke mennesker, og så får jeg det godt. Der var tilmed en sagsbehandler der sagde til mig at jeg ikke havde angst fordi jeg ikke så specielt bange ud da jeg sad og snakkede med ham.

Jeg føler mig faktisk helt dum over at blive ved med at køre rundt i de samme problemer, og over at jeg ikke engang kan klare en skide praktik. Jeg har også selv foreslået nogle muligheder, fx flexjob eller nogle specielle hold de har, målrettet netop angst, men intet af det kan lade sig gøre. Nogle kan åbenbart få det, men lige netop jeg kan åbenbart ikke. Eneste mulighed for at komme ud af svingdøren er at få et fuldtidsjob, og det kan jeg ikke klare. Desuden har jeg aldrig fået en uddannelse så det er også ret svært for mig at finde et job. Er der nogen der har nogle ideer til hvad jeg kan gøre?

Re: Sidder fast på kontanthjælp

: 11 sep 2011 21:48
af Liza admin
Hej Silent Thunder.
Iihh, hvor jeg kender det og iiihhh, hvor jeg føler med dig. Som mangeårig kontanthjælpsmodtager - også pga. angst - mener jeg, at man er så godt som prisgivet. Ikke kun ift. skiftende sagsmishandlere på Jobcentret og deres skiftende luner, men også ift. politikernes ditto.

Jeg husker stadig dengang systemet blev ændret i midt 90erne. Da var Karen Jespersen socialdemokrat og socialminister i en S-ledet regering. Karen Jespersen havde da fået den "åbenbaring", at fattigdom i dagens Danmark ikke handlede om økonomi og penge, men om at være med i samfundslivet ved at have et arbejde. Næ, økonomisk armod skulle man tilbage til 50erne for at finde. Hun skrev en bog om det.

I de mellemliggende år er dette blevet et mantra og Helle Thorning Scmidt går bl.a. til valg på, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for deres kontanthjælp. ALLE skal ud og arbejde, for det er bedst ikke kun for samfundet, men også for den enkelte uanset hvem, den enkelte så end måtte være. Passiv forsørgelse er af det onde. Om man så lider af en sygdom, har et misbrug eller har andre hindringer ift. arbejdsmarkedet (som f.eks. manglende uddannelse og arbejdserfaring) så tages der ikke RIGTIGT hensyn til det mere. De har ganske vidst deres matchgrupper. For få år siden var der fem matchgrupper, nu er der kun 3. Gruppe 1 = Du har kun arbejdsløshed som problem. Gruppe 2 = Du har andre problemer udover arbejdsløsheden og skal ikke stå til rådighed på Jobnet og har ikke pligt til at søge jobs. Gruppe 3 = Du er så godt som død og kan MÅSKE aller nådigst få tilkendt en førtidspension, når vi har tjekket endnu 718 gange med arbejdsprøvning og anden aktivering, at du nu virkelig også er ved at dø og mangler arme, ben og hoved.

I både gruppe 2 og 3 må du leve yderligere x antal år på en meget lav ydelse med trusler om at blive trukket i kontanthjælpen, hvis du ikke kan magte aktiveringskravene og uden at kunne få en afklaring på din situation, din økonomi og dit lorteliv.

Til trods for disse matchgrupper er det som om, at ALLE "bare" skal i aktiveringsforløb og så kan de derefter komme i job og blive helt selvforsørgende. Jeg er selv match 2 og har lige fået en indkaldelse til samtale på Jobcentret, hvor der bl.a. står:

"Indkaldelse til jobsamtale.
Jobcentret indkalder dig til jobsamtale i dit individuelle kontaktforløb.
Ved jobsamtalen skal vi tale om din jobsøgning, dine evt. uddannelsesplaner og hvilke muligheder du har for hurtigt at komme i job. Vi skal drøfte det videre kontaktforløb samt andre aktiviteter, som du eller jobcentret forventes at gennemføre inden næste jobsamtale."

Jeg orker ikke at tælle, hvor mange gange, ordet "job" optræder i brevet. Dette til trods for, at de kender til mine behandlingsforløb, tidligere aktiveringsforløb, tidligere udtalelser fra psykiatere, psykologer, vejledere på aktiveringsforløb og læge, tidligere afbrudte uddannelser og manglende arbejdserfaring.

Fleksjob - og især førtidspension er totalt YT, for den passive forsørgelse er jo den moderne tids fattigdom. Der er m.a.o. reelt ikke plads til syge mennesker i nutidens velfærdssamfund. Syge eksisterer slet ikke - der findes kun arbejdsløse.... og arbejdsløshed forstås.

