Mor til 14 årig datter .

Agorafobi er angsten for at færdes uden for eget hjem.
Besvar
Britta Kindlev
Indlæg: 2
Tilmeldt: 25 jan 2006 14:27

Mor til 14 årig datter .

Indlæg af Britta Kindlev » 25 jan 2006 14:45

Jeg har en datter der som sagt er 14 år, Hun har altid været lidt angst, men i 2003 var hun på bispebjerg hospital i ½ år, kom tilbage til skolen, det gik ikke så godt. ( mange ting spillede ind, så som vikarer uro i klassen) For at gøre det kort så har hun ikke været i skole siden Aug.2005, vi har kontakt på Familie Rådgivningen på Frederiksberg.
Nu er vi der hvor Komm. vil finde skole el. Pædagogisk opholdssted med lille skole.
Er der nogen der kender til sådan nogle steder :?:
Der er også prøvet kongnitiv ( behandling) men det er hun .ikke til.
Britta

Lena
Indlæg: 109
Tilmeldt: 23 sep 2007 21:56
Geografisk sted: Ishøj

Føler med jer..

Indlæg af Lena » 24 sep 2007 12:44

Jeg har desværre ingen erfaring på dette område, selvom jeg selv har stået i samme situation.. det er dog 19 år siden, og den angste var mig.... Når jeg ser at der er andre børn derude der lider af angst, ligesom jeg selv gjorde, er jeg lige ved at skrige!!!At være 14-15 år er svært nok.. Men at være 14-15 år med angst? det er noget nær en umulighed!!!
Jeg søgte i sin tid ind på fobiskolen, men de optog dengang (ved ikke med nu) kun voksne.. Så jeg blev dagindlagt på BBH. hvilket ikke hjalp en skid, eftersom de ikke anede hvad de foretog sig dengang... angst var jo en underlig ukendt størrelse for 19 år siden. Derefter kom jeg på ungdomspension, og livet gik slag i slag....Jeg havde gode, men mest dårlige perioder, og mit liv var et helvede de næste 11 år. Endelig blev jeg medicineret.. efter utallige psykologer, fobiskoler, akupunktør,zoneterapi,psykiatere..u name it, jeg prøvede det! I sidste ende blev det medicinen der hjalp mig allermest! Uden den, ved jeg ikke om jeg stadig havde været her.... jeg tror ike jeg havde holdt til det.
Idag er jeg langt fra angstfri, men alligevel vil jeg sige at jeg lever et godt liv! Jeg har to lækre velfungerende unger, bor i et dejligt hus har både kat og hund, mine forældre er stadig vidunderlige støtter, og jeg har venner der ved hvem, hvad og hvorfor jeg er som jeg er.
Jeg kan ikke arbejde på fuld tid, og har desperat forsøgt at få flexjob, eller andet, men systemet er for råddent, og efter 19 år i systemet, gider jeg ikke mere..Jeg har nu søgt førtidspension, og håber så meget det går igennem.Så kan jeg nemlig tage mig et lavtlønnet job på 15-20 timer om ugen ved siden af, og måske komme til at leve et nogenlunde værdigt liv, hvor jeg ikke behøver at vende hver 25 øre konstant.
Min pointe med denne smørre er: Sørg for at din datter bliver hjulpet NU!!!!!!!!!!!!! jo hurtigere hun får behandling, jo større chance er der for at hun bliver angstfri i fremtiden. tag aldrig et nej for gode vare fra det offentlige, og søg hjælp ved bisiddere. Bid, slå fra dig, tag ingen fanger bare kæmp for hende!!!! Jeg ved det er uoverskueligt hårdt, men gør det alligevel! Der er INGEN der har fortjent at lide som jeg feks har gjort det!!!
Jeg vil tænke på jer, og håber du kan finde lidt inspiration i mit brev,så du/i kan komme vidre og din datter kan få det liv hun fortjener.

Du er meget velkommen til at skrive til mig på min mail, hvis du har spørgsmål eller bare vil læsse af!!
De varmeste knus og tanker fra Lena

candybanggirl@hotmail.com

Besvar