Om elektiv mutisme

Selektiv mutisme er en tilstand, hvor man har normal talefærdighed i visse situationer, men er stum i andre, relativt veldefinerede situationer
Besvar
Kamma
Indlæg: 271
Tilmeldt: 17 aug 2003 12:21
Geografisk sted: København

Om elektiv mutisme

Indlæg af Kamma » 24 jul 2007 18:21

Af Per Hove Thomsen
Professor, overlæge, dr. med
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital
Århus Universitetshospital

Elektiv mutisme er en tilstand, hvor barnet har normal talefærdighed i visse situationer, men er stum i andre, relativt veldefinerede situationer. Elektiv mutisme er en sjælden tilstand. Mange tilfælde kommer formentlig ikke i behandling, og en del går mere eller mindre over af sig selv med alderen. Befolkningsundersøgelser anslår, at hyppigheden ligger mellem 0,7 og 0,8 % af alle børn i førskole- og skolealderen. Tilstanden debuterer oftest mellem 3 og 6 år og opdages ofte, når barnet skal i skole. I modsætning til mange andre børnepsykiatriske lidelser forekommer elektiv mutisme tilsyneladende hyppigere hos piger end hos drenge. Forældre til et barn med elektiv mutisme fortæller hyppigt, at deres barn taler højt og frit derhjemme, men slet intet siger i skolen. Oftest taler barnet ikke uden for hjemmet og heller ikke derhjemme, når familien får besøg af fremmede. Nogle børn med elektiv mutisme kan tale med fremmede i telefonen, men ikke når de er i direkte kontakt med dem. Patienter som har forvundet deres elektive mutisme fortæller ofte, at de kan huske, at de har været bange for at tale offentligt, eller for at andre skulle høre deres stemme. Det er vigtigt at skelne elektiv mutisme fra tilstande, hvor mutisme (stumhed) optræder som sekundært fænomen. Således kan man se mutisme hos en del børn med autisme og autismelignende tilstande og visse tilfælde af skizofreni. Endvidere er det vigtigt at udelukke sansedefekter (manglende hørelse, manglende evne til at tale mv.). Den mest effektive behandling af elektiv mutisme er kognitiv adfærdsterapi. Principperne i denne terapi er langsomt at træne barnet i at tale i sociale situationer. Ofte er støtte til hele familien - og i enkelte tilfælde er familieterapi - indiceret. I de fleste tilfælde er behandlingen langvarig og vil, foruden forældrene, ofte involvere lærere og andre professionelle, som har med barnet at gøre. Hos enkelte børn med især elektiv mutisme kan nyere antidepressive stoffer (de såkaldte SSRI-præparater) have en gavnlig effekt i form af at reducere angstsymptomerne, herunder den sociale angst som ses hos mange børn med elektiv mutisme. De fleste børn med elektiv mutisme vokser fra deres symptomer selv om symptomerne kan vare ved gennem mange år. Langtidsforløbet af elektiv mutisme er ikke klarlagt, men enkelte undersøgelser tyder på, at voksne, der som børn har haft elektiv mutisme, har en overhyppighed af social angst, social isolation og udtalt generthed.
Kamma Kaspersen
formand for Angstforeningen

wendelboe
Indlæg: 1
Tilmeldt: 28 maj 2008 18:48

Indlæg af wendelboe » 28 maj 2008 19:29

hmm kan huske jeg har haft noget lignende det der tror jeg,
ved ikke om jeg stadig har det

til tider når jeg er meget emotionel (ved at græde) kan jeg slet ikke sige noget men jeg tror det er af andre grunde

smukkemette85
Indlæg: 2
Tilmeldt: 05 sep 2008 16:03

Indlæg af smukkemette85 » 05 sep 2008 16:12

Hej.

Ved ikke helt om det er det jeg har, eller om der overhovedet er noget specielt ord for det jeg har. Jeg er genert og er rigtig bange når jeg skal til eksamen eller fremlægge. Har lige fået afvide idag at jeg skal fremlægge alene, da det er en individuel opgave. Det er jeg rigtig nervøs for. Jeg er normalt heller ikke den der rækker hånden op, da jeg er bange for hvad de andre vil tænke om det jeg siger.
håber du kan give mig et svar tilbage. :)

Forza
Indlæg: 459
Tilmeldt: 08 feb 2006 13:56
Geografisk sted: Østjylland
Kontakt:

Indlæg af Forza » 07 sep 2008 10:17

Hej smukkemette85

Det du beskriver kunne godt være socialfobi/socialangst. Du kan prøve at kigge i beskrivelsen af socialfobi på angstforeningens forside:

http://angstforeningen.dk/script/site/p ... &cat_id=29

og i socialfobi forum.

Håber du kan bruge det til noget. :wink:
Forza

Min side om Socialfobi:

www.socialangst.dk

smukkemette85
Indlæg: 2
Tilmeldt: 05 sep 2008 16:03

Tak!

Indlæg af smukkemette85 » 08 sep 2008 14:07

Tak
Det er faktisk rigtig nok. Ved du hvordan det kan kureres?

Forza
Indlæg: 459
Tilmeldt: 08 feb 2006 13:56
Geografisk sted: Østjylland
Kontakt:

Indlæg af Forza » 09 sep 2008 16:35

Hej

Socialfobi kan behandles med kognitiv terapi og/eller medicin. Den mest effektive behandling har vist sig at være behandling med kognitiv terapi og medicin af typen 'lykkepiller' samtidig.

Denne liste over psykologer og psykiatere der kan kognitiv terapi, som er særlig effektiv overfor angst.

http://www.sakt.dk/terapeuter.asp

Man kan komme i behandling ved at bestille tid hos lægen. Hos lægen fortæller man så hvordan man har det. Lægen kan udskrive medicin eller henvise til psykolog hvis sygesikringen dækker. Endelig er der også distrikts-psykiatrien/regions-psykiatrien der kan tilbyde gratis terapi mod socialangst. Ventetiden for behandling kan være lang. Lægen kan henvise til distrikts-psykiatrien/regions-psykiatrien, hvis man beder om det, og hvis lægen er enig i at angsten kræver behandling.
Forza

Min side om Socialfobi:

www.socialangst.dk

Besvar