Er der andre, der får angst af at være hjemmefra?

Agorafobi er angsten for at færdes uden for eget hjem.
Besvar
gch
Indlæg: 261
Tilmeldt: 03 sep 2004 13:38
Geografisk sted: Odense

Er der andre, der får angst af at være hjemmefra?

Indlæg af gch » 28 okt 2004 18:11

Hej derude!! :)

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er andre, der sidder der hjemme og savner at gøre en masse ting, men som bliver holdt tilbage af angst/forventningsangst. En der ikke tør at tage hjemmefra, eller en der ikke tør at være sammen med/have besøg af andre mennesker, ikke engang venner el. familie.

Jeg sidder efterhånden hjemme dag ud og dag ind, for bare tanken om at skulle noget gør mig svimmel, ør i hovedet og nervøs m.m. Det eneste jeg gør, er at køre mig en lille bitte tur næsten hver dag (så kan jeg da sige, at jeg har været ude, hvis nogen skulle spørge :lol: )
Selvfølgelig gør jeg det også i håb om, at jeg kan lære at blive tryg ved at være hjemmefra. Men det føles hver gang som en opgave, der bare skal overståes, og jeg kommer hurtigt til at stresse derudaf, for at komme hurtigt hjem igen.

Jeg kan ikke længere lide at gå ind nogle steder for at handle, hvilket jo i sig selv er et ret stort problem i dagligdagen. På en god dag, får jeg samlet mod til at stige ud af bilen for at gå ind til en købmand og købe nogle enkelte varer, men næsten aldrig nok til at jeg kan få lavet et ordentligt måltid mad. Så når jeg virkelig er løbet tør for varer herhjemme, har jeg måtte bide i det sure æble og få en anden til at købe ind for mig, (rimelig nedværdigende, synes jeg) :cry:

Jeg kan ikke engang få mig selv til at køre med, og så bare blive siddende i bilen til at starte med, imens der bliver købt ind, for jeg er rystende nervøs og angst, når jeg er sammen med andre. Så jeg skal kæmpe noget af en kamp for ikke at få et angstanfald, og i løbet af 15 - 30 min. er jeg som regel så udkørt, at det bliver næsten umuligt at holde angsten i ave.

Jeg synes det er frustrerende, at blive ved med at prøve og prøve, uden at komme nogen vegne andet end den forkerte.

Nå - det var vist ikke lige det mest muntre indlæg, :oops: men jeg håber meget på at høre fra nogen, der har det på nogenlunde samme måde. Det virker altid mindre slemt, når man har nogen at "snakke" med om tingene. :wink:


God vind til jer alle!! :D

Mvh.

Gitte

Catwhisper
Indlæg: 59
Tilmeldt: 30 aug 2004 11:43
Geografisk sted: Ribe amt

Indlæg af Catwhisper » 10 nov 2004 11:08

Hej Gch

Du er ikke alene :wink:

Jeg har været det samme igennem og er nu i kognitiv behandling. Jeg håber, at det kan kurere min angst...

Du er velkommen til at skrive :lol:

gch
Indlæg: 261
Tilmeldt: 03 sep 2004 13:38
Geografisk sted: Odense

Indlæg af gch » 11 nov 2004 13:54

Hej Catwhisper.

Rart at høre at der er andre som kender til at have det ligesom jeg. Jeg var lige ved at være bange for, at jeg var den eneste i landet der er blevet så hæmmet i min hverdag.

Jeg overvejer selv at starte ved min sidste psykolog igen, men har ikke gjort noget ved det endnu, da jeg jo ikke er sikker på jeg kan komme ud til hende. Hvordan er du kommet over den forhindring?

