Panikangst i hverdagen

Panikangst er en stærk angst, som pludseligt opstår - gerne ledsaget af en følelse af at være ved at besvime eller dø.
Besvar
Mettell
Indlæg: 1
Tilmeldt: 26 nov 2015 18:45

Panikangst i hverdagen

Indlæg af Mettell » 26 nov 2015 18:54

Hej allesammen.
Jeg er ny her på siden, og har brug for at starte et sted, så derfor opretter jeg dette indlæg.
Da jeg var 11-12 år blev jeg syg med angst. Jeg kunne ikke gå ud for en dør, uden at føle jeg havde svært ved at trække vejret eller føle jeg skulle kaste op. Heldigvis - helt mirakuløst, efter psykologhjælp af flere gange, blev jeg rask nærmest fra den ene dag til den anden. Jeg aner ikke hvorfor jeg fik angsten.
Jeg er nu 23 år, og om jeg vil indrømme det eller ej, så er jeg begyndt at få panikangst i min hverdag, hvilket er begyndt i sommers. Jeg føler at det bliver værre og værre, og jeg fokuserer også rigtig meget på det. Når jeg er ude, på arbejde eller i praktik/skole, så bliver jeg ofte pludseligt angst for at blive dårlig (mest angst for at besvime, men også for at kaste op). Dette resulterer i kvalme og svimmelhed, samt nogle gange rystelser, hjertebanken og overtænkning af respiration.
Jeg har rigtig svært ved at bearbejde angsten når jeg er i situationen og har svært ved at distrahere mig selv. Nogle gange hjælper det at drikke en masse vand/te eller (hvor dumt det end lyder) at hoste meget.
Jeg har brug for at høre fra jer, at høre om jeres oplevelser, hvad der har virket/hvad der virker for jer og hvad i kan anbefale at prøve.

Mvh. Mette :-)

Naan
Indlæg: 30
Tilmeldt: 11 nov 2006 17:24

Re: Panikangst i hverdagen

Indlæg af Naan » 08 okt 2016 12:54

Det er lidt klassisk, at sådan noget vender tilbage.
Og hvor er det da træls for dig.

Jeg kender helt til det du siger med at være ude.
Jeg er bange for at jeg bare går amok og græder og skriger.
Samtidig med de fysiske følelser med hjertebanken, vejrtrækning, kroppen spænder osv.
Det er skørt, når det er er en flugttilstand kroppen går i, at det så kan virke så svært at flygte, fordi man får alle de symptomer, der ellers skal gavne flugten.

Jeg kan godt sætte mig ind det med hosten - jeg har det lidt på samme måde, men mere med at rømme mig. Egentlig lige har jeg mest lyst til at brøle og råbe når jeg har angst udenfor og bare gerne vil hjem. Men det e jo sådan lidt tabu og "hun er da skør" agtigt, at stå der på gaden og råbe.
Men det er virkelig det min krop vil nærmest som en refleks, og det kan føles utrolig hårdt at holde tilbage.

Min angst er, ligesom din, pludselig også bare kommet tilbage. Jeg tror, jeg har haft en hård tid forinden med mange ting i hovedet, og da jeg så var i en situation hvor jeg før har døjet med med angst, kom det pludselig igen.
Har du tænkt over, om der er sket noget i dit liv da din angst kom igen?


Kram.
All the best

Besvar