andre forældre der har store børn med angst

Agorafobi er angsten for at færdes uden for eget hjem.
Besvar
Britta Kindlev
Indlæg: 2
Tilmeldt: 25 jan 2006 14:27

andre forældre der har store børn med angst

Indlæg af Britta Kindlev » 03 feb 2006 18:14

:? Jeg synes det er svært, at komme videre når ens datter lider af så meget angst at hun ikke vil tale om det, at hun ikke vil kører i tog eller bus. Er der nogle andre der har det lige sådan. :( hilsen Britta

Bf
Indlæg: 12
Tilmeldt: 23 jan 2006 20:49

træls at snakke om.

Indlæg af Bf » 03 feb 2006 20:58

Hej Britta.
Jeg er ikke forældre, men min mor fik et stort stort Shock da hun så store stærke mig for et sammenbrud.

Det ligger hele tiden i mit baghovedet at jeg lider af angst, som en splint der bare irriterer. Angsten er blevet en slags tvangs tanke!

Jeg har selv haft store problemer med tog og busser, jeg har tit hoppet af dem midt ude i ingenting fordi det var så ubehageligt for mig. jeg var nød til at få noget benzodiazipin "Oxapax, Oxapam" jeg havde altid et par stykker på mig.

Men! Jeg tror grunden til at hun ikke vil snakke om det: Hun kæmper imod angsten hele tiden, for mig var det 80% af mine tanker. nu er det nede på 2%
Det er helt sikkert svært for en dejlig mor at forstå, men du kan ikke hjælpe hende på andre måde end din glæde, Kærlighed!!. hendes tanker skal et andet sted hen, hun skal igang igen.
Håber det hjælper.
hilsen Bf

musen21
Indlæg: 1
Tilmeldt: 08 mar 2008 00:24

Hej

Indlæg af musen21 » 08 mar 2008 00:58

Hej.
Jeg har ikke selv nogle børn, men da jeg kan sætte mig ind i din datters situation, tænkte jeg at jeg måske kunne hjælpe med lidt forståelse.

Jeg har altid haft et godt forhold til min mor, og har kunnet snakke med hende om alt. Min mor har selv, i en periode af hendes liv, døjet lidt med noget angst, og har derfor stor forståelse for hvad jeg går igennem lige nu. Men jeg har stadig svært ved at snakke med hende om min angst. Tror det skyldes at min angst stammer fra nogle ting i min barndom, og jeg er bange for at min mor skal bebrejde sig selv for noget, for det har hun ingen grund til.

Nu ved jeg ikke hvordan din datter er, men jeg har altid været typen, der selv ville klare mine problemer, og har altid haft svært ved at indrømme hvis jeg har haft brug for hjælp, og derfor tog det mig noget tid, at indrømme overfor mig selv, at jeg ikke kunne klare det alene. Og det var først da jeg nåede det punkt, at jeg kunne sætte lidt ord på hvordan jeg har det.

Det min mor gør for mig, og som jeg håber kan hjælpe dig lidt, er simpelthen bare at være der for mig. Hun åbner ikke selv op for samtalerne, men spørger forsigtigt ind hvis jeg selv åbner lidt op. Hun lader mig vide, at det er okey at jeg har det skidt, og at jeg ikke skal være "flov" over det. Hun sørger altid for at jeg ved, at jeg bare kan komme, hvis jeg får det dårligt, og får altid tilbudt at jeg bare kan blive og sove, eller komme hjem lidt, hvis det er det jeg har brug for.

Samtidig har jeg en stor tryghed i hende, og mange gange er det en dtor hjælp at vide, at jeg godt kan komme og have det dårligt, uden at skulle snakke om noget.

MVH musen.

Natsonne
Indlæg: 7
Tilmeldt: 21 sep 2008 11:08

Indlæg af Natsonne » 21 sep 2008 17:45

Det vigtigste er at du støtter hende og er der for hende. Ikke alene kun fordi at angstramte tit føler sig isoleret fra omverdenen men også for at vise at du er der for hende og viser hende at hun ikke er anderledes end alle andre, men "bare" har en forhindring i livet, som ikke er spor farlig.
Jeg tror det er rigtig vigtigt for dig at du følger din datter de steder hvor hun har sværest ved at begå sig. Tag kampen op og snak hende til fornuft, forklar hende at det er ufarligt og overskrid hendes grænser - med hende, det kan hjælpe psykisk at gøre det man er bange for, hvis det fx. var at køre i elevator, tag sammen med hende i en elevator, men vent til hun er klar til at tage næste skridt, aldrig tving hende for det gør hende endnu mere angst. Støtte og samarbejde er den bedste hjælp som en mor kan gøre for sit angstramte barn!

TiKa
Indlæg: 176
Tilmeldt: 17 sep 2006 20:58
Geografisk sted: Falster

Indlæg af TiKa » 16 jan 2009 23:39

Hun har det skidt!
Når jeg har det godt og er ovenpå så er jeg SÅ god til at tale om angsten.
Når angsten raser, kan jeg ikke tale om det.
Spørg aldrig hvad hun er bange for
Bare vær der som en klippe
Bevar for guds skyld roen
Og sørg så for at hun får professionel hjælp. Vær den der banker i bordet.

Jeg ved ikke hvor gammel din datter er, men hvis hun samtidig er i frigørelses fasen, så har hun det altså bare dobbelt hårdt. Min angst startede selv da jeg var 16 år.

Pøj pøj
TiKa
TiKa

Besvar