Tror det er panikangst

Panikangst er en stærk angst, som pludseligt opstår - gerne ledsaget af en følelse af at være ved at besvime eller dø.
Besvar
Camillasabi

Tror det er panikangst

Indlæg af Camillasabi » 28 jul 2008 20:39

Hej, dette er nyt for mig, at skrive i et foru, men har brug for lidt støtte eftersom jeg er ude og arbejde i udlandet og ikke har nogle af mine tætte på mig som kender til mig og min angst.
Kort fortalt startede min angst efter jeg stort set havde arbejdet i døgndrift et halvt års tid, så lægen og psykologen sagde det stammede fra stress. jeg begyndte at gå til psykolog og udviklede mig indefra og angsten blev mindre.
i næsten to år var den væk, men så skulle jeg ud og backpacke i den store verden og havde været meget fuld dagen før jeg skulle flyve og midt i lufthavnen fik jeg så et kæmpe anfald hvor jeg troede at nu ville jeg få et hjertestop så det var tæt på jeg ikke kom afsted. Men det gjorde jeg heldigvis.
men nu hvor jeg er i udlandet og jobbe som guide har jeg det lidt oftere, måske er det fordi jeg ikke har været helt så glad for jobbet, fordi der ikke er så meget udfordring her på destinationen og vi er ikke så ange guider her og vi er MEGET forskellige. så det er mig og min chef som hænger mest sammen. Jeg har også været en del stresset fordi de andre ikke laver deres job, så det er mig der skal sørge for alt fungere og kører... når jeg er udkørt og stresset kommer angsten.
Men også når jeg har været på druk. Dagen efter dunker mit hjerte som om at det står af, og jeg er jo selvfølgelig opmærksom på det som bare gør det endnu værre.. Men også kaffe udløser det. Og så er det lige som om mit syn bliver sløret...
er der nogen der kender det???
Jeg er bare så ked af at have angst, jeg vil ikke drikke alkohol mere for det er ulideligt dagen efter...
Kaffe er det også slut med, ved at koffein kan forværre det, men er det fysisk eller psykisk??
håber nogen vil svare tilbage til mig:)

Mvh Camilla

majbritt71

Indlæg af majbritt71 » 28 jul 2008 20:51

Hej camilla.


Kaffe og alkohol kan sagtens påvirke en både fysisk og psykisk. Hjertet arbejder lidt hurtigere når vi drikker disse sager, og hvis man har haft angst inde på livet en gang- ja så tror jeg ikke man "glemmer" den følelse, og derfor bliver den pludselig psykisk istedet for kun fysisk.

jeg syntes det er smadder flot du trods panik anfald tog den flyver og kom afsted, jeg er ikke helt sikker på jeg havde været lige så sej. :lol:

Hvis din angst er kommet pga stress, syntes jeg det er vigtigt du lytter til din krop nu hvor den er kommet igen. Måske er det på tide at sadle lidt om mht dit arbejde ?

Angsten er ihvertefald ikke det værd- altså at man går rundt og arbejder et sted eller med noget man egentlig ikke har lyst til. Så er det bedre at stoppe op og revidere sit livsindhold og finde sig nogle nye mål.

Sløret syn er vi vist mange herinde der kender, næsten alle mennesker ser forskelligt med henholdsvis det ene og det andet øje, og desto mere angst man bliver desto mere fokusere man på det slørede syn, som måske slet ikke er så sløret alligevel når det kommer til stykket ?

Jeg var ihvertefald til øjenlæge med mit i tidernes morgen, og der var INTET i vejen med mine øjne, tiltrodsfor jeg nærmest følte mig ½ blind på det ene øje :lol:

Men selvfølgelig skal alt ikke smides ind under angst og er du stresset og er det et par år siden du har været ved læge, jamen så ville jeg da smutte fordi en sådanne i første omgang.

Håber du ellers har det godt -der hvor du er :D

Kh Majbritt71

panikpigen
Indlæg: 16
Tilmeldt: 28 jul 2008 19:07

Indlæg af panikpigen » 28 jul 2008 21:02

Kære dig

Jeg synes også det lyder som panikangst. Er der ikke mulighed for at se en læge der, hvor du er?

Det er jo ikke sjovt at have det sådan. Hvad gør du når du får et anfald?

