Ego/Selvhøjtidlig

Socialfobi er angsten for at være sammen med andre mennesker.
Besvar
vildmand

Ego/Selvhøjtidlig

Indlæg af vildmand » 16 dec 2009 15:55

Der er selvfølgelig grænser for på den måde man skriver til hinanden. Selvom vi er godt beskyttet af vores anonymitet må og næsten skal vi kunne holde en ordentlig kammertone.
Noget der bliver skrevet kan nogen tage som et angreb og andre kan grine af det.

For en uge siden skrev Aksel på dette forum. Han spurgte om der var andre der måske var lidt selvhøjtidlig. Det var ikke mange svar der kom.

Jeg tror faktisk at vi et eller andet sted er lidt selvhøjtidlig. Ja måske endda det grænser op til at være lidt egoist.

Når nogen har skrevet om egoet her på forumet har godt nok læst det. Så har jeg slået det hen. Jeg er da ikke spor egoist. Jeg lader andre komme til før mig. Jeg hilser høfligt. Jeg venter pænt på at andre har talt.
Jeg er jo god og kærlig.
Ja de ting er jeg nok. Men jeg kan da også være nærtagende. Når jeg er bange for at blive set på er det så fordi mit ego ikke vil tillade at andre ser hvis jeg fejler. Jeg vil gerne grines af hvis det er mig selv der støber kuglerne først. Jeg hader ikke at have ret. Ikke at jeg har mere ret end andre. Jeg tager lige så tit fejl som andre mennesker. Men hvis ikke jeg har ret er jeg jo forkert. Det kan mit ego ikke tåle.

der er hundrede af andre ting jeg kunne nævne om mig selv. Men meningen er nok at fortælle at der måske ligger en mulighed for at vi pisker stemninger op fordi vi måske er lidt selvhøjtidlige og lidt egoister. Så har vi svært ved at acceptere når andre kommer for skade at skrive noget der ikke lige passer ind i sit kram.

Jeg kan tage grueligt fejl. Måske er jeg den eneste der kan have det sådan.
Vildmand.

Martin Christensen
Indlæg: 268
Tilmeldt: 14 mar 2009 19:55

Indlæg af Martin Christensen » 16 dec 2009 16:36

Det tror jeg du har ret i Vildmand :-) Og jeg kan garantere dig at du ikke er den eneste, der oplever egoet overlevelsesdrift - alle mennesker har en skyggeside (ego). Vi er nok nød til at acceptere vores skyggeside, istedet for altid at skulle lave om på selv. At leve i dyb accept med vores skyggeside for jo egoet til at blive lille bitte, men det kræver en del arbejde og selvjustits/selverkendelse :-)


Kh Martin

Aksel
Indlæg: 29
Tilmeldt: 02 okt 2006 23:34
Geografisk sted: Esbjerg

Indlæg af Aksel » 16 dec 2009 20:46

eet af de grudlæggende problemer for mange af os er vel, at vi føler os iagttagede - kan nogle gange tage mig selv i nærmest at kunne føle nyhedskvinden på tv avisen betragte mig. Det er jo ikke godt, men ved selvfølgelig med forstanden, at hun ikke gør det.

Synes mindfulness/bevidst nærvær er endog rigtig interessant, men det er lidt som at skyde en elefant med en ærtebøsse: Det er ikke rigtig noget, der batter.

Dog er det måske alle disse små skridt, der skal til og ikke det kvantespring, jeg går og venter på.

Ikke desto mindre er der måske ting man kan gøre aktivt for at mindske de lidt selvhøjtidelige tendenser nogen af os render rundt med. F.eks. er jeg dog nogle gange i stand til at se, at ikke alt hvad jeg gør ( jeg - jordens rareste mand) er meget bedre end nogle af dem jeg føler mig moralsk hævet over. Og det giver jo så faktisk lidt selvtillid, fordi det også giver MIG lov til være usympatisk og ufed (synes jo egentlig selv jeg er rigtig fed), hvilket er befriende.

Kan man bruge bevidst nærvær i selve den angstfrenkaldende situation ?

Vh
Aksel

MXP
Indlæg: 82
Tilmeldt: 29 jun 2009 17:43

Indlæg af MXP » 17 dec 2009 12:32

Aksel skrev:Kan man bruge bevidst nærvær i selve den angstfrenkaldende situation ?
Bestemt. Det kan være noget så simpelt som at flytte fokus væk fra dig selv og hvordan du har det til omgivelserne - den person du taler med, temperaturen i lokalet, smagen af den kop kaffe du drikker etc. etc.

Det passer i øvrigt godt ind i den "onde cirkel" der tales om i forbindelse med kognitiv terapi. Hvor man ved kognitiv terapi tit arbejder med at bryde cirklen ved at droppe sikkerhedssøgende adfærd eller ændre de automatiske negative tanker man har i en given situation som får en til at blive selvfokuseret - så kan man i stedet arbejde med at flytte fokus væk fra sig selv og være nærværende i forhold til omgivelserne.
Feel the fear and do it anyway

vildmand

Indlæg af vildmand » 17 dec 2009 15:12

Ja, det er utroligt at den socialangst man kan gå og døje med sagtens kan være en del af at man er lidt for selvhøjtidlig.
Tænk sig at ens ego stor som lille også er en del af skylden.
Hvis man tænkte sig at man stod og arbejdede stille og roligt i sit eget tempo. Kollegaerne er der som de plejer.
Pludselig kommer chefen ud med en større delegation af mennesker.
Først står de bare kigger ovre hos en kollega. Så går de hen til en anden og står og kigger. Kollegaen de er ved nu snakker rigtigt meget med dem. Indimmellem er det kun ham man kan høre.
Så er det jo man kan få to slags følelser. man vil gerne vise at det man selv står og laver er lige så godt som de andres. Ja måske bedre end de andres. Alligevel ønsker man ikke at de kommer hen til sig. For sæt nu de opdager en fejl. Sæt nu de spørger om noget man ikke kan svare på. Vil man komme til at se dum ud.

Nu er det her en tænkt situation. det er ihvertfald længe siden jeg har været ansat et sted som kunne minde om det her.
Alligevel tror jeg at det sagtens kunne forkomme for mig hvis situationen havde været sådan idag. Tror min angst et eller andet sted bunder i lavt selvværd. Men også i at jeg godt vil bekræftes i at jeg er god nok. At andre kan lide mig.

Måske et skud i tågen for andre.
Vildmand

Besvar