Er du bange for at kaste op?

Socialfobi er angsten for at være sammen med andre mennesker.
Besvar
luffe
Indlæg: 164
Tilmeldt: 15 nov 2009 23:28

Er du bange for at kaste op?

Indlæg af luffe » 27 jan 2010 17:58

Hej med jer, jeg ved ikke om jeg skulle poste den her i Agora eller social angst.

Jeg lider af Social - agora angst med tindens til panik anfald.
Og jeg er bange for at brække mig i store forsamlinger eller i busser blandt fremmede og venner der ikke kender til min angst.
Jeg bliver mest panisk og kvalmist (hehe) når jeg sidder og høre et foredrag hvor kun en fortæller eller man skal sidde som tilskuere og høre på et par stykker på scenen, fordi hvad skal jeg så gøre hvis jeg skal brække mig? gør jeg det ser alle på mig, eller hører mig, og det er ikke normalt at styrte ud af lokalet fuld af 50 mennesker, de vil tro jeg er gal.

Min tankegang er blevet bedre med kvalmen og hvad jeg så skal gøre - siger min psykolog, jeg er rigtig god til at analyserer.

Er du der hjemme og bliver bange for at kaste op, hvad er det værste der kan ske? Du kaster op, ja gør du bare det, du er hjemme, i sikkerhed, får du det skidt kaster du bare op, ingen kan se dig udover dine bekendte.

Du er til en stille fest folk snakker og du får tanken "åh nej jeg skal kaste op, og foran alle sammen, nu dør jeg, eller bliver sindssyg, mister mine venner" - I de fleste huse/bygninger er der et toilet, der kan DU gå ud og brække dig hvis det er det, ellers gå udenfor og gør det.

Sådan nogle tanker er geniale.
Lige analyserer/scanne rummet for udveje hvis du skulle få det skidt.
Er du til en messe med et toilet, så smutter du bare lige derud og brækker dig hvis det er det? eller til kvalmen går over og du lige slapper nogenlunde af igen.

I skal lære at vide at der er en udvej, hvis du får det skidt så går du bare ud og kaster op, det jo bare at kaste op - ja det er delvist ikke så lækkert, men det er det i frygter, og er i i sikkerhed for at andre ikke skal se jer, så er toilet eller udgang/enrum genialt.

I skal vide at i kan smutte når som helst hvis i får det så skidt.

Sæt jer nogle mål som i skal opnå.
Jeg har læst om en herinde som er bange for (som jeg selv også frygter, lidt) at brække sig i en kø eller inde i et supermarked som føtex eller netto.
Det i skal opnå er at gå derind og udfodre angsten! Gå ind i netto og stil dig i køen og køb en banan, og smid den på en hylde og smut ud hvis du får det skidt. Så har du stadig opnået et mål ved at udfodre angsten.
Hvis du synes det er lidt for vildt i første omgang at gå ind i et supermarked, så gør noget andet mildere. Det skal være en ting som i ved i kan klare (måske) men i ved også at der er chance for angst når i gør det. Det skal være en mild start også ryk op til at tage en flyver eller en lang togrejse i allersidste ende hvis det er det i er bange for.
På den måde udfodre i angsten bid efter bid (2 skridt frem - 1 tilbage)
det er en sejre i sig selv at udfodre og tabe udfordringen, fordi du tog imod den! - flot.

Hvis i får tankerne åh nej jeg dør eller nu bliver jeg sindssyg, mit hovede springer - ja alt det som sætter det hele igang. Bliv i tanken udfordre den!

Det gør du ved at sige "Jeg har prøvet det mange gange før, det er ikke farligt, jeg er ikke død af angsten, jeg har ikke brækket mig før og gør det heller ikke nu, jeg har brækket mig før, men det er okay, det helt iorden, jeg dør ikke nu, jeg klarer det, det helt fint og normalt"

Det siger du inde i hovedet eller siger det højt (måske alene eller med nogle der kender til angsten) også udfordrer du din angst ved at blive i tanken og følelsen og bekæmpe den med gode ord, som er 100% rigtige, du skal lære at stole på det er dig der har styringen i sidste ende og ikke angsten, du får det skidt, men du ved jo du ikke dør, du ikke død endnu og du har haft, lad os sige, 100 anfald.
Det er vigtigt at du gør det.

Sig det magiske ord under anfald "JEG DØR IKKE! DET HELT OKAY, DET BARE ANGSTEN" osv.