Hvis du har lyst til at fortælle mig noget mere om hvordan din situation har været, må du meget gerne det. :wink:

vh Gitte

Catwhisper
Indlæg: 59
Tilmeldt: 30 aug 2004 11:43
Geografisk sted: Ribe amt

Indlæg af Catwhisper » 11 nov 2004 15:17

Hej Gitte..
Rart at høre at der er andre som kender til at have det ligesom jeg. Jeg var lige ved at være bange for, at jeg var den eneste i landet der er blevet så hæmmet i min hverdag.
Du kan være helt rolig- du er ikke alene :wink: men da "vi" til tider er så hæmmet af vores angst, er vi nok ikke så "tydelige" i medier og i diverse venteværelser :roll:


Min historie "startede" for ca 6 år siden - Og tager lang tid at forklare- ikke at jeg ikke vil , men jeg skal på "hjemme opgave " om 10 min. så det må blive en anden dag ;-)


Jeg overvejer selv at starte ved min sidste psykolog igen, men har ikke gjort noget ved det endnu, da jeg jo ikke er sikker på jeg kan komme ud til hende. Hvordan er du kommet over den forhindring?
Jeg var så heldig, at som mit sidste forsøg fik jeg fat i en rigtig god sagsbehandler i min kommune.. Jeg var meget forberedt og grundig i min beskrivelse af mit problem, da hun kom på hjemme besøg.
Hun lyttede og kunne godt se mit problem.

Hun kendte så en behandler som tog hjem til folk - som hun syntes jeg skulle møde.. Mødet gik godt ( dvs. kemien var der ) - og jeg startede med 2x3 timer om ugen med hende.. Hun kommer tirsdag og torsdag. Her arbejder vi med mig som person og med at "træne" i by ture.. Vi handler ind, går til tandlæge , læge og alle de ting som er blevet forsømt - Og er igang med at få mig tilbage på sporet igen. :wink:

- nej se nu - nu er jeg blevet forsinket *g*

Jeg må heller sætte lidt igang..

Hygge ...

skriv endelig igen ............ :D

gch
Indlæg: 261
Tilmeldt: 03 sep 2004 13:38
Geografisk sted: Odense

Indlæg af gch » 11 nov 2004 15:53

Hej igen.

Forhåbentlig kom du godt af sted, selv om du blev forsinket. :D

Det er da helt vildt godt, at du har en til at komme hjem til dig, det er lige sådan noget jeg har efterlyst her i Odense, men holdningen har generelt været at Kommunen ikke vil yde noget støtte til angstbehandling. Jeg har de sidste 2-3 år fået afslag på samtlige ansøgninger om støtte til psykolog, fobiskole m.m.

Godt nok ser det nu ud som om at jeg alligevel har fået stampet nok i gulvet over for min sagsbehandler. For 10 mdr. siden søgte jeg om økonomisk støtte til psykolog og samtidig søgte jeg om en støtteperson. Jeg tænkte det kunne være der så var chance for, at bare en af ansøgningerne blev godkendt.

Det viste sig dog for et par mdr. siden at begge dele var blevet "syltet", den ene ansøgning var oven i købet blevet væk, på mystisk vis. Derefter har jeg jo så gået min sagsbehandler på klingen, indtil der skete noget.

Nå, men efter jeg skrev indlægget den 28. okt. er jeg blevet kontaktet af en anden sagsbehandler, som nu har været hjemme ved mig og kommer igen på onsdag. Hun vil hjælpe mig med at få gang i sådan et støtteforløb, der kan komme til at fungere nogenlunde som det du har beskrevet dog kun en gang om ugen, og de 3 timer er inklusive personens transport til og fra mig. Så jeg vil da ikke håbe at personen bor langt væk. :lol: Men hva´det er jo bedre end ingenting.

Jeg håber din hjemmeopgave er gået godt. Ser frem til at høre mere fra dig, når du på et tidspunkt har lidt mere tid.

hej hej :wink:

Catwhisper
Indlæg: 59
Tilmeldt: 30 aug 2004 11:43
Geografisk sted: Ribe amt

Indlæg af Catwhisper » 11 nov 2004 20:11

Og hjemme igen :D
Det er da helt vildt godt, at du har en til at komme hjem til dig, det er lige sådan noget jeg har efterlyst her i Odense, men holdningen har generelt været at Kommunen ikke vil yde noget støtte til angstbehandling. Jeg har de sidste 2-3 år fået afslag på samtlige ansøgninger om støtte til psykolog, fobiskole m.m.
Typisk holdning fra nogen kommuner :evil:

Lige et par råd i den anledning...

