Fleksjobbere skal tilbage i rigtige job

Har du en rigtig god historie om, hvordan du har overvundet angsten i en svær situation eller om noget, der har hjulpet dig rigtig godt eller gjort dig glad. Så kan du skrive det her, så andre kan lade sig inspirere. Dette er med andre ord til glade og positive indlæg.
Besvar
Blippen
Indlæg: 36
Tilmeldt: 09 dec 2007 16:33

Fleksjobbere skal tilbage i rigtige job

Indlæg af Blippen » 29 maj 2008 09:31

Kilde: http://www.business.dk/articl...ere/705280069/
Citat:
Fleksjobbere skal tilbage i rigtige job
Af Uffe Gardel

Torsdag den 29. maj 2008, 05:30
Der er store muligheder for at få fleksjobbere ud i ustøttet beskæftigelse, mener CEPOS og DA. DA foreslår, at fleksjob og førtidspension kun tilkendes for et antal år ad gangen.

Næsten hver fjerde fleksjobber har ikke nogen funk*tionsnedsættelse, som gør det svært at fungere på arbejdsmarkedet.

Tallenede fremgår af en rapport, som SFI netop har offentliggjort, »Handikap og Beskæftigelse 2006«.

Tallene får både CEPOS og Dansk Arbejdsgiverforening til at foreslå, at man går fleksjobberne igennem person for person for at undersøge, om de vil kunne hjælpes tilbage til almindelig ustøttet beskæftigelse.

»Man bør gennemgå alle fleksjobbere og lave en revurdering af, om de vil kunne komme ud på det ordinære arbejdsmarked,« siger Anders Borup Christensen, som erøkonom i CEPOS.

»Sådan en revurdering er noget, man har haft gode erfaringer med i Holland, hvor man revurderede førtidspensionister under 50 år for et par år siden. Op mod 35 procent kom enten helt ud af førtidspensionsordningen eller kom ned på en reduceret ydelse.«

Bør være tidsbegrænset

Det samme siger chefkonsulent Erik Simonsen fra DA.

»Når næsten hver fjerde fleksjobber ikke oplyser at have en konkret funktionsnedsættelse, er det et spørgsmål, om ikke man bør være mere ambitiøs på deres vegne,« siger han.

»Fleksjob burde være noget, man gav tidsbegrænset, og det samme burde gælde førtidspension. Man burde i mange tilfælde kun få det tilkendt for et bestemt antal år ad gangen. Mange af de diagnoser, vi ser, er psykiske lidelser, som lægerne siger, at de kan behandle.«

Fleksjob er en ordning, hvor en person med nedsat arbejdevne får et løntilskud fra det offentlige, så vedkommende arbejder på nedsat tid – men til fuld løn.

Flere fleksjobbere

Ordningen blev oprettet i sin nuværende form i 1998 for at standse væksten i antallet af førtidspensionister, og den har været en stor succes i den forstand, at der nu er over 40.000 mennesker på ordningen. Desværre er der ikke sket et tilsvarende fald i antallet af fleksjobbere.

CEPOS har beregnet, at antallet af førtidspensio*nister under 65 år ville være vokset fra 245.000 i 1997 til 284.000 i dag, når man alene tager hensyn til udviklingen i befolkningens alderssammensætning.

I 2007 var der faktisk kun 241.000 førtidspensionister, altså 43.000 færre, end demografien ville tilsige. Til gengæld er der nu 61.000 personer på fleksjob, skånejob eller ledighedsydelse – en ydelse til folk, som venter på et fleksjob.

Netto er der altså kommet små 20.000 flere.

For lempelig visitation

»Det er temmelig mange mennesker set i forhold til den opgave, som Arbejdsmarkedskommissionen skal løse,« siger Anders Borup Christensen.

»Noget tyder på, at visitationen til fleksjob ude i kommunerne har været for lempelig. I 2006 lavede man da også en opstramning af reglerne, så man nu skal have forsøgt alle andre mulig*heder, før man visiterer folk til fleksjob. Men desværre fredede man de eksisterende fleksjobbere, og her er der et stort potentiale.«

Ifølge SFI-rapporten svarer 23 procent af fleksjobberne ja til en lang række spørgsmål om fysiske og sociale færdigheder, for eksempel at de nemt kan følge en samtale i baggrundsstøj, kan gå 350 meter uden stærkt ubehag, at de har let ved at »mande sig op« og kun sjældent føler sig fjendtlige eller aggressive over for andre mennesker.


