Angst for at forlade mit hjem.

Agorafobi er angsten for at færdes uden for eget hjem.
Besvar
Panduro
Indlæg: 36
Tilmeldt: 29 okt 2003 20:41
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Angst for at forlade mit hjem.

Indlæg af Panduro » 03 jan 2008 12:44

Jeg har for ca. 3 måneder siden har jeg fået en voldsom angstforværrig, hvilket betyder at jeg bl.a. har meget svært ved at forlade mit hjem uden at skulle køre i taxa eller med venner eller familie.
Nu er jeg selvfølgelig bange for at denne tilstand bliver ved. Før kunne jeg cykle rundt i byen unden problemer med angst.

Jeg vil blive glad for at høre nogle input og erfarringer.

jobba
Indlæg: 12
Tilmeldt: 27 dec 2007 18:19

Indlæg af jobba » 03 jan 2008 19:09

Hej...og godt nytår
Jeg har ligesom dig, problemer med at bevæge mig uhæmmet rundt omkring, uden konstant at tænke på hvordan jeg kommer hjem, hvor langt jeg er hjemmefra, eller ved hjælp af venner og familie..

Da jeg havde det værst, kunne en tur ned til købmanden være voldsomt angst-provokerende.

Nu en del år senere, er jeg kommet videre...og kan ved egen hjælp cykle rundt i byen, være ude en time eller 2, 3...eller hos venner/bekendte i flere timer...(hvis jeg kender min flugtvej/eller blir kørt..)

Det er en sej kamp, men ved hjælp af en kombination af ting, bl.a medicin, +(stoppet med stress-fyldt arbejde, flyttet fra ex-kæreste, holdt op med at ryge, konstateret støvmide-allergi, ) er jeg overbevist om at årsagerne til min panik-angst, og derefter agorafobi, i tidernes morgen er fundet. og jeg arbejder udfra dette.
For mig har det hjulpet at få ro på, og arbejde på at udvide mine grænser, når jeg har haft overskud, og det har givet pote...

Jeg skal i den nærmeste fremtid, til at tage bus og tog igen...samt sove ude...

håber dette er til hjælp, ...der er altid håb...

du er velkommen til at kontakte mig... tror det er vigtigt med dialog med mennesker med samme problematik, det savner jeg...

mvh

Jobba...

Panduro
Indlæg: 36
Tilmeldt: 29 okt 2003 20:41
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlæg af Panduro » 04 jan 2008 12:39

Det vil da være en rigtig god idé at holde en dialog. Du/i er velkommen til at få min e-mail, hvis i er interesseret i udveksle erfaring mv.

Forza
Indlæg: 459
Tilmeldt: 08 feb 2006 13:56
Geografisk sted: Østjylland
Kontakt:

Indlæg af Forza » 08 jan 2008 10:57

Hej

I kan tro at jeg kender det!

Det blev sådan at jeg virkelig skulle tage mig sammen, bare for at gå i supermarkedet. Modet kunne svigte og så kom jeg ikke udenfor.

En dag skulle jeg ned på kommunen. Kom af sted men var selvfølgelig virkeligt nervøs. Rysten, sommerfugle i maven, svedige hænder og så videre. Sagsbehandleren sagde at jeg skulle i aktivering! Her er så det fantastiske: det blev min vej ud af agorafobien!

Aktiveringen var på et sted med 3 ansatte, hvoraf den ene havde en depression og en anden kun var der sjældent. Der var stille og roligt og jeg fik ro til at passe min opgaver i eget tempo. Stedet lå afsides og om vinteren, da jeg startede, var der ikke nogen.

Det var også godt at der var andre end mig selv der havde det svært. Så var der nogen man kunne snakke med.

Det at jeg skulle begynde meget tidligt om morgenen, mens der stadig var mørkt, hjalp. Der var knapt nogen aktivitet når jeg tog afsted. Jeg gik stort set aldrig udenfor midt på dagen / mens der var lyst.

Efter ca. 1 måned mærkede jeg ikke mere til agorafobien. Jeg sørger for at holde agorafobien nede ved at komme ud hver dag.

Håber I kan bruge det til noget :wink:
Forza

Min side om Socialfobi:

www.socialangst.dk

Panduro
Indlæg: 36
Tilmeldt: 29 okt 2003 20:41
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlæg af Panduro » 08 jan 2008 11:15

Tak for dit svar og tillykke med at du er kommet ud af denne forfærdelige situation.

Du skriver at din aktivering der gjorde at du kom ud af agorafobien.
Men hvordan kom du tilbage mellem dit hjem og aktiveringsstedet ?
Det må da, ihvertfald i starten have været svært ? Brugte du nogle strategier ?

Vh. David

Forza
Indlæg: 459
Tilmeldt: 08 feb 2006 13:56
Geografisk sted: Østjylland
Kontakt:

Indlæg af Forza » 09 jan 2008 10:54

Hej David

Jeg øvede mig i første omgang ved at stå ved døren mens den var låst.
Sådan bare i et kvarter eller 20 min. Som dagene gik nærmede jeg mig døren helt, mens den var låst. Efter nogle uger var jeg tryk ved at stå ved den låste dør.

Så begyndte jeg at tage hånden på låsen, uden at låse op. Nogle gange kiksede det. Men jeg blev ved med at øve mig hver dag. Når der var gået en uges tid følte jeg mig tryg ved at have hånden på låsen.

Så begyndte jeg at øve mig ved at dreje låsen og stå ved den lukkede dør. Det var noget af det sværeste. Når jeg var tryg ved det øvede jeg mig i at stå ved den oplåste lukkede dør, med hånden på dør håndtaget.

