Den stille dansker

Socialfobi er angsten for at være sammen med andre mennesker.
Besvar
Søren
Indlæg: 16
Tilmeldt: 11 okt 2004 16:52
Geografisk sted: København

Den stille dansker

Indlæg af Søren » 11 okt 2004 21:59

Hej,

Jeg blev, ligesom flere andre af jer, nødt til at beøge denne hjemmeside efter at have set indslaget i OBS igår aftes på DR1.

Jeg har nemlig altid, eller i hvert fald så længe jeg kan huske tilbage, haft mange af de symptomer, der blev præsenteret i indslaget. Jeg er en 24 årig studerende og det irriterer mig, at jeg holder mig så meget tilbage i enhver social sammenhæng. Det kommer især til udtryk på mit studie, hvor de små pauser på ti minutter imellem forelæsningerne, kan virke meget lange og ofte går jeg ud på toilettet og bliver der til pausen er slut. Desuden sidder jeg med en konstant hjertebanken og svedige hænder under holdundervisningen af frygt for at underviseren henvender sig til mig, uanset om jeg er forberedt på hvad jeg skal sige eller ej. Når jeg endelig åbner munden i klassen, er det ofte med en bævrende stemme og jeg begynder at svede og rødme meget kraftigt. I folkeskolen var der altid en eller anden, der skulle kommentere det. Det sker ikke så tit længere, men jeg ved at alle har lagt mærke til det alligevel og resten af dagen er mere eller mindre ødelagt, da det er det eneste jeg kan tænke på.

Disse symptomer kommer dog ikke kun til udtryk i skolen, men faktisk alle steder hvor der er flere mennesker samlet. Ved diverse forskellige festlige arrangementer, slapper jeg aldrig rigtigt af før jeg har drukket mig tilpas fuld.

Jeg har aldrig rigtigt snakket med nogen om det, på trods af det altid har gået mig meget på og indenfor de sidste par år, er jeg virkelig begyndt at tænke meget over det. Jeg spekulerer over hvad jeg kan gøre for at komme det til livs og så undrer jeg mig over, hvorfor jeg går og har det som jeg har det. Jeg har haft en god opvækst, god familie, gode venner, er aldrig blevet mobbet eller har været ude for noget traumatisk.

Min sociale fobi begrænser mig i mange sammenhænge og det er på tide jeg gør noget ved det. Er løsningen at opsøge professionel hjælp eller kan man selv gøre et eller andet for at blive "helbredt"?

Selvom jeg godt vidste, at jeg ikke var den eneste person i verden, der havde det sådan, så var det alligevel befriende at læse alle jeres indlæg her på siden...

Søren

Besvar