Hvordan takler i angsten???

Panikangst er en stærk angst, som pludseligt opstår - gerne ledsaget af en følelse af at være ved at besvime eller dø.
Besvar
Mig123
Indlæg: 24
Tilmeldt: 16 jul 2010 17:41

Hvordan takler i angsten???

Indlæg af Mig123 » 03 okt 2010 13:53

Endnu et spørgsmål fra mig:-)

Jeg er begyndt at tænke en del over hvordan jeg skal takle selve angstanfaldet når det kommer????? Kan nemlig huske at jeg engang læste at man skulle tale ned til angsten, men min psykolog siger at jeg ikke må vække vrede og skælde den ud - men være i den - acceptere den... Tror ikke helt jeg forstår hvad jeg skal:-/.... Hvad gør i andre - som hjælper?????? Desuden siger min psykolog at jeg skal lære at sige til mig selv at angsten er ubehagelig, men ikke forfærdelig - og med forfærdelig menes verdens ende.....

Hvordan takler i andre angsten? Hvordan overvinder i angsten?????

Jeg har tænkt meget på det sidste omk. at jeg jo ikke ved hvordan jeg skal kunne vende tilbage til arbejdet hvor alle opgaverne osv. er meget angstfremkaldende for mig, men tænker nu lidt - at hvis jeg ikke starter op - så vinder angsten jo??? Men så kæmper jeg jo også med den, eller hvad???? Nogle siger jo at man ligesom skal slutte fred med den. Men jeg VIL vinde over angsten.... Eller skal jeg hellere lære at leve med den.....???? Jeg tror jeg er lidt forvirret....

Kh Mig123

bettinato
Indlæg: 4
Tilmeldt: 03 okt 2010 20:03

Re: Hvordan takler i angsten???

Indlæg af bettinato » 04 okt 2010 15:03

- kan godt forstå, at du er forvirret.
Jeg selv har en lidt anden måde at takle min angst på, og måske ville min metode være noget for dig.

- har efterhånden malet min lejlighed 5 gange.
Idéen er ganske enkelt at tvinge sig selv til at tænke på noget andet, og det er meget nemmere, hvis det er noget, du kan forestille dig – sætte billeder på.
Når jeg ligger i min seng og forsøger på at finde søvnen, tænker jeg i billeder – hvad jeg nu har lyst til at lave ved min gang, stue….
Det er ikke et spørgsmål om at flygte fra angsten blot at give den mindre plads.
Hvis jeg begynder at tænke på angsten, bliver den derimod større og ”stærkere”.

Nette72
Indlæg: 101
Tilmeldt: 20 aug 2010 18:29

Re: Hvordan takler i angsten???

Indlæg af Nette72 » 10 okt 2010 15:00

Jeg er i noget kognitiv behandling, og det går simpelthen ud på at vende sine tanker. Så når angsten er der, så skal man f.eks. tænke på 3 dyr man kan i alfabetisk rækkefølge med at nævne alle dem med A. Når man kommer til f.eks. C så bliver det svært. :-) Jeg har prøvet det, men det virker ikke rigtig på mig, da jeg simpelthen ikke kan få tankerne vendt. Så i stedet fokusere jeg på dybe vejrtrækninger, og det hjælper for det meste.

Brugeravatar
mullemusen
Indlæg: 3
Tilmeldt: 09 okt 2010 11:01

Re: Hvordan takler i angsten???

Indlæg af mullemusen » 11 okt 2010 15:51

Hejsa..

når jeg mærker at det er på vej, "skynder" jeg mig at tænke på noget dejligt, og koncentrerer mig om at få billeder frem af dejlige ting, ting og mennesker som gør mig glad...hvis det er midt i et supermarked, kan jeg finde på at tage en vare og så læse ALT på den, derved får man tankerne et andet sted hen, eller ihvertfald nogle af tankerne, så der som før skrevet bliver mindre plads til de tanker som får dig til at få det skidt....hvis jeg kører i bil, har jeg et billede af noget der gør mig glad i solskærmen...mine dejlige unger :o)

men det "sjove" og besværlige i det her er så, at imens jeg tænker positive tanker, ja så "snakker" jeg til de ubehagelige automatiske tanker der kommer, og siger fx: ja ja angst, ved godt du er der, men har ikke tid lige nu, og noget i retning af: det er "bare" angst, og du dør ikke af det, det går over lige om lidt....det er sindsygt svært i starten og især når men mest har lyst til at grave sig selv ned og bryde grædende sammen.
..men med øvelse, ja så har det hjulpet mig rigtig meget, og kan faktisk som dagene går, JUHUU snart leve et normalt liv igen, efter 2 år i helvede....jeg ved den er der, og jeg har efterhånden lært at acceptere den..
Livet er fantastisk