Det er rigtigt, at kaffe og cola kan forværre det hele.

Panikangst er forholdsvis nemt at behandle med medicin og/eller terapi.

Spørg endelig, hvis der er noget du vil vide. Har haft panikangst siden 2000.

Kh

Panikpigen

susser
Indlæg: 11
Tilmeldt: 04 nov 2007 09:56
Geografisk sted: sabro

panikangst

Indlæg af susser » 30 jul 2008 10:51

hej hej
jeg kan se du har haft panikangst længe vil spørge hvad du gør for at leve med den ,da jeg har panikangst og har prøvet flere forrskellige slags medecin men har for mange bivirkninger ,mvh susser

panikpigen
Indlæg: 16
Tilmeldt: 28 jul 2008 19:07

Indlæg af panikpigen » 30 jul 2008 11:49

susser, hvorlænge har du taget de forskellige former for medicin?

Det er rigtigt der er bivirkninger i starten hos nogle, men de forsvinder igen. Man er sommetider nødt til at give medicinen en chance for at virke, og det kan sommetider vare op til 2-3 måneder før den endelig virker.

Tal med lægen. Man kan evt. kombinere opstart på medicin med en anelse beroligende, så bivirkningerne ikke er så slemme.

TD
Indlæg: 13
Tilmeldt: 29 jul 2008 16:14
Geografisk sted: Ribe

Indlæg af TD » 30 jul 2008 12:24

Hei camillasabi..

Kender kun det du beskriver alt for godt.. Kan se de andrer syntes du skal søge læge der hvor du er, men det syntes jeg ikke. Du er jo bevist om din angst og har prøvet det før, og en udenlandsk læge er nok heller ikke lige sagen.
jeg syntes du skal sætte dig til bage og mærke efter. mærke efter hvad der er godt for dig lige nu. for som det lyder om om burde du ikke være der hvor du er. Du har brug for din familie og venner og ikke din chef. syntes du skulle overveje og tage hjem en tur og husk nu ikke tænk på hvad de andre vil tænke husk du skal tænke på dig selv, for det vigtigeste er at du bliver rask.

Mht. kaffe og alkohold drikker jeg ALDRIG kaffe om aftenen fordi det er der jeg ofte får mine anfald. prøv og ekspermentere med om du kan drikke det på nogle bestemte tidspunkter det dur for mig.
Alkohold hmm kan man leve uden det.. ;) jeg drikker ikke særlig meget efter jeg har fået angst og har fundet ud af man godt kan have det sjovt af lige vel. jeg har fortalt mine venner om mit angst og de hjælper mig meget med at have det sjovt selvom jeg ikke drikker mig pisse fuld. men men bare drik med måde det plejer at hjælpe.

håber min "lille" besked kunne bruges husk du ikke er alene alle du kender vil hjælpe dig du må bare være åben om angsten..

