Hvad er der galt med mig???

Panikangst er en stærk angst, som pludseligt opstår - gerne ledsaget af en følelse af at være ved at besvime eller dø.
Besvar
Helle78
Indlæg: 20
Tilmeldt: 02 apr 2012 19:49

Hvad er der galt med mig???

Indlæg af Helle78 » 02 apr 2012 20:08

Jeg siger hele tiden mig selv hvad er der galt med dig - ta' dig dog sammen!!!

Puha der er hårdt. Jeg er utrolig dårlig til, at skal vise mine følelser overfor dem jeg kender. Jeg har utrolig mange anfald med hjertebanken, svimmelhed, toiletbesøg, fryse og rysteture. Jeg har været ved lægen, som mener jeg har panikangst. Jeg kan ikke få mit lille hoved overbevist om det. Det fylder efterhånden rigtig meget i mit liv. Anfaldene bliver hyppigere og hyppigere. Jeg vil "bare" have det LORT væk. Jeg føler, at alle ser nedlagen på mig, og jeg tør ikke fortælle nogen om det. Jeg lukker panikken inde i mig, men jeg føler at den æder mig op.....Er dette normalt??? Jeg føler, at jeg er midt i et dårligt maridt - jeg vil så gerne vågne.

Er der nogen der har nogle gode råd??

Helle78
Indlæg: 20
Tilmeldt: 02 apr 2012 19:49

Re: Hvad er der galt med mig???

Indlæg af Helle78 » 04 apr 2012 18:59

Sidder med et anfald nu - håber at det hjælper at skrive. Hele dagen i dag er gået med anfald der kommer og går. Det er typisk nu hvor vi har ferie:-( hvorfor kan jeg ikk bare slappe af - have det "normalt" og nyde min ferie??? Jeg er MEGET frustreret over mine anfald - kan ikk holde dem ud:-( jeg har brug for hjælp, så hvis nogen kan give mig gode råd, tager jeg imod med kyshånd. God Påske til jer alle:-)

Tullemusen
Indlæg: 47
Tilmeldt: 05 aug 2011 18:07

Re: Hvad er der galt med mig???

Indlæg af Tullemusen » 10 apr 2012 21:54

Først. Der er ikke noget galt med dig. Som du kan se på dette forum er vi mange, som lider af angst som dig, så du er bestemt ikke alene og der er dermed ikke noget galt med dig.

Mit råd til dig vil være at få en henvisning til en psykolog der kan kognitiv terapi og evt. supplere psykologbehandlingen med medicin, hvis din angst er rigtigt slemt.

Et her og nu råd som man også lære i kognitiv terapi er når man kan mærke at anfaldet presser på eller at anfaldet står på at berolige sig selv. Sige til sig selv "Det er kun et angstanfald, det er ikke farligt". I og med at di har været ved lægen, som har konkluderet at det er panikangst, så går jeg også udfra at de symptomer du har haft er blevet udredt, således at du har fået at vide at du ikke fejler noget fysisk?

Derudover prøv at tænk på om der er noget specielle situationer der fremkalder din angst? En stresset situation du står overfor i livet i øjeblikket, bekymrede tanker. Der er ikke altid en synlig grund til den pludselige angst, men kender eller finder man frem til grunden, så kan man arbejde videre med det og dermed minimere angsten.

Håber du kan bruge dette til noget.

/Tulle

Helle78
Indlæg: 20
Tilmeldt: 02 apr 2012 19:49

Re: Hvad er der galt med mig???

Indlæg af Helle78 » 11 apr 2012 17:54

Tusind tak for dit svar. Det er dejligt at høre fra en der ved hvad jeg taler om:-)

Ja desværre er vi mange...alt for mange!!!

Jeg har talt med min læge om en psykolog, men det er ret dyrt, så nu vil min læge afprøve om hypnose kan hjælpe - har du prøvet det? Er lidt skeptisk, men vil gøre alt for at det lort forsvinder. Har du hørt om de har ændret tilskudsreglerne. Jeg er desværre lidt for gammel, sådan som jeg har hørt reglerne er eller var, da jeg talte med min læge om det.

Det er bare ikke lige altid man kan få sig selv overbevist om, at det "kun " er et anfald - synes jeg alt for tit bliver mega bange. Jeg er her for nylig begyndt, at tænke meget over min vejrtrækning. Puha det er grimt, tror nogle gange mit luftrør lukker - det er så grimt.

Jeg vil bestemt bruge dine råd, så tusind tak:-)

Tullemusen
Indlæg: 47
Tilmeldt: 05 aug 2011 18:07

Re: Hvad er der galt med mig???

Indlæg af Tullemusen » 15 apr 2012 01:37

Hej Helle

Nej har ikke prøvet hypnose, men overvejer lidt om det er værd at prøve. Har det ligesom dig. Alle forsøg for at få det bedre er det værd. Så vidt jeg ved så er tilskudsreglerne i forbindelse med psykolog desværre ikke blevet ændret.

Kender godt det med vejrtrækningen. Har jeg selv døjet meget med i perioder desværre. At have for meget fokus på vejrtrækningen og så en fornemmelse af en klump i halsen / kvælningsfornemmelse der gør at man føler at man ikke kan trække vejret ordentligt. Kender jeg desværre for godt til og det er bestemt ikke rart. Jeg er angst for angsten og bliver angst for symptomerne imens de står på, for selvom jeg har fået det fortalt mange gange og har været ved læge mange gange og er blevet undersøgt, så hænger det fysiske og det psykiske desværre sammen. Noglegange kan jeg bare ikke forstå hvordan noget psykisk kan være så fysisk og derfor bliver jeg angst når det sker.

Selvom det er meget svært - og har stadigt svært ved det sommetider, så handler det om at prøve at fokusere på noget andet. Har du for meget fokus, så bliver det ofte bare være. Derudover prøve at berolige sig selv og gentage for sig selv. "Der er ikke noget at bekymre sig om - det er bare et angstanfald" og så benytter jeg mig sommetider også af sætningen "Du har jo været ved lægen mange gange og du fejler ikke noget fysisk". Det kan sommetider være nok til at falde til ro.

Ellers ved jeg ikke om du har prøvet med vejrtrækningsøvelser?

/Tulle

Helle78
Indlæg: 20
Tilmeldt: 02 apr 2012 19:49

Re: Hvad er der galt med mig???

Indlæg af Helle78 » 16 apr 2012 19:37

Hej Tulle.

Det er rigtig øv, med de tilskudsregler - sygdom har jo ingen aldersbegrænsning.......

Det er så grimt, når den er gal med vejrtrækningen, tror ikke at nogen kan sætte sig ind i det før de selv har prøvet det. Men det ønsker jeg ikke for nogen!! Du skriver faktisk det jeg tænker - hvordan kan noget så psykisk være så fysisk - det er ikke fair:-(

Jeg kan sagtens sige, til mig selv, at jeg ikke skal give det focus, men når det så sker, ja så sker det desværre, at jeg glemmer, at det ikke sker. Jeg bliver bange og så går det galt.

Jeg har prøvet det, synes det er svært at holde koncentrationen, når anfaldet er der.

Kh. Helle

Besvar