PTSD forum NY. - Skriv din historie.

En slags forsinket reaktion på meget voldsomme hændelser præget af bl.a. mareridt, "flashbacks", angst og undgåelsesadfærd.
Victor2
Indlæg: 138
Tilmeldt: 04 jul 2009 10:35

Indlæg af Victor2 » 27 sep 2009 22:10

Åbenhed er noget opreklameret lort.
Senest rettet af Victor2 22 nov 2009 10:08, rettet i alt 1 gang.

tk72
Indlæg: 88
Tilmeldt: 24 aug 2009 09:34

Indlæg af tk72 » 28 sep 2009 10:40

Hej Viktor.
Ja kan godt tænke om ens indestængte vrede kunne udløse et vildere raserianfald. Ved også at det er når smerten gør for ondt, at man kan få trang de ting, og får de tanker. Det var så en pæn formulering jeg kom med der. For tænker selv over hvordan jeg formulerer mig i dette forum :wink:
Angsten for at miste kontrollen er ret skræmmende..Især når man ikke føler man kan komme ud med det :cry:
Men jeg synes jeg har hørt et sted,( eller læst i dette forum) at det at tanken om at skade skræmmer en, gør at man ikke kunne finde på at gøre alvor af det. Den dag man så ikke lader sig skræmme af tanken :cry: Ej så langt skal man ikke komme. Gav det mening. ? synes jeg skøjter noget rundt i ordene :wink:

Victor2
Indlæg: 138
Tilmeldt: 04 jul 2009 10:35

Indlæg af Victor2 » 28 sep 2009 11:00

Åbenhed er noget opreklameret lort.

I mit hjerte er jeg super pacifist, men kan godt mærke ur-mandens upolerede kræfter... :twisted:
Senest rettet af Victor2 22 nov 2009 10:09, rettet i alt 2 gange.

tk72
Indlæg: 88
Tilmeldt: 24 aug 2009 09:34

Indlæg af tk72 » 28 sep 2009 11:09

:) Det er ikke nemt her i livet :cry:
Har kun nogle glas og en dør på min samvittighed :wink:
det er længe siden nu. det letter da lidt på samvittigheden :wink:

Victor2
Indlæg: 138
Tilmeldt: 04 jul 2009 10:35

Indlæg af Victor2 » 28 sep 2009 11:26

Åbenhed er noget opreklameret lort.
Senest rettet af Victor2 22 nov 2009 10:10, rettet i alt 1 gang.

tk72
Indlæg: 88
Tilmeldt: 24 aug 2009 09:34

Indlæg af tk72 » 28 sep 2009 11:30

det var heller ikke sjovt med alle de glasskår :lol:

Nej har gudskelov ikke behovet mere :) Men indimellem er mit hoved kun ved at koge over. Så kan jeg bare ikke rumme ret meget. :cry:
Så længe vi har humoren, tror du så vi er helt ude i hampen. :?

Victor2
Indlæg: 138
Tilmeldt: 04 jul 2009 10:35

Indlæg af Victor2 » 28 sep 2009 11:33

Åbenhed er noget opreklameret lort.
Senest rettet af Victor2 22 nov 2009 10:10, rettet i alt 2 gange.

tk72
Indlæg: 88
Tilmeldt: 24 aug 2009 09:34

Indlæg af tk72 » 28 sep 2009 11:35

det er da også herligt :lol:
En god måde at overleve på, når alting ellers kan føles sort.

tk72
Indlæg: 88
Tilmeldt: 24 aug 2009 09:34

Indlæg af tk72 » 28 sep 2009 13:38

bruger selv rigtig meget selvironi. Kan til tider være en rar måde at få noget ud på, der egentlig gør nas.
:wink:

Victor2
Indlæg: 138
Tilmeldt: 04 jul 2009 10:35

Indlæg af Victor2 » 28 sep 2009 16:58

Åbenhed er noget opreklameret lort.
Senest rettet af Victor2 22 nov 2009 10:11, rettet i alt 1 gang.

tk72
Indlæg: 88
Tilmeldt: 24 aug 2009 09:34

Indlæg af tk72 » 29 sep 2009 08:16

Kære Viktor.
Tusind tak for din omsorg. Jeg blev meget rørt da jeg læste dit indlæg( ja mere skal der ikke til :cry: :oops: )
Allerede hvor du skriver min historie er rimelig barsk, kan jeg mærke hvor meget det rører i mig. Det er nok også der hvor jeg tit bruger selvironien. Sidst jeg var til psykolog, fortalte jeg hende om noget fra mit liv. hendes reaktion af at hun synes det var frygteligt, et stort svigt, samtidig med den omsorg og rummelighed hun udviser, er så svær for mig at tage imod, så jeg siger : jamen du har slet ikke hørt det værste endnu, ej det her er da ikke slemt.
At jeg får bekræftet at jeg har haft det svært, og oplevet nogle grimme ting.

