Er I åbne omkring jeres angstlidelse?

Generaliseret angst er en konstant indre uro og bekymringer i det daglige.
Besvar
Sirene
Indlæg: 45
Tilmeldt: 07 jan 2011 11:42

Er I åbne omkring jeres angstlidelse?

Indlæg af Sirene » 21 jan 2012 20:11

I den forgangne uge følte jeg, efter at have måtte blive hjemme 2 dag pga angst, at jeg var nød til at fortælle min chef og nærmeste kollega om min nuværrende "angst-situation" da jeg følte jeg ikke helt vidste om jeg kunne "klare jobbet" som jeg havde det.
Desværre føler jeg mig flov over min angst! Jeg er bange for hvad folk tænker, om de vil synes jeg er svag eller noget. Havde det været en fysisk sygdom havde jeg sikkert ikke haft tilsvarende betænklighed... øv....

Er I åbne omkring jeres angst? Hvilke reponds har I evt. fået på det?

Tullemusen
Indlæg: 47
Tilmeldt: 05 aug 2011 18:07

Re: Er I åbne omkring jeres angstlidelse?

Indlæg af Tullemusen » 22 jan 2012 03:07

Der er ikke så mange der ved at jeg er plaget af angst. Har lidt af angst det sidste 1/2 år, men det er blevet en smule bedre med tiden. Der er ingen af mine kollegaer på arbejdet der ved det. Kun min chef. Blev nødt til at fortælle min chef omkring det, således at jeg sommetider kunne få før fri til at gå til psykolog. Han kender dig ikke til hvordan jeg går og har det i detaljer. Jeg har et lidt anstrengt forhold til hinanden og derfor har jeg kun nævnt det sådan overfladisk.

Ellers er det kun min kæreste, min søster, min mor og et par få venner der ved det. Ved et eller andet sted at det ville være godt at fortælle flere omkring det i min omgangskreds, men er ligesom dig bange for deres reaktion. Hvordan vil de se på mig? Vil de begynde at tænke anderledes om mig? Har da overvejet at fortælle det til en rigtigt god kollega på arbejdet om det, for et eller andet sted rart at en man har det godt sammen med ved det, i tilfælde af at man f.eks. skulle få et voldsomt angstanfald på arbejdet. Jeg har dog heldigvis kunne kontrollere mine anfald på arbejdet.

Håber det var svar nok, ellers skriv endelig.

/Tulle

lulu87
Indlæg: 25
Tilmeldt: 18 dec 2011 20:37

Re: Er I åbne omkring jeres angstlidelse?

Indlæg af lulu87 » 22 jan 2012 16:00

Jeg har selv været længe om acceptere jeg lider af angst, så det er først nu jeg er begyndt at tale med andre om det.
Var meget i tvivl om jeg skulle fortælle det til fx nogle tætte venner, men da jeg (i stiv tilstand) alligevel fik sagt det til en ven kom der ligesom hul på bylden (klam sammenligning i know :D )
Har fortalt det til nogle stykker af vennerne og veninderne , og en af dem viste sig at være i samme båd- hun har lidt af angst i 1,5 år. en anden fortalte at han havde en depression. så følte mig straks lidt mere "normal" :) Har været 100% åben omkring det overfor min mand,
Har dog ikke fortalt det til fx arbejdsgiver eller visse af mine venner og veninder.
:)
(Det var så mit, lidt lange svar) :)
Hvordan er det blevet taget imod af dem du har fortalt det til, og hvordan har du det med at have fortalt det?

Sangfuglen
Indlæg: 25
Tilmeldt: 13 okt 2011 17:09
Geografisk sted: Jylland

Re: Er I åbne omkring jeres angstlidelse?

Indlæg af Sangfuglen » 25 jan 2012 16:09

Jeg har valgt, at være åben omkring det. :)

Jeg har stort set kun mødt forståelse. Folk har spurgt ind til det, og jeg har forklaret så godt, jeg kan.
Nogle gange kan angsten også blive værre, når man prøver at holde den hemmeligt. Folk kan også bedre hjælpe, når de ved det.

Jeg havde en kæreste, der ikke kunne forholde sig til det og nærmest bare blev sur, når jeg fik angstanfald - han er en eks nu, for det kunne jeg ikke leve med. Men han prøvede at forstå det, han kunne bare ikke.

Der kører en kampagne, der hedder "EN AF OS", som prøver at fjerne tabuet omkring psykisk sygdom - tjek det evt ud på deres hjemmeside eller på facebook.

:)

Kylle
Indlæg: 1
Tilmeldt: 27 apr 2011 21:36

Re: Er I åbne omkring jeres angstlidelse?

Indlæg af Kylle » 25 jan 2012 21:32

Jeg kan kun tilslutte mig Sangfuglens udsagn - vær åben om det. Min erfaring er, at folk gerne vil hjælpe og forstå. Samtidig kan det godt lette på angstanfaldet at få det sagt. Selvfølgelig vurderer jeg lige hvem og hvor meget jeg siger til vedkommende, og nogle dage orker man det ikke, men generelt har jeg gennem de seneste mange år med både angst og depression været åben om det, så skal jeg nemlig ikke finde på en masse undskyldninger, som jeg alligevel ikke kan hitte rede i. Men du har ret - det ville være hundrede gange lettere (og mere synligt) at skulle forklare en fysisk ting. :)

Besvar