Så "lærer" du din angst at kende så du kan kontrollere dem.
Så når du får en monster stærk følelse så siger du bare "jeg dør ikke" og vupti så er den væk, fordi du er så "ligeglad" eller fordi du har indfundet dig med angsten og du har realiseret at angsten ikke er spor farlig - i sidste ende.

Prøv udfordre lidt efter lidt istedet for at smutte ud af lokalet eller "flygte" fra den.


Puh ha, jeg håber i kan bruge det her til noget, jeg tror det gælder mange slags angsttyper.

Kort og godt fra mig og min psykolog på 3 samtale.

Jeg vil gøre det her, fordi jeg ved min psykolog har haft andre "kunder" som mig og helbredt dem ved disse forslag.

Svar venlig tilbage hvis i er uenige eller et eller andet :)

Mvh luffe

hallie
Indlæg: 222
Tilmeldt: 22 jun 2008 22:31
Geografisk sted: Sønderjylland
Kontakt:

Indlæg af hallie » 28 jan 2010 11:24

Hvis angsten for at kaste op er pga en socialfobi - at man er bange for, at andre ser en gøre det (og ikke fordi, man er bange for selve det at kaste op), så lyder det meget fornuftigt :)

Hvis man er bange for selve det at kaste op - uanset om det er i større forsamlinger (som nemt kan styrke den angst) eller om det er derhjemme i privaten, så duer tanken "det er jo bare at kaste op - der sker ikke noget ved det" slet ikke... Men så lider man så også af emetofobi i stedet for ;)
[img]http://i9.photobucket.com/albums/a83/halliecp/Signatures/Caprica-six-sig.png[/img]

luffe
Indlæg: 164
Tilmeldt: 15 nov 2009 23:28

Indlæg af luffe » 28 jan 2010 12:03

Hallie, jeg er bange for at kaste op i nogle forsamlinger.

Men det er jo kun det at kaste op? Hvorfor skulle du være bange for at kaste op, det er jo helt naturligt, og når man er generelt bange for det, så hjælper det også at udfodre angsten når anfaldet indtræffer :)

Men ja, det her er nok primært til dem med social fobi og agora måske.
men jeg synes stadigvæk der er et par gode råd til alle angstformer :)

Teresa
Indlæg: 407
Tilmeldt: 27 feb 2008 19:26

Indlæg af Teresa » 28 jan 2010 16:20

Jeg er også bange for at kaste op i forsamlinger, busser osv... Det er en del af panikangsten. Jeg har ikke selv socialfobi... men jeg har naturligvis ikke lyst til at kaste op i bussen så alle han se og lugte det :shock: Men dét er en tanke der kommer med panikangsten. ALLE havde denne angst da jeg gik på fobiskolen, og det var et hold for folk med panikangst og sygdomsangst...

luffe
Indlæg: 164
Tilmeldt: 15 nov 2009 23:28

Indlæg af luffe » 29 jan 2010 09:33

Okay teresa, det kan godt være det er meget normalt da man jo får kvalme af at trække vejret overflødisk. Men ja jeg giver dig ret i at det er noget man helst vil undgå, det er ihvertfald et af mine store problemer.

PiaHansen
Indlæg: 2
Tilmeldt: 30 jan 2010 23:00

Indlæg af PiaHansen » 30 jan 2010 23:43

JA!!! Det var det som det hele næsten startede af... Okay jeg har altid været lidt af et "sart" menneske med svage nerver... Og prøvet depressioner... Men så blev jeg gravid, og jeg siger jer... Jeg kastede op ALTID og HELE tiden.... Og pludselig kunne jeg ikke tage ud og handle alene... Jeg kunne ikke få vejret, mit syn blev "snævert" hele min krop rystede og mit hjerte gjorde så ondt... :-(
Så jeg endte med at gå med hjertemonitor under min graviditet, blot for at få af vide at der ingenting var galt, men de kunne da godt se at det havde slået lidt hurtigere nogen gange... LIDT tænkte jeg bare.. Følte det slog så hårdt og hurtigt at jeg skulle dø...
Men lige så snart jeg havde født gik kvalmen over, men ikke frygten for at komme til at kaste op foran andre mennesker... Nu er min søn 3 år, og her i sommer 2009 tog vi til Tyrkiet, kærsten og jeg, og jeg havde den mest elendige tur i hele mit liv... Jeg var KONSTANT angst... Og det blev rigtig slemt da jeg blev stoppet ind i en lille bus, med en masse fremmede mennesker omkring mig....

