det er hårdt...

Tvangstanker og/eller tvangshandlinger
Besvar
Bibigitte
Indlæg: 2
Tilmeldt: 15 okt 2009 20:17

det er hårdt...

Indlæg af Bibigitte » 15 okt 2009 20:46

Hej..

Det her bliver nok mest for at lette hjertet lidt...

Jeg er kæreste med en, som har OCD. Jeg prøver at forstå, hvordan han har det og føler, men jeg kan ikke. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at hjælpe ham, men i virkeligheden gør jeg ham måske bare en bjørnetjeneste... Jeg ved, han føler sig frygtelig alene fordi ingen forstår ham, men samtidig føler jeg mig også frygtelig alene: Ingen forstår hvordan det er at bo sammen - og ikke mindst elske en som lider af OCD. Og så snart jeg fortæller folk, hvor hårdt det kan være, fabler de straks om, at jeg skal slå op med ham.
Det er hårdt, ikke at møde forståelse fra nogen, og at ens familie hele tiden prøver at skille mig og min kæreste ad. Men selvom jeg føler det er hårdt, så skal jeg konstant være den stærke og holde overblikket - og det kan jeg ikke...

Birgitte

Bibigitte
Indlæg: 2
Tilmeldt: 15 okt 2009 20:17

Indlæg af Bibigitte » 18 okt 2009 18:27

..og nu har min familie så valgt at slå hånden af mig, fordi jeg vælger at blive sammen med min kæreste :cry: :cry:

Malou
Indlæg: 85
Tilmeldt: 14 jan 2009 14:40
Geografisk sted: midtjylland

Hej

Indlæg af Malou » 18 okt 2009 19:03

....Det må være hårdt for dig! Kan godt forstå at det er svært at FORSTÅ hvad der sker når man har OCD. Det tror jeg ikke man kan, medmindre man har det. Men man kan prøve at acceptere at det er som det er.... :( Får din kæreste noget hjælp? Eller har andre at snakke med? For det er da ikke nemt at stå alene med afhængig af hvor meget det påvirker jeres liv. Har ikke selv OCD, så kan ikke give så mange råd mht det, men håber at du får noget ud af at "komme ud med det" herinde :D


HVorfor har din familie slået hånden af dig? MVH Malou
Alt hvad du fuldstændig accepterer, vil føre dig til fred.... Lad livet være i fred!

Martin Christensen
Indlæg: 268
Tilmeldt: 14 mar 2009 19:55

Indlæg af Martin Christensen » 18 okt 2009 19:36

Kære Bibigitte

Du må ikke bebrejde din familie - de ved ikke hvad de gør, de ved ikke hvad de skal stille op - de er styret af frygt for "noget" de ikke har ressourcer til at håndtere. Dermed ikke sagt at det ikke gør ondt, det at din familie reagere så ubevidst som de gør. Dermed ikke et forsøg på at retfærdiggøre deres reaktion, men blot for at fortælle dig at de ikke kan gøre for det. De tror at de "får det til at gå væk" ved at reagere sådan, en stor misforståelse selvfølgelig.

Jeg kan ikke give dig så mange råd, kun dette. Prøv at arbejde mere med accepten af at det er som det er lige nu, det giver MEGET mere fred en at forsøge at kæmpe. Ting forandrer sig i vores livssituationer når vi selv forandrer os indefra, det er svært at se, jeg ved det, men det er sådan det er. Så øv dig i at kun at fokusere på den kærlighed du rummer inden i, til dig selv, din kæreste og din familie. DET vil forandre! Hvorfor? Fordi accept giver dig dyb fred.

Med kærlig oprigtighed
Martin

Smut
Indlæg: 29
Tilmeldt: 28 aug 2008 16:14

Indlæg af Smut » 19 okt 2009 15:17

kære Bibigitte

Først vil jeg fortælle dig at "ocd-foreningen" findes. Se www.ocd-foreningen.dk. Der er både ocd-ramte og pårørende, du kan komme i kontakt med.

Jeg lider selv af ocd, og det har mange år været svært for min mand og jeg. Vi har simpelthen valgt ikke at fortælle mine svigerforældre om det, fordi de nok ikke ville forstå at støtte vores forhold (men dermed ved vi jo ikke, om de ville eller ej). Jeg er bare nervøs for, om de ville råde min mand til at gå....

Du skal ikke forstå din kærestes ocd. Du skal kende den. Ocd tror jeg faktisk kun er til at forstå, når man selv har ocd. Men det tætteste du kan komme at forstå ocd er nok at tænke efter og finde situationer, hvor du selv kommer i tvivl om noget, og så vil være 200% sikker i din sag, og du ikke kan falde til ro før, du opnår den sikkerhed... (det kunne være: Jeg bliver nødt til at tjekke, om jeg nu også fik låst/slukket/osv.). Jeg mener, at det der hjælper din kæreste er, at du kender hans ocd - og dermed mener jeg, at du ved hvad der udløser den, ved hvordan det kommer til udtryk osv. Kender du hans ocd godt, vil I måske sammen kunne finde ud af, hvordan du bedst beroliger ham, får ham ud af ocd-tankerne og er der for ham, når ocden tager over eller er ved at tage over. Derved bliver du nemlig linket til den "virkelige" verden, til fornuften, når hans egen fornuft står af, og ocden overtager. Af samme grund er det vigtigt, at du står fast på din egen fornuft og din kærestes fornuft og ikke på hans ocd. Giver det nogen mening for dig?

Nu er der jo mange former for ocd og alle mennesker er forskellige så måske virker det jeg skriver ikke for jer......jeg er jo heller ikke ekspert, men kun ocd-ramt selv.

tanker fra mig til dig

Besvar