Foredragsholdere søges

Her kan du foreslå aktiviteter eller arrangementer og herigennem møde andre angstramte. Du kan også opslå kontakt- eller mailinglister
Besvar
Kamma
Indlæg: 271
Tilmeldt: 17 aug 2003 12:21
Geografisk sted: København

Foredragsholdere søges

Indlæg af Kamma » 23 dec 2005 13:33

Foredragsholdere efterlyses

Har du været i kognitiv eller medicinsk behandling for angst?
Er du kommet videre i positiv retning?
Har du lyst til at dele dine erfaringer med andre for at give dem håb?
Har du lyst til at være frivillig i Angstforeningens foredragskorps?

Du må ikke have andre psykiatriske diagnoser som fx psykose eller personlighedsforstyrrelse.

Du må gerne have (haft) OCD og depression foruden din angstlidelse. Men angsten skal være den primære lidelse, den der fylder mest.

Du skal være fyldt 21 år.
Du skal også fortælle kort om Angstforeningen og vores tilbud til medlemmerne.

Inden du starter som frivillig foredragsholder, vil du komme på en-dags kursus, så du føler dig godt rustet, når du starter.

Dit foredrag vil vare ca. 30-35 min. samt ca. 10 min. til at besvare spørgsmål.

Tanken med foredragskorpset er, at vi med tiden skal have frivillige i hele landet, som er parate til at rykke ud på fx skoler, psykiatriske afdelinger og andre steder, hvor der måtte være bud efter os. Foredragsholderne rykker ud alene eller sammen med en behandler, der i givet fald fortæller om behandlingsformer.

Er du interesseret, så send en mail til kk@angstforeningen.dk med din egen historie og dit behandlingsforløb i store træk.

Vi har i øjeblikket mangel på foredragsholdere med socialangst eller generaliseret angst. Men har du panikangst/agorafobi vil vi gerne høre fra dig alligevel.
Kamma Kaspersen
formand for Angstforeningen

Internazionale
Indlæg: 15
Tilmeldt: 01 jun 2010 21:27

Re: Foredragsholdere søges

Indlæg af Internazionale » 04 aug 2010 19:19

Hej Kamma. Jeg er en dreng på 18 år som lider af socialangst. jeg kunne rigtig godt tænke mig at få muligheden for at holde et foredrag foran en lidt større forsamling. Dette tilbud ville jeg nok ikke være klar til, men hvis i gerne vil have en som gerne vil bekæmpe sin angst ved at tale foran en forsamling må du endelig vende tilbage. Kan være at i har noget andet at tilbyde. Mange venlige hilsener Jeppe.

Brugeravatar
Liza admin
Indlæg: 50
Tilmeldt: 08 maj 2010 23:55
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Foredragsholdere søges

Indlæg af Liza admin » 08 aug 2010 12:19

Hej Internazionale.
Kammas opslag er over 4½ år gammelt og hun er ikke længere aktiv i foreningen, så jeg tvivler stærkt på, at du får svar fra hende her på forummet. Foreningen vil dog stadigvæk gerne høre fra folk, som vil fortælle deres historie - se venligst denne side: www.angstforeningen.dk/index.php?page=foredrag

Som det fremgår af ovennævnte side, så er det i dag en, der hedder Marie, som står for bl.a. det med foredrag. Hendes email adresse er marie@angstforeningen.dk
Mange venlige hilsner
Liza

Besvar