9-årig dreng med angst

[trinus]

Kære alle

Min søn på 9 år har ADHD, og har inden for det seneste års tid også udviklet angst. Han er netop udredt for angst på børnspsyk på OUH, og vi afventer nu svar, er indkaldt til ultimo januar.

Som jeg ser det, har han GAD, lidt sygdomsangst og panikangst. Han er generelt meget ængstelig og urolig, spørger meget om dette eller hint er farligt, det kan være en kropslig følelse, hovedpine han er sikker på er en blodprop, mavepine han tror er kræft osv. Det kan være et besøg af en tandlæge i skolen der taler om syreskader på tænder, der udløser et regulært angstanfald med hjertebanken, synsforstyrrelser, kvalme, koldsved, kvælningsfornemmelse osv. Det kan være at de i klassen taler om kometer, og han er sikker på, at der er en komet på vej mod jorden: for nylig skulle klassen gå luciaoptog, og allerede ugen inden begyndte hans bekymringer, hvad nu hvis den bagved ham faldt, og der gik ild i ham, eller der gik ild i skolen.

Hvor er det bare svært at se sit barn så forpint. På trods af, at han kun er 9 år, forstår han godt mekanismen bagved angst, han ved godt, at angsten er hans tanker der spiller ham et puds, han ved godt, at han ikke dør under et anfald, selvom det føles sådan, han ved godt, at de fysiske symptomer er udløst af angsten osv.

Jeg lider selv at de samme angstformer som ham, dog var jeg ikke angst som barn, men han er jo nok dobbeltdisponeret pga. hans ADHD. Man ser tit, at mennesker med ADHD også udvikler andre psykiatriske diagnoser.

Hvordan hjælper i andre forældre jeres angste børn?

Jeg har prøvet med hjælpe ham med kognitiv terapi på hans niveau. Jeg går selv i kognitiv tearapi, og har gjort det et år nu.

Er det nogle her, der har børn der får angstdæmpende medicin i form af "lykkepiller"?

Alle input er velkomne, jeg vil gerne have så meget som muligt i bagagen inden vi skal på OUH og have deres konklusion og behandlingsmuligheder?

Venlig hilsen
Trinus

[Hexia]

Jeg har en søn, som bliver 9 år i januar. Han er diagnosticeret med Aspergers syndrom, NLD, angst og OCD. Han er i behandling med lykkepiller (Akarin 15 mg - han vejer 23 kg).
Min søn er bange for nærmest alting. Sygeligt optaget af, om hans blodårer springer f.eks. Om han får en hjerneblødning, om han får et hjerteanfald.
Det var som at vende en hånd efter ca. 2 uger, da han begyndte på medicinen. Han er slet ikke bange på samme måde mere, medicinen hjælper ham helt fantastisk godt
På grund af hans Asperger kan han ikke behandles med kognitiv terapi. Det kræver nemlig, at han kan ræssonere, og det kan han jo ikke. Så medicinen er klart vejen frem for ham.
Også børn med ADHD opfatter jo verden lidt anderledes end vi andre og har derfor svært ved at få det fulde udbytte af kognitiv behandling.

Rigtig meget held og lykke med behandlingen af ham, jeg ved præcis hvor svært du har det.

[trinus]

Hej igen

Din søns angst lyder meget ligesom min søns. Og hvor er det dejligt for din søn, at medicinen hjælper ham. Jeg kan godt se, at kognitiv terapi ikke er en løsning når din søn har Asperger. Min søn kan godt fostå mekanismerne bag angsten, og ved godt, at angsten er hans egne tanker, på trods af hans ADHD, men ligesom det er for voksne, er det meget svært for ham, at omsætte denne viden til noget han kan bruge når angsten tager magten fra ham.

Jeg er selv påbegyndt medicinsk angstbehandling med paroxetin efter et års kognitiv terapi uden de store resultater. Det har en stor effekt på min angst allerede efter 3 ugers behandling, og ingen nævneværdige bivirkninger.

Men jeg har været meget usikker på, om vi skulle takke ja hvis OUH tilbyder angstdæmpende medicin til min søn, især pga. de bivirkninger som mange jo desværre slås med. I forvejen får han Ritalin for sin ADHD, og kan slet ikke hænge sammen uden.

Oplever din søn bivirkninger til medicinen?

Godt nytår, venlig hilsen
Trinus

[Hexia]

Jeg vil starte med at sige, at jeg havde det rædselsfuldt, da psykiateren foreslog lykkepiller til min søn. Jeg synes slet ikke, der er forsket nok i, hvordan den slags virker på børn.
Men min exmand og jeg blev enige om, at hvis det skulle have nogen mening at tale med en psykiater, så måtte vi også rette os efter hans råd.

Og efterfølgende har det så vist sig, at det er det bedste, vi har gjort for ham. De første par uger fik han lidt sværere ved at sove og blev lidt mere urolig, men der udover har han ingen bivirkninger overhovedet.