Mette87
Indlæg: 64
Tilmeldt: 24 okt 2007 18:14
Geografisk sted: Taastrup

Re: Hvordan takler i angsten???

Indlæg af Mette87 » 10 dec 2010 19:19

det lidt tragis-komisk. For din psykolog siger det samme som min. Men jeg har også svært ved at vende tankerne, specielt når angsten kommer, når jeg skal noget og jeg bare har en dejlig dag. Så skælder jeg angsten ud (inde i mit hovede) og også lidt mig selv - MEN NEJ! Det må man ikke.

Når jeg kan mærke angsten kommer fortæller jeg mig selv, at det er okay at have angst. Og fortæller mig selv at alle de symptomer jeg oplever kender jeg jo, og jeg ved det går over igen. Efter det begynder jeg nogle gange at nynne, se på andre mennesker og tænker noget om dem - eller egentlig bare noget der distraherer mig lidt mens angsten er igang. Men jeg oplever angsten i mens og fortæller mig selv at det er okay, jeg kender turen og det holder snart op. Det vigtigt også at rose dig selv :)

Jeg håber det gav mening :)
23 år, har panikangst og agorafobi. Læser til pædagog

chanelle
Indlæg: 1
Tilmeldt: 23 dec 2010 18:58

Re: Hvordan takler i angsten???

Indlæg af chanelle » 23 dec 2010 19:16

Jeg har mest problem med min hjerterytme. Jeg kan somregl godt overbevise mig selv om at det ikke er farligt, men sker det en sjælden gang at det går over gevind, så har jeg en anden metode jeg bruger. Det kan lyde underligt, men jeg slår faktisk på min egen brystkasse med er par fingre, og i en anden rytme end hjerterytmen. Jeg "dikker" lige akkurat nok til at jeg ikke kan mærke min hjerterytme, for der er når jeg for alvor fokusere på den, at jeg bliver rigtig angst.

Så prøver jeg at tænke på noget andet, gerne noget rart. Jeg har mange drømme, så jeg har heldigvis masser at tænke på.

Hvis angsten melder sig kan jeg også finde på at mærke lidt på den, accepetere at den er der, og at det er okay. Når man mærker efter, så prøv lige at overvej hvor meget det minder om spændingen før juleaften, en tur i rutshebanen, eller noget andet forventningsfuldt, på den gode måde.

Jeg har kun haft 4 rigtig alvorlige angstanfald i mit liv, heldigvis. Men angsten for angsten melder sig tit, jeg kan dog heldigvis konrtollere den.

Nette72
Indlæg: 101
Tilmeldt: 20 aug 2010 18:29

Re: Hvordan takler i angsten???

Indlæg af Nette72 » 23 dec 2010 19:45

Jeg tror, at det generelt handler om, at få noget at lave. Har man noget at lave - f.eks. arbejde - så har man ikke tid til at tænke, og det er som regel ens tanker som får angsten til at komme. Jeg har ihvertfald lagt mærke til, at hvis jeg går i stå på jobbet, så kan jeg straks begynde at spekulere, og så kan det nogen gange gå galt, hvis jeg ikke skynder mig, at koncentrere mig om noget andet.

Jeg har i den forbindelse også ofte tænkt om det egentlig er godt, at folk bliver sygemeldte, når de går ned med flaget i form af angst og stress. Jeg mener, kommer man for alvor hjem og skal gå rundt derhjemme, så bliver man jo først for alvor opmærksom på sig selv og ens problemer, hvorimod hvis man blev på jobbet, så havde man noget andet at gå op i. Er det jobbet som stresser en, så må man vel enten gå til chefen og blive frabedt fra nogle opgaver, eller man må selv sætte farten ned.