Nå, dér fik jeg lige flippet ud. Men du beder jo om nogle råd og vejledning. Som det første vil jeg foreslå dig at komme i behandling hos en psykiater (speciallæge i psykiatri). Du skal henvises af din egen læge. Psykiateren kan måske hjælpe dig med angsten OG skrive vurderinger og udtalelser til Jobcentret. Ikke at de tager sig specielt meget af sådanne, men det er trods alt bedre end ingenting. Det er i hvert tilfælde en god ting at være i behandling - først og fremmest for din egen skyld naturligvis - og du skriver ikke noget om, hvorvidt du har været det. En anden mulighed er at få bevilget et behandlingsforløb enten hos en kognitiv psykolog eller på en fobiskole. Den slags plejer sagsbehandlerne at være ret glade for, så der skulle være en mulighed for dette i stedet for praktikken.

Hvis du står lige overfor at skulle i praktik og derfor ikke kan nå at ændre det via en samtale med din sagsmishandler, så gå til din egen læge og få en sygemelding! Samtidig kan du jo så bede om en henvisning til en psykiater, med mindre, du har en af de alt for få læger, der kan tilbyde sine patienter noget samtaleterapi og evt. kognitiv adfærdsterapi.

Ellers er der MÅSKE andre råd og hjælp at hente på hjemmesiden http://www.k10.dk som er for syge mennesker, der er kommet i klemme i systemet.

Der er også kommet en forholdsvis ny forening, som hedder Behandl os ordentligt - http://www.behandlosordenligt.dk/ Mit umiddelbare indtryk er dog, at denne forening mest henvender sig til folk på dagpenge, selvom de også nævner kontanthjælpsmodtagere i deres formålsparagraf.

Re: Sidder fast på kontanthjælp

: 12 sep 2011 18:57
af Frederiksen
Er det ikke bare generelt uoverskueligt svært at komme igennem systemet når man har en angst lidelse? Personligt har jeg selv fået kontanthjælp i 2 år nu. Jeg har kun været indkaldt til 2 samtaler på jobcenteret, og de har ingen krav stillet til mig. Jeg fik min panikangst da jeg var 17 år dvs. for 5 år siden. Jeg har forgæves siden forsøgt at få tilbudt psykolog eftersom det skulle være det mest effektive på angstlidelser.

Undskyld at jeg at ikke skrev et svar for at komme med ideer til hvordan man kommer videre i systemet, men jeg har på det sidste været så frustreret over man bliver parkeret på kontanthjælp, og det er minimalt hvad man kan få at hjælp. Personligt syntes jeg det er fint man kan gå gratis til psykiater, men efter jeg havde gået til psykiater ambulant 1 gang om måneden for kun at sidde og snakke medicin i 15 minutter er jeg stoppet med det.

- Casper :)

Re: Sidder fast på kontanthjælp

: 10 okt 2011 22:22
af Forza
Hej Allesammen

Det er min erfaring at de flest sagsmishandlere ikke læser hvad tidligere sagsmishandlere har skrevet på ens sag. Derfor skal man starte med at forklare forfra hver gang man får en ny. Det gør man så næsten hele tiden - for da omfanget af problemerne går op for sagsmishandleren, så svigter de ved bare at opgive og man får en ny! De fleste sagsmishandlere vil kun have "nemme" sager.

Det er en ufattelig hård kamp at komme igennem systemet. Hvis man skal have førtidspension er det en god ide at hyre en advokat, for det gjorde min søster og det virkede! Så kunne de pludseligt godt forstå hvor syg hun er, selv om alle læge undersøgelser (bestilt og betalt af kommunen) endte med en klar anbefaling af førtidspension! Hold da kæft for et kafka'sk cirkus vores offentlige forsørgelses system er blevet.

Jeg har været i systemet siden 2002. Efter terapi og medicin, som jeg ikke længere tager eller behøver, håber jeg at komme i en praktik der gælder. Har før fået at vide at den praktik gælder ikke og så videre... :evil:

Nu er jeg endelig på vej, bare job konsulenter og andre ikke spænder ben for mig og her er min erfaring ikke god. Systemet er lige til skrot fordi det handler om paragraffer og mistænklig-gørelse, og ikke om at hjælpe mennesker videre.

Det er min, desværre ikke positiv, erfaring med kontanthjælpssystemet. :cry:

Re: Sidder fast på kontanthjælp

: 25 maj 2019 20:14
af MrSirMan
Hej silent thunder. Jeg sad og læste dit oplæg, og blev interesseret i hvordan det går dig idag? Dealer også selv med bla social angst, og har været på kontanthjælp i mange år efterhånden. Jeg sidder i en lignende situation som du gjorde på daværende tidspunkt, og får ingen hjælp og min sagsbehandler aner ikke hvad hun skal stille op. Ville høre om du har fundet nogle redskaber til at komme videre, og om du evt har nogle gode råd til en fortabt sjæl. Vh MrSirMan

Re: Sidder fast på kontanthjælp

: 27 maj 2019 15:25
af EsbenAndersen
MrSirMan du skal være velkommen til at skrive til mig, så kan vi tage en snak om dine udfordringer :)