Så da jeg kom hjem, skulle jeg til kontrol for en lille skade på foden jeg havde fået under turen derned, og under selvsamme besøg, brød jeg hylende sammen og fortalte at jeg led af angst og jeg altså ikke kunne holde den på afstand mere.... Hjælp, kunne jeg næsten lige så godt have skreget... Og nu går det da okay... Men synes nu ikke pillerne kan holde angsten helt væk.... Men nok væk til at jeg ikke beder om hjæp mere... Det er måske ikke så smart, men jeg føler mig bare til besvær og i vejen når jeg skal sidde til samtaler nede ved lægen...

PUHA, hvor fik jeg skrevet en masse usammenhængende her... Men det hjalp lidt at få lettet hjertet... :-)

Er bare ked af at jeg måske kom væk fra emnet... Beklager...

hallie
Indlæg: 222
Tilmeldt: 22 jun 2008 22:31
Geografisk sted: Sønderjylland
Kontakt:

Indlæg af hallie » 31 jan 2010 13:25

luffe skrev:Hallie, jeg er bange for at kaste op i nogle forsamlinger.

Men det er jo kun det at kaste op? Hvorfor skulle du være bange for at kaste op, det er jo helt naturligt, og når man er generelt bange for det, så hjælper det også at udfodre angsten når anfaldet indtræffer :)
Ja, det er en ret ofte hørt kommentar til os med emetofobi :)

Det at kaste op er på ingen måde noget, der er hverken "kun" eller helt naturligt - spørger du en emetofobiker, vil h*n hellere dø end kaste op - og det gælder på alle tidspunkter både alene og i større forsamlinger. Men emetofobikere oplever ofte angsten værre i store forsamlinger :)

Der er ingen angst, der er rationel - og at sige, at det er helt naturligt at kaste op og spørge, hvorfor jeg skulle være bange for det, fordi det er helt naturligt, er den reaktion som rammer en emetofobiker allerhårdest, fordi vi føler vores angst nedgjort og fuldstændigt misforstået. Jeg er så så afklaret og velinformeret omkring min angst, at jeg kan svare dig nogenlunde afslappet på den udtalelse - jeg vil bare gerne opfordre dig til ikke at svare sådan, hvis du nogensinde skulle støde ind i en anden emetofobiker - for en emetofobiker er faktisk i mange tilfælde en, der har indrettet sit liv 100% efter sin angst - både i forhold til at være sammen med andre mennesker, i forhold til hygiejne i hjemmet (emetofobikere spritter deres hjem af næsten konstant for ikke at blive syge), de har en helt speciel diæt for ikke at få madforgiftning.. Udover sygdomsangst og socialfobi er emetofobi faktisk en af de angstlidelser, som griber mest omfattende ind i hele ens liv... Så der er ikke noget "kun" eller "helt naturligt" over opkast for en emetofobiker :)
[img]http://i9.photobucket.com/albums/a83/halliecp/Signatures/Caprica-six-sig.png[/img]

Solei
Indlæg: 20
Tilmeldt: 28 jan 2010 18:22
Geografisk sted: Lolland

Indlæg af Solei » 31 jan 2010 14:57

Det er noget "mærkeligt" noget det "angsthalløj"...smiler

Jeg har min angst...og andre har deres...

Jeg må tit tage mig selv i at tænke...: "ej...nu må du altså liiige tage dig sammen"...smiler...men det der er svært for nogen og let for andre...ER altså svært uanset hvordan vi andre oplever det eller ej...smiler

Angst har så ufatteligt mange "ansigter"...og vi oplever den HELT forskelligt...
Der er nogle "diagnoser" som kobler os sammen i "kategorier"...men det er osse alt...smiler

Vores "fællesskab" herinde handler i bund og grund om en angst som totalt invaliderer, isolerer og fuldstændigt tager "magten" over os...smiler
Godt liv til alle...