Det som jeg lægger meget mærke til er sætningen :
Mange af de diagnoser, vi ser, er psykiske lidelser, som lægerne siger, at de kan behandle
Det kan jeg så bare sige aha til.. Og så tænker jeg på de manglende behandlingstilbud til angstramte ..

Nå men enjoy

:wink:

Teresa
Indlæg: 407
Tilmeldt: 27 feb 2008 19:26

Indlæg af Teresa » 30 maj 2008 18:08

Jeg kan kun sige at vedkommende der har foreslået dette, er komplet indsigtsløs. Vedkommende har 100% ALDRIG haft nogen form for angst eller stressrelateret psykisk lidelse.

Jeg har samtlige år jeg har lidt af angst, drømt om at panikangst/sygdomsangst fandtes på sprøjte med midlertidig virkning. Så kunne disse mennesker der ingen empati ejer prøve hvordan det er, og jeg er overbevist om at de skifter mening efter de har prøvet det.

Samtidig vil jeg nok også lige give mine forældre et skud, så kan de være de omsider forstår det og ikke bagatelliserer det længere...

Sorry... et lille surt opstød.... :-)

majbritt71

Indlæg af majbritt71 » 30 maj 2008 18:35

Hmm.... jeg vil altså gerne her komme med min holdning.

Det er selvfølgelig ikke alle der kan helbredes 100 %, men omvendt syntes jeg også at alle mennesker har et medansvar for deres for deres sygdom og helbredelse heraf. Jeg ser meget syge mennesker til hverdag som gør en kæmpe indsats for at bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet så godt de nu formår dette. Det gør de ud fra et livssyn om at det er skønt at være et "frit" menneske- at kunne tjene deres egne penge samt det sociale der ligger i at være sammen med andre i løbet af en dag. Herudover skal man ikke glemme at det ofte styrker selvtilliden at kunne magte sin egen dagligdag.

Jeg har jo selv i 2 år været ramt af panikangst, agorafobi og sygdomsangst, men alligevel valgte jeg at droppe min sygmelding efter 1 år og komme igang igen, og dette til trods for at de første mdr gik med vilde panik anfald, daglig uro og hvad der ellers hører angsten til. Men efterhånden som dagene gik, blev til uger, og igen blev til mdr, ja så dalede angsten og mine tanker blev fyldt op af andre spændene sager. Idag har jeg næsten ikke angst mere, dog hænger agorafobien ved, men jeg bliver ikke hjemme. Jeg tager på job uanset hvordan jeg har det, og joo jeg har tit oplevet at blive svimmel på jobbet, føle uro -være bange for at dø osv osv ... men det er ikke sket endnu, og ingen ved hvornår det sker, så hvorfor skal jeg bekymre mig over det ???

Der kan komme noget til alle i alle aldre, og ingen i dette land- ej heller i denne verden , er herre over liv eller død. Så hvorfor skal jeg spilde mit liv på at gå rundt derhjemme og være angst i døgndrift.... Sorgerne skal ikke tages på forskud, - har jeg bare en skøn dag idag, jamen så kommer den jo ikke dårligt tilbage.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at der er patienter i det psykiatriske system som vitterligt ikke kan magte at være på arbejdsmarkedet-men jeg er heller ikke i tvivl om det modsatte. Man gør sig selv en kæmpe bjørnetjeneste ved at lade angsten styre om man skal arbejde el ej.

Og jeg er nok heller ikke i tvivl om at jeg vil ryge i modvind for dette indlæg, men alle har jo lov at have en mening, og når jeg kan trodse angsten og leve et normalt liv- så kan andre sikkert også.

Jeg kan lige tilføje at jeg i min første periode slet ikke turde gå udenfor døren, end ikke i postkassen, jeg kørte ingen steder og jeg lå i min seng og havde det af H til stortset hele døgnet. HVis jeg endelig stod ud af sengen, ja så endte det ofte i panik anfald, for hvad hvis jeg ville dø eller jeg fejlede noget andet overset ???