Alt dette fordi jeg nok stadig har for meget mistro og lidt tro mig selv.
Tænk der er nogen der vil mig det godt :cry:

Det er nok meget den følelse jeg får. Ikke at jeg ikke værdsætter det, men jeg kan bare have svært ved hvordan jeg så lige gør nu :?

Samtidig vil jeg heller ikke have folk skal have medlidenhed med mig, synes det er synd eller jeg er en stakkel. For jeg ønker jo ikke medlidenhed, men måske mere accept og forståelse.
Samtidig med jeg også blir bange for folk tager afstand fra mig. :cry:
Dømmer mig måske, ved det ikke lige.
Jeg kender også mine styrker og ved jeg er god til at give. Der er så bare lige det med at tage imod :oops:
Jeg er glad for denne tråd, det er nok her jeg mest synes min "plads" er.
Det var rart at få alle disse tanker ud kan jeg mærke :) Måske denne åbenhed fordi jeg lige følte mig mødt i dit indlæg. :wink:

Victor2
Indlæg: 138
Tilmeldt: 04 jul 2009 10:35

Indlæg af Victor2 » 29 sep 2009 08:34

Åbenhed er noget opreklameret lort.
Senest rettet af Victor2 22 nov 2009 10:12, rettet i alt 1 gang.

tk72
Indlæg: 88
Tilmeldt: 24 aug 2009 09:34

Indlæg af tk72 » 29 sep 2009 08:40

Ja det er blevet efterår nu :)
Ja jeg gider heller ikke høre noget er forfærdeligt, men nu lige den psykolog jeg har får samtidig også åbnet for de "frosne" følelser og det er godt men også benhårdt for det er ikke altid jeg kan rumme alt den smerte der følger med. Ja så lukker jeg nok også i , eller tager det ihvertfald i små bidder.

Victor2
Indlæg: 138
Tilmeldt: 04 jul 2009 10:35

Indlæg af Victor2 » 29 sep 2009 10:56

Åbenhed er noget opreklameret lort.
Senest rettet af Victor2 22 nov 2009 10:12, rettet i alt 1 gang.

tk72
Indlæg: 88
Tilmeldt: 24 aug 2009 09:34

Indlæg af tk72 » 29 sep 2009 11:28

Hej Viktor.
Jeg tror desværre jeg får lidt tendens til at isolere mig i min hule herhjemme. Egentlig pudsigt du spørger, for var ude og handle her i formiddags( lyder meget husmor agtigt :lol: ) ,og da kunne jeg mærke hvordan jeg bare skulle storme gennem supermarkedet. Blive færdig og så bare hjem.

Jeg synes jeg har meget brug for tid alene, indtil mine børn kommer fra skole som regel ved halv et tiden, medmindre de har andre aftaler.
Jeg holder meget af at motionere, helst cykle og igen alene :oops:

Jeg har en god veninde som bor tæt på mig. hun møder først på arbejde ved 12 tiden, og engang imellem mødes vi lige over en kop kaffe. Igen skal jeg føle mig i overskud, selvom det måske kun blir en time.
Min mand og jeg har socialt netværk, og det sætter jeg stor pris på vi holder ved lige. Det gør jeg også meget af hensyn til min mand, fordi han måske har behovet mere end mig.
Jeg kan jo gå i hundrede år og lave praktiske ting, være sammen med mine børn og egentlig ikke tænke over om vi lige har oplevet noget ud over det sædvanlige :oops:

Det er en svær balancegang, for jeg er når jeg har overskudddet, ellers meget social og god til at snakke med de fleste.

Problemet kan også være at hvis nu jeg skal til et møde med sagsbehandler, ja så skal jeg da absolut ikke lave flere aftaler den dag, for der kommer så stressen ind. Der blir pludselig en tid der skal holdes. ikke at jeg ikke kan komme til tiden, men måske mere følelsen af det pres der kommer når noget vigtigt skal nås, og jeg ikke lige selv har bestemt hvad.
Jeg vil sige, at jeg nok i de senere år har brugt utrolig meget tid på selvudvikling. Læst selvudviklingsbøger(måske kun et par stykker :) ) .
Deltog på et tidspunkt i et længerevarende gruppe terapiforløb over et halvt år.
Gået til fitness og svømning.
Det har jeg egentlig også haft det fint med. Selvom jeg nogle gange synes jeg kommer med et tamt svar når folk spørger. Jeg kender jo dem der svarer: jamen jeg går til gospel, gymnastik, håndbold osv.

Besvar