Opbevar altid alle de papire der sendes frem og tilbage fra kommune vedr. din sag..

Bed kommune om fuld akt indsigt ( det har du krav på ) - De skal sende et kopi af deres sagsmappe til dig.

De SKAL give dig en god begrundelse for at de ikke vil give tilskud til de ansøgninger - skriftligt..

De SKAL fortælle dig, at du kan anke deres afgørelse og hvordan.

http://www.social.dk/


Her kan du læse om nogel af de ting. Desuden har de Pjecer :

" Hvis du vil klage " og "Sådan forløber din sag "
begge udgivet af socialministerien og dem ligger kommunerne normalt inde med- desværre glemmer de ofte at dele dem ud :wink:

Ring til kommunen og få et par tilsendt -

Læs dem og sæt dig ind i reglerne ..


de sidste 2-3 år fået afslag på samtlige ansøgninger om støtte til psykolog, fobiskole m.m.
Ring til Forbi skolen og hør om odense kommune FØR har ydet støtte til denne form for behandling ( Her selv været på forbi skol i århus - Min kommune ville heller ikke hjælpe og jeg måtte betale selv.. ( var ikke klogere den gang ) - og de nævnte at mange andre kommuner var villig til at give et tilskud) -

Hvis Odense kommune FØR har ydet støtte- så se om du kan få det på skrift fra Fobiskolen - Og vedlæg det din ansøgning og bed dem forklare, hvorfor du ikke er berettiget til denne form for støtte.

Vær grundig i ansøgninger vedr. tilskud til behandling - forklar tydlig og klart dine problemer - handel mm. alle de ting du ikke kan - og hvordan du ser fremtiden ( evt. direkte kurs mod invalide pension) osv.. Hvis du ikke kan få hjælp..

Igen - husk alt på skrift .... ( hvis der skal klages osv. )

Jeg bliver så forbandet på systemet, som skulle hjælpe mennesker der har et reel behov.

Ikke nok med, at man skal kæmpe for at levet i hverdagen med angst- og den ensomhd der følger med- man skal også kæmpe for at få hjælp .. Til tider forgæves.. Det eneste man endeligt vil er jo : levet et forholdsvis normalt liv, med arbejde osv..

Så .... Det var en ordenlig mundfuld :lol:

Håber det kan sætte lidt gang i din sag *g*

gch
Indlæg: 261
Tilmeldt: 03 sep 2004 13:38
Geografisk sted: Odense

Indlæg af gch » 13 nov 2004 13:51

Hej.

Tak for alle dine gode råd. Jeg tror de fleste vil give os ret i at det danske system ikke er gearet til angstproblematikken, og det interesserer vist ikke nogen at ændre på det. Udover os der allerede sidder i suppedasen, selvfølgelig!!

Når man kommer i kontakt med det danske system finder man hurtigt ud af, at man ikke skal tage deres afslag og vurderinger for gode varer, og at man ikke kommer langt med en høflig tone.

Så jeg har været grundig med at gemme alt hvad jeg har modtaget fra kommunen, og hver gang jeg har været utilfreds med en afgørelse har jeg enten ringet og klaget eller skrevet til dem. Sjovt nok sætter det skub i dem hver gang. Jeg fatter ikke hvorfor de ikke bare gør deres bedste fra starten, i stedet for at vente til man skruer bissen på. Det må da være lige så opslidende for dem, som det er for os. :evil: :?:

Og hvis det er for at spare penge at de altid giver afslag første gang, så har det haft den modsatte effekt i mit tilfælde.

Jeg var stadig igang med uddannelse, da jeg søgte om at komme på fobiskole. På seminariet havde jeg fået lov til at blive væk fra min uddannelse i mens jeg tog det 10 ugers fobikursus, og blive i den klasse jeg var i, hvis bare jeg afleverede en opgave, i de fag jeg gik glip af. Men fordi jeg ikke havde udtømt de offentlige muligheder (bl.a. psykiater) fik jeg afslag fra kommunen. 1 måned senere måtte jeg sygemeldes. Så istedet for 25.000,- kr. til Fobiskolen, har jeg nu kostet systemet ca. 200.000 kr. i.f.a. sygedagpenge og kontanthjælp.