Jeg tog tyren ved hornene, og arbejdede mig langsomt men sikkert ud af dette jerngreb fra angsten- uden medicin...

Jeg kan stadig- omend det er yderst sjældent få voldsomme panik anfald- men tjaaa... når de er der tror jeg at enden er nær, men jeg har jo efterhånden lært at det var den så ikke ( og heldigvis for det da :lol: ) Og skulle den være det- tjaa... hvad kan jeg så stille op ????

Kh Majbritt71

Hexia
Indlæg: 422
Tilmeldt: 21 jan 2007 15:49

Indlæg af Hexia » 07 jun 2008 11:47

Her må jeg give Majbritt (og Erik Simonsen) ret.
Nogle mennesker kan have det så skidt, at det er nødvendigt at blive sygemeldt i en periode, men jeg tror bestemt ikke, at det er nogen god løsning.

Da jeg fik angst, modsatte min læge og min psykiater sig, at jeg blev sygemeldt. De fastholdt, at jeg bare ville give efter for angsten ved at opgive mit arbejde.
Da min angst begyndte, turde jeg ikke være alene hjemme. Jeg turde ikke forlade huset. Jeg turde ikke grine eller græde.
Jeg kunne ikke læse en bog og ikke samle mig om tv.

De første måneder på arbejdet var rædselsfulde. Jeg havde anfald hver eneste dag.
Jeg sad til utallige møder, hvor jeg ikke hørte efter, men bare koncentrerede mig om min vejrtrækning for ikke at falde om.
Men efterhånden tog anfaldene af, og jeg kunne gå på arbejde på helt almindelig vis.
Jeg arbejder på en kommune med børne- og familiesager, og det er et meget stressende job.
Desuden er jeg alene med to børn, hvoraf den yngste lider af Asperger og OCD.
Så mit liv er ikke uden problemer, og stressniveauet er højt.
Men trods det har jeg formået at kæmpe mig igennem med et fuldtidsjob, selv om jeg for nogen år siden var sikker på, at indlæggelse og psykose var alt, hvad jeg havde at se frem til.

Angst kan i nogen tilfælde bedres med medicin, men kan kun fuldstændig kureres ved ens egen, meget målrettede og indædte indsats.
Derfor er det i sidste ende helt op til en selv, om man vil være rask, eller man vil give efter for angsten og lade sig frasortere på arbejdsmarkedet.

Angst er en utrolig egoistisk lidelse i den forstand, at man bruger al sin tid og energi på at mærke sig selv og forholde sig til, hvordan man selv har det. I det øjeblik, man beskæftiger sig med noget andet og giver andre sin opmærksomhed, vil angsten langsomt begynde at træde i baggrunden.
Angsten næres af opmærksomhed.

Jeg er klar over, at angsten i øjeblikket vil blive mindre, hvis man bliver hjemme, men det er sikkerhedsadfærd, som blot forværrer angsten på længere sigt.

Jeg har forsket meget i angst siden jeg selv blev ramt af det, og hvis nogen helt ærligt kan sige, at deres angst på længere sigt er blevet mindre af, at de har gået hjemme, så vil jeg revidere min opfattelse.

sidse
Indlæg: 41
Tilmeldt: 31 mar 2008 19:24
Geografisk sted: frederiksberg

Indlæg af sidse » 10 jun 2008 23:51

Kære Maibritt71 og Hexia

I er sgu et par stærke piger , godt gået , at i holder fast i en normal hverdag .
Jeg løfter min hat og bøjer mig i støvet for jeres vilje for et liv der kan leves.
mange sommerhilsner fra
Sidse
perfekt livskvalitet efter Cipralex behandling

Hexia
Indlæg: 422
Tilmeldt: 21 jan 2007 15:49

Indlæg af Hexia » 13 jun 2008 19:22

Tak for det, vi synes også selv, vi er ret seje. Ikke Majbritt? :wink:
Nej, helt alvorligt, så har det bestemt ikke været nemt for nogen af os, og det er en lang sej kamp, men vi har bestemt os til, at det er prisen værd at tage kampen op.
Når vi kan, så kan alle I andre selvfølgelig også. :D

Besvar