Da angsten ramte mig, der var min læge og jeg inde på om jeg skulle sygemeldes. Men det synes jeg alligevel ikke, at jeg ville, for det var som om, at mine tanker blev mere fokuseret derhjemme, så jeg fortsatte med at arbejde. Det jeg derimod gjorde var at slå farten ned. Jeg sagde til mig selv, at nok er mit arbejde vigtig, og nok skal det selvfølgelig varetages, men jeg skal sagtsusme også passe på mig selv, og det har gjort, at jeg har indført mig lidt pauser f.eks. tag et stykke papir og gå rundt, så jeg ser ud som om, at jeg har en mission. ;-) På den måde kommer jeg også lidt op og får rørt mig.

Selvfølgelig er der også dem, som vitterlig kræver en sygemelding, men jeg tror, at rigtig mange ville kunne få det bedre af at komme ud på arbejdsmarkedet igen - måske blot et par timer.

sisca
Indlæg: 1
Tilmeldt: 02 jan 2011 13:18

PANIKANGST!

Indlæg af sisca » 02 jan 2011 13:52

Hej derude!
Vil starte med at ønske alle et godt og lykkebringende nytår :O)

Jeg er en kvinde på 50 år, som har levet med så godt som ALLE former for angst i næsten 25 år. :cry:
Idag er jeg en fri kvinde.....Og det kan alle blive! Tro mig......i alle de år jeg levede i angsten kunne det jeg nu vil skrive, provokere mig så voldsomt, at det så også udløste et anfald :ol) Efter rigtig mange år gennem alle mulige behandlingsforsøg...psykoterapi,hypnose,elektrochok,piller i store mængder,akkupunktur, og jeg kunne fortsætte, var der en af mine nærmeste som en dag sagde til mig : Prøv udelukkende at koncentrere dig om din vejrtrækning, så undgår du svimmelheden, og dermed også den angst som det jo gav. Det var blot en af tingene der hjalp mig lidt på vej. Dernæst, så begyndte jeg at konfrontere mig med alle de ting som jeg blev angst af.....kunne ikke gå på gaden alene, handle ind,køre bus,gå til læge/tandlæge,være alene hjemme i lange perioder, sammenkomst med andre mennesker kunne jeg slet ikke, altid troede jeg at jeg ville falde om, eller på anden måde blive syg. Jeg var angst for angsten, og det bed sig selv i halen.I 1999 besluttede jeg at flytte i et lejede hus langt ude på landet og alene. Det er nok den værste tid i mit liv jeg har oplevet. De første 5 måneder boede jeg mellem flyttekasser der ikke var pakket ud, sad kun i et hjørne og var angst. Havde en bil, men den turde jeg ikke køre i. Da de 5 måneder var gået kom en nær ven forbi og hun blev temmelig chokeret over det hun mødte. Men hun sagde en sætning som gik klokkerent ind : Okay....du har siddet her i 5 måneder nu og ventet på at du skulle dø, og det er ikke sket endnu? Så kan du jo ligesågodt bruge din tid på noget du kan blive opmuntret og glad for. Fra den dag fik mit liv mere og mere indhold:o) Hver gang jeg havde gjort en lille ting som jeg ikke troede jeg kunne, fik jeg lidt styrke til at gøre noget mere........Og vigtigst af alt, så talte jeg om det.......Det er rigtig provokerende det jeg nu skriver, men der er kun en der kan hjælpe os ud af den forbandede angst og det er OS SELV. Vi dør ikke af angst, men vi dør langsomt af at lade den styre vores liv!!!!!
Håber dette indlæg vil kunne være til inspiration for nogle her, og jeg stiller mig gerne til rådighed for kontakt og samtaler......
Beslut jer for at år 2011 bliver året hvor I vil arbejde for at få jeres liv tilbage....

Kærlig hilsen herfra :lol:

AnjaBendix
Indlæg: 52
Tilmeldt: 09 nov 2010 10:13
Geografisk sted: Aalborg
Kontakt:

Re: Hvordan takler i angsten???