Det med fuld aktindsigt, har jeg ikke tænkt på, så det kunne da være jeg lige skulle få gjort noget ved det. :wink:

Nå nu fik jeg alligevel skrevet en masse som du egentlig ikke har spurgt om. Men endnu engang tak for rådene.

Kan du have en god weekend!! :D

Catwhisper
Indlæg: 59
Tilmeldt: 30 aug 2004 11:43
Geografisk sted: Ribe amt

Indlæg af Catwhisper » 13 nov 2004 18:44

Hej Gitte
Så jeg har været grundig med at gemme alt hvad jeg har modtaget fra kommunen, og hver gang jeg har været utilfreds med en afgørelse har jeg enten ringet og klaget eller skrevet til dem. Sjovt nok sætter det skub i dem hver gang. Jeg fatter ikke hvorfor de ikke bare gør deres bedste fra starten, i stedet for at vente til man skruer bissen på. Det må da være lige så opslidende for dem, som det er for os.
Super :D - at du har overskuddet til at "kæmpe" ...
Men endnu engang tak for rådene.
Velbekom :wink:
Kan du have en god weekend!!
ILM

Hej hej

mille
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14 feb 2005 00:47
Geografisk sted: Kbh

Indlæg af mille » 14 feb 2005 01:47

Hey der
Jeg er en 27årig mor til to som har lidt af angst i ca 7år..
Jeg fik mit sidste barn for et år siden og har desværre derefter fået det værre..
Det kommer og går helt efter hvordan jeg har det og med to børn er det ikke så smart.
Her de sidste 2 mdr. har jeg haft utrolig stor angst for at gå ud, og hvorfor ved jeg ikke men havde det for 3år siden og får man et tilbage fald ja så køre rumlen igen(desværre)
Min største skræk er dog at køre bil..nu bor jeg jo i byen og der er tit meget tæt trafik.. jeg bliver fuldstændig panisk og mit hjerte hopper derud af..
Jeg tror jeg ialt igennem de sidste 7år har været på skadestuen 100 gange og jo det er kanon pinligt, men det ser man faktisk først bagefter..
Lige nu står jeg stille og aner faktisk ikke hvad jeg skal gøre for at komme videre..
Jeg har gået på fobiskole men følte ikke det hjalp..jeg har snakket med psykologer og læger men syntes ikke der er meget hjælp at hente..
Hvis du har nogle gode råd eller vil snakke er du meget velkommen til at skrive..
Kærlig hilsen mille :D
mille

Catwhisper
Indlæg: 59
Tilmeldt: 30 aug 2004 11:43
Geografisk sted: Ribe amt

Hej med dig

Indlæg af Catwhisper » 14 feb 2005 09:15

Hej Mille

Og velkommen :wink:


Her de sidste 2 mdr. har jeg haft utrolig stor angst for at gå ud, og hvorfor ved jeg ikke men havde det for 3år siden og får man et tilbage fald ja så køre rumlen igen(desværre)
Min største skræk er dog at køre bil..nu bor jeg jo i byen og der er tit meget tæt trafik.. jeg bliver fuldstændig panisk og mit hjerte hopper derud af..
Jeg tror jeg ialt igennem de sidste 7år har været på skadestuen 100 gange og jo det er kanon pinligt, men det ser man faktisk først bagefter..
Det er jo desværre en ret typisk historie for os agorafobiker - Men der er sikkert hjælp at hente.

Nu skriver du intet om, hvad du laver til dagligdag (job eller arbejdsløs) kontanthjælps modtager eller på sygedagpenge - om du er inde under " kommunens vinger" og om hvilke behandling du har prøvet eller modtaget eller du kæmper din kamp selv. Fortæl også hvor du bor - (der er forskellige muligheder beroende på hvor i landet du bor og kommune du er ind under ) ... Måske kan jeg/vi give dig en hjælpende hånd eller skub i den rigtig retning...