Mvh. TD

Camillasabi

Kære Susser

Indlæg af Camillasabi » 30 jul 2008 20:51

Ja jeg fik første anfald i år 2005 kan jeg huske. Og så stod det på ofte i godt 2 måneders tid, derefter lidt efter lidt blev det bedre og bedre.
Det jeg har gjort er at tage nogle spring i livet. Fx tog jeg på guideskole et halvt år efter første anfald, væk fra familie og venner og ned til en masse fremmede. SKRÆMMENDE og min mor var ved at gå ud af sit gode skind, for hva nu hvis, når jeg var så langt væk. Men jeg klarede det...
Derefter startede jeg på en båd, hvilket var det bedste jeg ku gøre, der var jeg i 16 dage og så hjem i 8 og senere 14 - 14. Her mødte jeg så mange nye interessante mennesker som på hver deres måde hjalp mig til at finde mig selv, fordi alle var så forskellige. Så lærte jeg at det jo er cool at være sig selv, selvom man er idt sær på nogen punkter. Hmmhmm;)
Jeg kom på den måde også væk fra nogle af mine gamle venner som jeg nu kan se absolut ikke var noget godt selskab. Jeg har altid haft rejselyst og ville en masse, men det skete bare aldrig på grund af vi bare hang fast i den samme drille. Men at starte på en frisk og lære enmasse nye mennesker at kende det var fedt!
Så skulle jeg som sagt ud at backpacke og så kom det, anfaldet, midt i lufthavnen. Men det første min mor spurgte om da jeg ringede til hende var: Har du drukket igår?? Hun ved, min far ved, jeg ved og resten af mine nære ved at det kan udløse det på mig. Fordi når jeg er bagfuld kan jeg blive lidt svimmel pga jeg er træt, væske m.m. men så straks tror jeg at det er hjertet etc etc. Men så snart jeg er faldet ned igen kan jeg nu se at det var bare lige kroppen der ville sige. Bom bom du, tror lige at det ikke var så smart det der.
Derudover tager jeg min puls hvis jeg begynder at mærke til angsten. Mærker enten på håndleddet eller på halsen, men pas på ikke at overdriv det, for lige pludselig sad jeg hvert andet minut og mærkede om min puls nu var ok. Jeg er kommet langt via motion, være åben omkring det, finde mig selv mere og mere, og så bare kunne sige Så stopper festen, jeg er ikke syg, jeg kan jo løbe 5 km uden problemer, så der er jo ikke noget galt.
Jeg ville ikke tage medicin, for det gør hos nogle tingene værre. detgjorde hos mig. Så jeg har bare kæmpet og kæmpet til der hvor jeg er nu. Stort set angstfri. Selvfølgelig kommer det ind i mellem, men som skrevet tidligere, så er det min krop der prøver at fortælle mog at nu skal vi lige skifte gear/bane/etc. Jeghar aldrig været god til at slappe af, tage fri fra jobs, bare være alene hjemme osv, det er jeg stadig ikke, det tager tid at lære, men jeg er begyndt at være mere hjemme selv, og jeg kan også sige til mig selv nu at er jeg træt, så behøver jeg ikke gå i byen lige netop idag.
Det blev en lang forklaring agtig ting, håber du kan bruge det, og skriv endelig igen:)

Camillasabi

!

Indlæg af Camillasabi » 30 jul 2008 20:59

Tusind tak for dit brev. Det er sådan noget jeg vil høre. Det er jo ikke altid løsningen at gå til læge, atge medicin etc. Men derimod lytte til kroppen og stoppe op og se, hvad er det der er galt med det jeg er i præcis nu.
Det kan være mange ting, problemer med kæresten, jobbet, man er usikker på en sag osv.

Jeg ved at grunden til jeg fik det hernede er at jeg ikke er tilfreds med jobbet, det var ikke lige denne branche jeg ville, og fyren var lidt tosset og der var generelt negativ stemning på jobbet.
Derfor gik jeg med en masse spekulationer, og så gør først maven ondt ogjeg ignorere det, til sidst gør kroppen alt hvad den kan og bom ....
Men sjovt jeg har lige snakket med min mor og hun sagde også, så må du tage hjem, du skal ikke blive der for deres skyld, du har givet dem nok, nu må de give noget igen. Det er bare tit at man i denne branche giver og giver, men ikke altid får noget igen:)
Men jeg er som tidligere skrevet en fighter og giver ikke så let op, og nogle gange burde jeg måske kunne se at, fordi at noget ikke er som man troede og man vælger at sige fra, er det ikke ensbetydende med man er svag/giver op. Det er bare at man tænker på sig selv oghvad man vil.
Tak for opsangen TD, du har hjertet det rette sted lyder det til.

Hav det og alt godt til dig!

TD
Indlæg: 13
Tilmeldt: 29 jul 2008 16:14
Geografisk sted: Ribe

Indlæg af TD » 31 jul 2008 07:10

Er glad for at høre at du inderst inde godt ved hvad der skal til, det er vigtigt man ved hvad der er godt for sig selv og lytter til de signaler kroppen sender.
Jeg har altid været i restaurations brancen og kender det med at man giver og giver og intet får igen, men husk nu du har givet dem alt og nu er det din tur til at få det godt.
Du må aldrig få dårligsamvittighed for når man har det dårligt har man ikke overskuedet til at gøre andre tilfresse, men det har de..
så husk og tænk på dig selv du kommer altid først..
Du må endelig gerne skrive om din videre rejse, for selvom det måske er lidt hårdt nu har du oplevet ting ikke mange panik mennesker har eller kan.
Pas på dig selv og alt held frem over..
Mange hilsner Trine.

Besvar