Det er hårdt at være OCD-ramt

Tvangstanker og/eller tvangshandlinger
Besvar
Tullenulle
Indlæg: 1
Tilmeldt: 14 sep 2010 20:10

Det er hårdt at være OCD-ramt

Indlæg af Tullenulle » 14 sep 2010 20:55

Jeg synes virkelig det er hårdt at være OCD-ramt. Er nu en 22 årig pige, har haft OCD siden jeg var omkring 12 år. I de første mange år anede jeg ikke hvad "der var galt med mig", men jeg har for et par år siden fået stillet diagnosen.
Jeg lider både af tvangshandlinger og tvangstanker. Min angst har altid omhandlet katastrofe-tanken; at der skal ske mine kære eller mig selv noget forfærdeligt. Jeg er godt bevidst om at min OCD er værst i perioder i mit liv hvor jeg er stresset. Det er altså ikke lige forfærdeligt hele tiden. Men i de svære stunder er det dog rigtig rigtig svært.
Da jeg begyndte at få tvangstanker og deraffølgende tvangshandlinger omhandlede det meget at jeg skulle gøre ting et vidst antal gange for at forhindre noget virkelig slemt i at ske. Det var ofte tallet 8 jeg var optaget af. Det er dog ikke sådan længere. Kan mærke at min OCD har udviklet sig. Nu skal jeg ikke gøre ting et vidst antal gange for at "forhindre" noget slemt i at ske. Det er meget svært at forklare. Men nu skal jeg gøre diverse ting indtil det føles rigtigt, altså indtil jeg får en følelse af at der nu ikke længere er fare for at der vil ske noget dårligt. Ofte er det bare sådan at jeg slet ikke får følelsen af at der IKKE vil ske noget. Så jeg blir altså ved med at føle at der vil ske noget slemt uanset hvad jeg foretager mig. Det er simpelthen forfærdeligt. Det er ikke lige slemt hver dag, eller i løbet af en given dag. Men i den periode jeg er inde i nu, føler jeg godt nok at det er meget svært. Jeg går nærmest og er konstant angst. HVis jeg er aktiv og laver andre ting kan jeg godt få angsten til at forsvinde, men ikke helt. Ofte føler jeg også at angsten i stor grad forhindrer mig i at fungere optimalt i min hverdag, men sådan er det nok for de fleste med OCD. Desværre.

Jeg er medicineret med citalopram 60 mg dagligt. Men føler lige nu ikke at det hjælper optimalt. Har været på akarin, og paroxetin men disse præparater virkede heller ikke optimalt. Jeg er i behandling ved psykolog med kognitiv terapi, hvilket har en gavnlig effekt. Men eftersom jeg kun har tid hos psykologen 1 gang månedligt er det ikke gavnligt nok. Starter snart på et mindfullness kursus gennem min psykolog. Glæder jeg mig til. Forløber over et år. Håber sådan på at det vil være godt for mig.

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre med OCD (uanset alder), hvor længe I har haft det, evt. hvilken medicin I tager og hvordan det påvirker jeres liv.
Tror det er rigtig vigtigt at høre fra andre med OCD, for ikke at føle sig som den enste i hele verden der har det som man nu har det. For man er jo langt fra den eneste..

Tigerdyr
Indlæg: 30
Tilmeldt: 04 sep 2010 00:02

Re: Det er hårdt at være OCD-ramt

Indlæg af Tigerdyr » 15 sep 2010 10:58

Hej Tullenulle.
Du er bestemt ikke den eneste der har det på den måde du beskriver, det er også det jeg har det svært med, at der sker mine kære noget, eller én selv. Mindfullness har hjulpet mig rigtig meget, det tror jeg at du bliver rigtig glad for. Det er vigtigt at lære at tanker kun er tanker....tanker bliver faktisk sjælent til virkelighed, hvis man altså ikke gerne vil have tankerne bliver til virkelighed, forstået på den måde, at hvis man har noget man brænder for, tanker om en dejlig rejse, eller tanker om en anden god oplevelse, så kan det selvfølgelig blive til virkelighed, men alle de katastrofe tanker man får, dem vil du med 99,9 % sikkerhed aldrig opleve, og de sidste 0,1 % usikkerhed, ja den består jo i at leve livet, da man jo ikke kan få 100 % sikkerhed for noget som helst. Nogen siger så.....jo....det er 100 % sikkert at vi skal dø en dag, og ja det tror man jo på i mange lande, men spørger vi buddhisterne, så siger buddhisterne at vi vil genopstå igen og igen...så det jeg prøver at forklare, er at vi faktisk ikke ved noget som helst med sikkerhed. Det der har hjulpet mig rigtig meget, er at gå lange ture, eventuelt løbetræne stille og roligt uden at stresse, som du selv siger, så kan du få angsten væk ved at være aktiv, du skal bare sørge for at motionere hver dag, uden at du føler dig stresset af det.... og så mindfullness(at være nærværende i nuet), og så ikke mindst, at lære at stole på sig selv, når ens tanker siger: har jeg vasket de hænder, har jeg slukket for komfuret, det føltes forkert syntes jeg...ja alle de tanker der handler om tvivl, så sig til dig selv, jeg stoler på mig selv, så vil din tvivl aftage stille og roligt.(OCD hed faktisk tvivlesyge i gamle dage, H.C.Andersen led af tvivlesyge siges der).
Nogle af de kognitive værktøjer der har hjulpet mig rigtig meget når jeg får tvangstanker, katastrofetanker, tvivl m.m...... er at spørge sig selv: hvor tit har jeg haft den katastrofe tanke, og hvor tit er det sket i virkeligheden..... og så eksponering(det betyder at konfrontere sig med sin angst), på den måde finder man også ud af at der ikke sker noget. Jeg ved ikke om du forstår hvad jeg skriver til dig, og om du syntes at det hele lyder fjollet for dig, men du er ihvertfald meget velkommen til at skrive til mig. Start med at lev mere i din krop end i dit hovede Tullenulle...det jeg mener med det er at i stedet for at gå og holde fokus på alle dine tanker, skal du i stedet for ud og mærke din krop, ved at gå lange ture, løbetræne( tag evt god musik med på turen), ja ud og få pulsen op, det vil også hjælpe dig mere af med din angst.

Hav det rigtig godt.

Mvh. Tigerdyr

Besvar