barius
Indlæg: 1
Tilmeldt: 14 feb 2010 12:10

Indlæg af barius » 14 feb 2010 13:20

Lider af socialfobi der gør jeg er bange for at kaste op i forsamlinger. I princippet nok bare bange for at blive til grin, men det viser sig via ekstrem kvalme. Synes det er fint du har fundet metoder hvorved du kan kontrollere dine symptomer. Vil dog nok sige det ikke er en langsigtet løsning. Har selv haft problemet siden jeg var 15 og er idag 31. Er først begyndt at gøre noget ved det for få måneder siden og der var INGEN i hverken familie eller omgangkreds der vidste noget, fordi jeg har brugt diverse metoder til at kontrollere det. De gange det ikke er lykkedes er jeg sluppet væk og har kastet op uden at blive opdaget. Har derudover selvmedicineret, løjet og diverse andre ting der kunne forhindre at folk fandt ud af min "frygtelige" hemmelighed.
Tror også din psykolog er enig i at det er vigtigere at du får rettet de ting der gør at du har en socialfobi, fremfor at du lærer småritualer der mindsker symptomerne. Tro mig de ritualer kan være anstrengende i længden

Ladybird
Indlæg: 59
Tilmeldt: 06 okt 2009 07:26

Indlæg af Ladybird » 15 feb 2010 09:29

jeg er også bange for at kaste op, når der er nogen der ser det, eller at jeg ikke kan nå på toilettet.
Jeg tror også det hænger sammen med at det startede med angst og jeg fik enorm kvalme og pludselig blev bange for at jeg skulle kaste op når jeg var ude blandt folk.
Og at mine toilet besøg kan svinge, både pga. nervøsitet og medicin, så var jeg pludselig også angst for ikke at nå på toilettet, det jo meget nemmere herhjemme, der er jeg ved et toilet hele tiden og ved hvor det er og kan hurtigt gå derud.

Ladybird
Indlæg: 59
Tilmeldt: 06 okt 2009 07:26

Indlæg af Ladybird » 15 feb 2010 09:31

glemte lige at skrive, at jeg også bruger det med at "scanne" det rum jeg er i, bevidst eller ubevidst ved jeg ikke. Men det er ihvertfald noget jeg bruger meget energi på og som tager på mine kræfter, at jeg hele tiden føler jeg SKAL gøre det.
Herhjemme kender jeg jo alle tingene, ved hvor dørene er, hvor toilettet er osv, jeg kender lyde, lugte osv.

Ude er det helt anderledes, samtidig med der er andre mennesker. Jeg skal altid vide hvor der er en udgang og et toilet, ellers bliver jeg for stresset og alt for angst. Derfor er det altid hårdt at starte nye steder.

luffe
Indlæg: 164
Tilmeldt: 15 nov 2009 23:28

Indlæg af luffe » 15 feb 2010 20:06

Ja angst er ikke specielt fedt, men la os se det på den lyse side, vi ved vi har vores sanser, vi ved vores frygt/angst virker som er meget genialt i seriøst livstruende situationer :)

Vi begynder at indrette os efter vores egne tanker, vi tør ikke gå ud, vi brækker os i hele bussen på vej til arbejde, jeg besvimer til mit foredrag.
Alle mennesker har disse tanker, vi er bare så fokuseret på ikke at få dem, at så snart vi mærker lidt nervøsitet så slår angsten til, og lukker af for alt.
Det handler om at være ligeglad, bare gå ud af sin dør, bare tage bussen.

Derfor er jeg ret ligeglad med om jeg brækker mig, herregud, vi har allesammen forskellige fejl, det jo ikke første gang en buschauffør ser bræk på bagsædet. Det handler om at udfordre sig selv ved at ignorere angsten, bliv i tanken, slå den ned, kom over den.

Det er hårdt, men det er sådan jeg vil komme over min angst.

Solei - siden her har også gode egenskaber, ligesom den her tråd, hvis jeg har hjulpet nogle igennem den her tråd, er det jo perfekt. Siden her har også mange historier og oplevelser om hvordan folk har besejret deres værste angst.

Ladybird - jeg kan godt forstå dig, jeg scanner også rummene lige hurtigt så jeg ved, at jeg kan komme ud hvis jeg får det skidt. Min angst startede også med kvalme og angsten for det, det noget lort, men sådan er det jo, vi må bare besejre det, og det kan vi godt.
Hvad er det for noget medicin du er på?

Ladybird
Indlæg: 59
Tilmeldt: 06 okt 2009 07:26

Indlæg af Ladybird » 16 feb 2010 07:20

lige nu er jeg på cymbalta,som dog ikke virker endnu (har fået det i 2 ugers tid).
Før fik jeg citalopram.

Besvar