Hygge

C

ckjellerup
Indlæg: 5
Tilmeldt: 11 mar 2007 22:14

hej gitte

Indlæg af ckjellerup » 11 mar 2007 22:58

jeg er mor til 6 børn og har det præcis som dig jeg skal kæmpe en brav kamp for bare at gå ud med skral eller over til en veninde kunne næsten ik komme i dagpleje med min datter i dag går det godt nok lidt bedre
men jeg har en datter på 14 der skal konfirmeres den 29 april bare tanken om at jeg skal ud af mit hjem og længer væk for at gå i kirke gør mig så bange og nervøs

gch
Indlæg: 261
Tilmeldt: 03 sep 2004 13:38
Geografisk sted: Odense

Indlæg af gch » 12 mar 2007 16:43

Hej med alle jer der har skrevet her.

Ja det er jo mig der i sin tid startede tråden :D , og gud hvor er det mærkeligt at kigge tilbage på det der blev skrevet dengang.

Jeg har stadig en del begrænsinger i hverdagen, men det er ikke længere det store problem for mig at skulle hjemmefra, ud og besøge venner eller få handlet, og jeg er ved at få skabt et lidt mere begivenhedsrigt og socialt liv. Nu er det stort set kun fastlåste situationer (møder med læge, socialrådgiver, og lign.) og gåture jeg har de største problemer med.

Nu er der ingen af jeg, der har bedt om mit råd, men der er rent faktisk hjælp at hente, hvis man da kan få overtalt sin sagsbehandler, og fordi det har hjulpet mig så meget, synes jeg det ville være dumt ikke at fortælle jer om det.

Man kan søge om en bostøtte (tror det er en § 85) på kommunen. En bostøtte er en person, der kan komme og være en støtte, når der skal bl.a. handles og hvad man ellers har brug for at få gjort i dagligdagen (gå til læge, til socialrådgiver o.s.v.), dog ikke sådan noget som rengøring. Samtidig har jeg også hørt, at de arbejder terapeutisk.

Jeg har ikke selv haft sådan en, jeg fik en støttekontaktperson i stedet. Der er vist ikke så voldsomt stor forskel på deres arbejde. Men det har simpelthen været min redning, at få hjælpen inden for i mit hjem. Uanset om jeg havde haft råd eller ej, så kunne jeg dengang ikke komme til psykolog pga. angsten, og jeg kunne heller ikke komme til lægen, så jeg var rimelig prisgivet. Lige indtil jeg for lidt over 2 år siden fik den støttekontaktperson. Det er en der kommer hos mig ca. 1 gang om ugen. Til at starte med sad vi bare herhjemme og snakkede, det var alt jeg kunne magte dengang. I dag er vi næsten aldrig herhjemme mere, nu ordner vi møder med socialrådgiver sammen, lægebesøg, nogen gange er vi i svømmehallen el. lign eller en tur ved stranden. Jeg bestemmer stort set.

Til jer der har så svært ved at komme hjemmefra, kan jeg virkelig anbefale at prøve at søge om en bostøtte. Tror den ordning er lige så succesfuld som støttekontaktperson-ordningen

Og til dig ckjellerup :)
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med konfirmationen, det bliver en kæmpe udfordring for dig. Jeg kan godt forstå det gør dig bange og nervøs. Måske du allerede nu skulle prøve at besøge kirken jævnligt frem til den 29. april....Det har nogen gange gjort tingene lettere for mig, at jeg har øvet mig på forhånd.

kærlig hilsen Gitte :D

Panduro
Indlæg: 36
Tilmeldt: 29 okt 2003 20:41
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Angsten for at forlade sit hjem.

Indlæg af Panduro » 03 jan 2008 12:49

Jeg kender bestemt også til angst for at forlade mit hjem. Det er utrolig invaliderende at være afskåret fra at køre (på cykel) til almindelig aktiviteter som fx. handle ind, gå på biblioteket og ikke mindst besøge familie og venner.
Sådan har jeg haft det i 3 måneder.

Besvar