Indlæg af AnjaBendix » 02 jan 2011 15:19

Hej og godt nytår her fra.
Jeg kan godt forstå du syntes det er svært, og forvirende.
Det jeg har gjort, som har virket fantastisk, er en kombination af tre ting. Først at finde ud af hvilke tanker der var i gang, nogen gange er det lige til, men andre gange er det svære, der virker det ofte at spørge sig selv hvad det værste der kan ske er. Når jeg havde fundet frem til tanker (f.eks. at jeg ville dø), begyndte jeg en indre dialog med mig selv ala: Kan jeg være helt sikker på at jeg dør? (Jeg er bange for at det sker, hvad med mig og hvad med børnene osv. osv.) Ja, men kan jeg være helt sikker på at det vil ske? (nej, helt sikker kan jeg vel ikke være, men jeg er bange for at det sker) Helt okay. hvad siger din erfaring dig? (At jeg har prøvet at have det sådan før, uden at dø af det, men det er bare så forfærdeligt) nej, det er ikke rart at have det sådan, men din erfaring siger dig at du ikke dør af det ik? (jo det gør den) Okay, kan den modsatte tanke være mindst lige så sansynlig, altså at jeg overlever? (ja, det er jo det der er sket de andre gange)
Så altså, find frem til tanken (der er sikkert flere, så starter du bare med den værste og arbejder dig igennem alle dem du orker), spørg dig selv om du kan være helt sikker på at tanken har ret? Hvad siger din erfaring dig? Og kan den modsatte tanker være mindst lige så rigtig?
De to andre ting jeg har haft stor glæde af er: vejrtræknings- og mindfulnessøvelser.
Vejrtrækningsøvelser fordi de gav øjeblikkelig ro, en følelse af at have styr på min krop og lidt kontrol over situationen.
Det jeg har gjort (og stadig gør jævnligt for roen og afslapningens skyld) er at lægge min på ryggen med en hånd på brystkassen og en på maven. Derefter trækker jeg vejret dybt og roligt (du kan mærke når vejrtrækningen kommer helt ned i maven, for da bevæger hånden på maven sig i takt med vejrtrækningen), samtidig med at jeg havde hele min opmærksomhed rettet mod åndedrættet. Messede for mig selv "trækker vejret ind, helt ned i maven, giver slip og lukker luften ud" Hvis jeg havde det rigtig skidt, ændrede jeg det til "trækker ro og afslapning ind, og puster angsten ud".
Mindfulness virker rigtig godt mod angst, fordi essensen i det er at være i det nu der er. Hvilket kan være meget angst provokerende at lære, for midt i angsten er det eneste man ønsker jo at komme væk. Vi kan bare ikke løbe væk fra os selv, hvorfor man får det bedre når man stopper med at forsøge. Mindfulness handler også meget om venlighed og ikke at dømme. Hvilket specielt er gavnligt i forhold til ens tanker. Accepter de tanker der er der lige nu, husk at alting hele tiden forandres, intet består for evigt, også dine tanker forsvinder, bliver erstattet af nye, nogle kommer måske igen og forsvinder igen osv. Sammen med den accept er det rigtig godt hvis du kan huske at være venlig ved dig selv. Når du taler til dig selv, f.eks. i forbindelse med at analyserer dine tanker, så tal pænt til dig selv.
Jeg håber du kan bruge det til noget, og ønsker dig alt det bedste.
Kærligst Anja Bendix www.anjabendix.dk

Mig123
Indlæg: 24
Tilmeldt: 16 jul 2010 17:41

Re: Hvordan takler i angsten???

Indlæg af Mig123 » 05 jan 2011 14:39

Hej med jer:-)

Hvor er det bare dejligt at logge ind til sådanne 2 positive indlæg. Jeg har ikke så meget tid lige nu, da jeg har børn der skal hentes - men vil senere ved lejlighed læse jeres indlæg nærmere igennem og prøve at bruge jeres råd - og så vender jeg tilbage. Faktisk har jeg det rigtig rigtig skidt for tiden: svimmelhed, hovedpine, kvælningsfonemmelser, trykken i bryst, ekstrasystoler og jeg kunne blive ved:-(, og angsten sidder ulmende konstant og ryger en gang imellem over i direkte panikangstanfald, men kan bare ikke komme ud af den onde cirkel:-/. Tak fordi i gav jer tid til at skrive til mig - jeg vender tilbage...

Kh Mig

Besvar