Til sidst turde jeg godt åbne på klem i 25 min. Jeg øvede mig i at åbne mere og mere. Hvis jeg hørte nogen på gangen lukkede jeg og så åbnede jeg igen når jeg kunne høre de var væk. (Nok mere min socialfobi men men skal vel arbejde med en ting ad gangen). Til sidst stod jeg ude på gangen ved min åbne dør i ca. 25 min. Hvis jeg hørte nogen på vej skyndte jeg mig indenfor, lukkede, ventede til de var væk, åbnede igen og stod så ude på gangen ved min åbne dør. Gradvist øvede jeg mig i at gå længere væk fra døren.(også videre, også videre)

Vigtigeste af alt: små skridt ad gangen der varer ca. 25 min. hver gang.

IKKE noget med at i dag skal jeg stå ud på gangen i 25 min. selvom jeg ikke er tryg ved at stå ved min lukkede dør.

Da jeg skulle begynde i aktiveringen kunne jeg tage afsted 1 gang om ugen med bus for at besøge mine forældre. Det var forbandet ubehageligt. Det var den samme bus jeg skulle med om morgenen, så jeg følte mig måske en smule tryg ved ruten, end hvis jeg skulle med en anden bus.

Når jeg skulle afsted kunne jeg gå det meste af ruten gennem et natur område. Den del hvor jeg skulle med bus skyndte jeg mig at vise mit kort og så skyndte mig at sætte mig ned. Hænderne svedte og jeg var nervøs. Jeg sad ved udgangen så jeg bare kunne trykke på "stop" og så stige af ved næste stoppested - hvis det blev for meget. Nogle gange gik jeg istedet for at tage bussen.

Det var sådan jeg startede. Det hjalp mig, måske kan det hjælpe dig?

Måske burde jeg sætte de her øvelser i agorafobi sektionen op min hjemmeside.

Nå det var en lang smøre.

Håber du kan bruge det.

John
Forza

Min side om Socialfobi:

www.socialangst.dk

Panduro
Indlæg: 36
Tilmeldt: 29 okt 2003 20:41
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Tak for de gode råd.

Indlæg af Panduro » 10 jan 2008 12:02

Hej John

Tak for de gode råd. De er altid velkommen. Har du en hjemmeside ?

Vh. D.

Forza
Indlæg: 459
Tilmeldt: 08 feb 2006 13:56
Geografisk sted: Østjylland
Kontakt:

Indlæg af Forza » 10 jan 2008 12:56

Hej D.

Min hjemmeside er på:

www.socialangst.dk

John
Forza

Min side om Socialfobi:

www.socialangst.dk

Lena
Indlæg: 109
Tilmeldt: 23 sep 2007 21:56
Geografisk sted: Ishøj

Indlæg af Lena » 23 jan 2008 01:21

Om jeg kender til ikke at turde noget som helst?? OOOHHH JA!!! Da det var alllerværst, turde jeg ikke gå ud i køkkenet..Der var jo denne her lange gang jeg skulle igennem.... Så jeg fik bare ingen mad i 3 - 4 dage! Jeg kravlede rundt derhjemme, og var bare angst angst angst.. Før det blev så slemt, havde jeg haft angst i perioder fra jeg var 15 til jeg på daværende tidspunkt var 23år... Før det, kunne jeg i mine rigtigt dårlige perioder sagtens bevæge mig rundt derhjemme, men feks at gå ud med skraldet var næsten umuligt.Ture til købmanden skulle nærmest planlægges ned til mindste detalje. i mine rigtigt gode perioder kunne jeg godt gå lange tre, og i et svagt øjeblik sagde jeg ja til at tage med mine forældre ud at rejse, og gennemførte faktisk en flyvetur på 5 timer og 8 dage 1000´er af kilometer væk hjemmefra.
Efter jeg havde min sidste virkeligt skrækkelige periode med angst, gav jeg simpelthen op! Jeg var sygeligt angst for medicin (fordi dengang jeg var 15, havde en idiot på psyk skadestue givet mig ANTI PSYKOTISK medicin, selvom jeg absolut ikke var psykotisk.. har aldrig været det, men led af massiv angst) men endte med alligevel at tage en beroligende pille... Og det blev så MIN redning! At man kan gå fra at være panisk hysterisk angst til at føle sig NORMAL på under en halv time, er et mirakel!
Så jeg valgte at tage medicin! Det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv!!!!!!!!
Det skal lige siges, at jeg inden jeg prøvede medicinen har været igennem psykoterapi, med både psykolog og psykiater. Jeg havde gået på fobi skolen, gået til akupunktur, zoneterapi, massage, healings massage, ALT! Og intet virkede...
Jeg er nu ret stabil.
Der er stadig ting jeg ikke kan, som feks at rejse, og skal jeg langt væk hjemmefra skal jeg have en plan osv.. men de basale ting kan jeg.Dog ka jeg ikke arbejde.... virkelig et minus for mig, men noget jeg bare må lære at leve med.
Sådan er det bare for mig! Men ok... jeg har også lidt af angst i 18 år nu!

Men pointen med hele denne smørre er, at du skal gøre noget ved din angst NU inden den bliver kronisk... Få den hjlæp du mangler! Få kognitiv terapi, evt med eller uden medicin, men GØR noget! Du KAN godt! Du må ikke ende som mig, som en arbejdsløs kroniker.. for det er sq for sørgeligt! havde jeg fået kvalificeret hjælp i tide, havde jeg højst sansynligt været helt angstfri den dag idag! Der er SÅÅÅÅÅÅÅ mange flere muligheder idag, end der var for 18 år siden, og gudskelov for det! Du har ALLE muligheder for at blive din angst helt kvit!

De varmeste knus fra Lena

Besvar